Droner set ved dansk gasfelt i Nordsøen
Nu fortæller TotalEnergies, der står for driften af det danske olie- og gasfelt Halfdan B i Nordsøen, at man her også har haft ubudne gæster.
- Vi kan bekræfte, at der har været observationer af uautoriseret droneaktivitet ved Halfdan B olie- og gasfeltet i Nordsøen den 28. september, siger TotalEnergies' presseafdeling til Ekstra Bladet.
Halfdan B-feltet ligger 210 kilometer vest for Esbjerg.
Rigspolitiet bekræfter over for TV 2, at politiet har modtaget en anmeldelse om sagen.