Rikke har droppet "køb-og-smid-væk" - her er 5 tip, så du kan gøre det samme

Rikke Baunbæk blev uddannet designer i 1997. Men for to år siden skiftede hun fast job ud med selvstændig forretning, hvor hun blandt andet upcycler tøj i klimaets tegn.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Designeren Rikke Baunbæk fra Vejle købte tre stykker tøj sidste år. Hun vil hellere upcycle, hvilket hun både gør til sig selv og til andre som selvstændig.

Når Vanish ikke lige fjerner pletten, og der går hul på tøjet, så har mange en tendens til at smide det ødelagte tøj ud og købe nyt. 

Men for Rikke Baunbæk er 'ødelagt' fjernet fra ordbogen og i stedet for skraldespanden, ender det på hendes sybord i Spinderihallerne i Vejle.

- Tøjproduktion er simpelthen noget det mest klimabelastende, så vi skal have fundet de gamle dyder frem og lære at reparere i stedet, fortæller hun, mens en skjorte med en lille plet ryger frem og tilbage under nålen, indtil den har fået et helt nyt look.

Rikke Baunbæk er uddannet designer fra Designskolen i Kolding i 1997, og hun vidste allerede, da hun var helt ung, at hun gerne ville arbejde kreativt med tøj.

Rikkes arbejde foregår i Spinderihallerne i Vejle. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

For to år siden havde hun fast arbejde. Men lysten til at arbejde lidt mere bæredygtigt trak i hende, så hun sagde op for i stedet at blive selvstændig.

- Der er bæredygtige tiltag derude, men det er som om, modeindustrien lukker øjnene, og det har jeg ikke lyst til at være en del af, siger hun.

Planent B?

Rikke Baunbæk får leveret det slidte tøj fra genbrugsforretninger og private, hvorefter hun pifter det op med sting, farve, lapper eller anden upcyclingsmetode, så det kan sælges videre.

Upcycling er dog ikke en guldgrube, og derfor laver hun opgaver for firmaer ved siden af, hvor hun primært tjener sine penge.

Øh, upcycling, recycling og downcycling?

Rikke Baunbæk upcycler tøjet. Og hvis du ikke før har hørt om upcycling eller downcycling, eller tænker, hvordan de adskiller sig fra recycling, så læs med her:

Upcycling beskriver den proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter - altså f.eks. som Rikke gør

Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.

Recycling er, når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om, at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i.

Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere sigt i stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid.

Downcycling sker, når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde.

Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.

Men hun kunne ikke forestille sig at lægge de bæredygtige produktioner fra sig, på trods af den minimale indtægt.

- Det kan være, mine børn oplever, at de ikke kan leve her længere, fordi vores drikkevand er for dårligt, eller vandstanden er for heftig. Og der er jo ligesom ikke noget planet B, siger hun.

Tøjproduktionen belaster blandt andet miljøet, når det bliver fremstillet, og når det skal transporteres. Men ifølge undersøgelser, ligger danskerne 35 procent over verdensgennemsnittet, når det kommer til tøjforbrug.

Herunder kan du klikke dig gennem fakta om tøjets belastning på klimaet.

Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Tøj er en stor belastning for klimaet. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Refashion og Repair

Som upcycler er det også yderst sjældent, at Rikke Baunbæk selv køber nyt tøj. Sidste år købte hun tre nye stykker tøj. Blandt andet et par jeans.

- De gamle, som jeg havde haft i ti år, kunne bare ikke mere. Men så køber jeg et godt brand, hvor man ved, de går op i at gøre noget for klimaet, og som er i god kvalitet, der holder længe, selvom man så betaler lidt mere, siger hun.

Sammen med tre andre, har hun desuden stiftet foreningen ReFashion Vejle, hvor seks tøjbytteskabe er sat op rundt omkring i kommunen.

I tøjbytteskabene kan man hænge tøj, man ikke længere vil bruge og i stedet tage noget nyt med hjem, som andre ikke havde brug for længere. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Har man noget tøj i god stand, uden huller og pletter, man gerne vil af med, kan man hænge det nyvasket i et af de seks skabe. Når man har gjort det, kan man vælge et stykke tøj, som nogle andre har afleveret, og tage med hjem i bytte.

For et halvt år siden begyndte hun sammen med kollegaerne i Re Fashion Vejle også at lave repaircafé den sidste tirsdag hver måned i Spinderihallerne, hvor man kan komme og få hjælp til at fikse forskellige tekstiler.

Og selvom det måske ikke redder verden, at Rikke og en flok kvinder og enkelte mænd mødes en gang om måneden og fornyer deres tøj, så er det et lille skridt i en grønnere retning.

- Jeg plejede at sige, at jeg var stofmisbruger, griner Rikke Baunbæk, der tidligere brugte metervis af stof på at designe og sy helt nyt tøj.

Her sidder en stor flok i Spinderihallerne til den månedlige Repaircafé. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Men masseproduktionen er helt og aldeles skiftet ud med upcycling og recycling.

- Man må sætte ind, hvor man kan og starte med sig selv. Hvis jeg tager et skridt i den rigtige retning og forsøger at vise andre, at jeg gør det, så kan det måske bidrage til noget godt for kloden. Hvis vi allesammen tager et lille skridt, så bliver det til større skridt i det store hele, smiler Rikke Baunbæk.

Sådan undgår du at købe nyt tøj hele tiden

1

Et ord: upcycling

2

Lav et overblik over, hvad du mangler

Foto: Frank Blauenfeldt
3

Reparér

Foto: Frank Blauenfeldt
4

Byt til nyt, brugt tøj

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
5

Køb god kvalitet

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Tema

Bæredygtighed

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com