Familier lever i frygt for næste regning: - Det her liv føles som et fængsel
Hver måned frygter Abiar Aboukhrejbe og naboerne på Stengårdsvej den næste regning og det tidspunkt, hvor de ikke længere har råd til husleje.
Inden Abiar Aboukhrejbe lægger sig til at sove, tænder hun for stikkontakten.
Apparatet, som er koblet til, hjælper hende med at trække vejret i løbet af natten.
I mange år har det blot været en selvfølge at tænde for apparatet, som lindrer hendes astma, men nu vækker den tændte stikkontakt en dyb frygt i hende.
En frygt for om hun kan betale den næste elregning.
Vi sidder bare i mørke om aftenen og har næsten ikke råd til noget
Abiar Aboukhrejbe, pensionist
Abiar Aboukhrejbe bor med sin mand og deres tre børn i en femværelses lejebolig på Stengårdsvej i Esbjerg. De betaler 9.000 kroner i husleje, og som pensionister går halvdelen af deres månedlige udbetaling dertil.
Med udgifter til forsikringer, mad, medicin og buskort har det kunnet løbe rundt for familien, men siden priserne på el er steget, er hverdagen tæt på ikke at kunne hænge sammen længere.
Før betalte de 600 kroner for el hver måned, men selvom Abiar Aboukhrejbe kun laver varm mad hver anden dag og ikke bruger ovnen, undlader at købe fløde, ost og yoghurt, sparer på kaffen, kun vasker en enkelt gang om ugen og undlader at stryge familiens tøj, så sidder hun nu med en regning på 4.600 kroner.
- Vi sidder bare i mørke om aftenen og har næsten ikke råd til noget. Det føles som et fængsel, siger hun og fortsætter:
- Jeg er så presset, for på et tidspunkt kan jeg ikke spare mere, og hvad gør jeg så?
Føles ikke som et hjem
I samme boligforening bor Mohamed Ziad El-Moghrabi med sin kone. De kom til Danmark fra Libanon i 1986. Hun er førtidspensionist, og efter mange år på arbejdsmarkedet er han nu pensioneret.
Vi skændes om småting. For hver dag tænker vi på vores udgifter, og det stresser os alle sammen
Mohamed Ziad El-Moghrabi, pensionist
Mens den før lød på 2.400 kroner i kvartalet, skal han nu betale 9.700 kroner - og det er til trods for, at familien tænker på at spare hver eneste dag.
- Det skaber problemer. Konflikter, hvor vi skændes om småting. For hver dag tænker vi på vores udgifter, og det stresser os alle sammen, fortæller han.
- Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis priserne bliver ved med at stige. Har vi så overhovedet råd til at blive boende?
Ikke mere tilbage at leve for
Netop dét spørgsmål går igen, når projektchef hos bydelsprojektet 3i1 i Esbjerg Kommune, Sofie Valbjørn, møder beboerne på Stengårdsvej.
- Citronen er presset fuldstændig. Der er ikke mere at tage af, og bekymringen for, at de ender med at blive sat på gaden, fylder meget, siger hun.
De er desperate. Vi hutler os igennem og hjælper der, hvor vi kan, men det er en hel ekstrem situation
Sofie Valbjørn, projektchef, bydelsprojektet 3i1
Sammen med kollegerne hos boligforeningen forsøger hun at hjælpe beboerne ved at yde økonomisk rådgivning.
I alle lejernes kontrakter står der, at medarbejderne må komme og banke på hoveddøren, hvis beboerne er bagud med huslejen. Det er ikke for at presse dem, men for at tilbyde vejledning.
Sofie Valbjørns råd
For at hjælpe beboerne med at spare penge giver Sofie Valbjørn følgende råd:
- Sluk for radiatorerne, når du lufter ud
- Skift dine pærer til LED
- Tag korte bade, og nøjes med at gøre det hver anden dag
- Tjek tilbudsaviser, skær ned på kødet og planlæg dine måltider, så du undgår madspild
- Lav mad i større portioner, så du undgår at skulle bruge ovn og komfur hver eneste dag
- Gå eller tag cyklen i stedet for bilen
Lige nu oplever Sofie Valbjørn dog, at langt flere beboere af sig selv kommer ind på kontoret for at spørge om hjælp til særligt én ting. Elregningen.
- Når man har så lille en økonomi som mange af vores beboere, så har de ofte ikke mere end 1.000 kroner tilbage at leve for efter de faste udgifter. Så vælter de store elregninger det, og der er ikke noget tilbage at leve for, forklarer hun.
Lige nu ender det ofte med, at de må forsøge at finde en mindre lejlighed til beboerne.
- De er desperate. Vi hutler os igennem og hjælper der, hvor vi kan, men det er en hel ekstrem situation. Jeg har aldrig oplevet noget som det her.
Et ønske til politikerne
Med folketingsvalget 1. november er beboerne på Stengårdsvej fast besluttet på at stemme.
Politikerne er nødt til at gribe ind og skabe en bedre fremtid for os
Mohamed Ziad El-Moghrabi, pensionist
