Med seks simple klimaråd har familien Arnth sparet over 4.000 kroner om måneden
Familien Arnth fra Billum forsøger at leve så bæredygtigt som muligt, og det har givet dem økonomisk overskud og tid.
Far Søren, mor Nelli, 2-årige Laust og 4-årige Edith bor på en gård i Billum øst for Varde.
Søren Arnth Andersen er stærkstrømsingeniør, og Nelli Arnth Andersen er grafisk designer.
De laver mad, går ture med deres labrador og leger med børnene, når de har fri.
På mange måder er familien Arnth helt almindelig.
Og så alligevel ikke.
For da de overtog gården fra Nellis afdøde bedstemor i 2016, blev det starten på et bæredygtigt liv, hvor madbudgettet er reduceret med 80 procent om måneden, alt imens klimaet får godt med kærlighed fra den vestjyske familie.
Søren og Nellis råd til at spare - og tænke på miljøet:
1. Skru ned for kød på madplanen
2. Lav en urtehave og plant træer og buske, som gør det muligt at være nogenlunde selvforsynende på grøntsagerne
3. Skru ned for flyrejserne
4. Reparér i stedet for at købe nyt, og brug det, til det er helt slidt ned
5. Begynd at "skralde", altså tjek containere ved supermarkeder efter mad
6. Køb genbrugstøj, -møbler og legetøj i stedet for helt nyt
Vendte hjem
Før Søren og Nelli Arnth Andersen flyttede til den tolængede gård i Billum, boede de i Aarhus. Men begge er opvokset i Vestjylland og ville gerne hjem.
Nelli kom meget hos sine bedsteforældre på gården som barn og teenager. Og det var faktisk som teenager, at hun for første gang begyndte at tænke på klimaet.
- Der så jeg den første klimadokumentar. Men dengang tænkte jeg, at det skulle jeg ikke tage mig så meget af, for det skulle de voksne. Men i mellemtiden er jeg så selv blevet voksen, griner hun.
Hun er i sin gode ret til at grine, for de seneste syv år har familien sat fokus på bæredygtighed i alt, de gør.
Det kan man ikke umiddelbart se på den frokost, der bliver serveret, men maden var én af de første ting, der blev ændret på.
Skralder en gang om ugen
På bordet er der dækket op til rugbrødsfrokost med tilbehør. Guld President-brie, Buko rejeost, leverpostej fra Stryhns, Tjestjernet kødpølse, tomat og agurk.
- En stor del af den mad, vi sidder og spiser her, er mad, vi har skraldet. For det virker tosset at smide mad, der ikke fejler noget, ud, siger Nelli Arnth.
Mange fødevarebutikker er nødsaget til at smide massevis af gode varer ud grundet brudt emballage, overskredet salgsdato, overfladiske stød eller lignende.
Det er dén mad, Nelli Arnth henter rundt omkring én gang om ugen, når hun skralder.
Det er primært for klimaet, vi lever sådan her. Sidegevinsten er økonomien
Søren Arnth Andersen
- Der er så meget kød i containerne, at vi stort set ikke behøver at købe andet end bleer, vådservietter og mælk, siger hun og fortæller, at familien generelt har skruet rigtig meget ned for kød, der både er dyrt og skidt for klimaet.
Desuden er Søren Arnth jæger og skyder af og til vildt til fryseren.
Skralderegler
Det kaldes ”skraldning”, når private indsamler og spiser madaffald fra affaldscontainere.
Skraldning er lovligt, så længe man ikke trænger ind på privat grund på et indhegnet og aflåst område. Hvis der er fri adgang til containerne, og containerne ikke er aflåst, er det lovligt at indsamle og spise det madaffald, supermarkederne smider ud.
Men det kan være sundhedsskadeligt at spise fordærvede fødevarer, så man skal bruge sin sunde fornuft og sanser, hvis man kaster sig ud i skraldeuniverset.
Gå efter frugt og grønt og dét, der er pakket ind. Når man kommer hjem, anbefales det at vaske det, der kan spises. Det kan man gøre i en deciliter eddike og 10 dele vand.
Og det er blandt andet her på indkøb og madlavning, familien har lavet store besparelser i budgettet.
- Vi har ligget på omkring 4.000 til 5.000 i budget, og vi er nede og bruge under tusind kroner om måneden, fortæller Søren Arnth.
10.000 træer
Der hører omkring to hektar jord til gården, så der er god plads til både børn, høns og køkkenhave.
Og så de 10.000 træer og buske som familien har plantet på grunden, hvoraf de 150 er frugttræer.
Køkkenhave har familien haft, siden de flyttede ind for syv år siden.
- Udover den her klimakrise så er der også en biodiversitetskrise, og de to ting hænger meget sammen. En måde at prøve at redde sig ud af krisen er at prøve at lave noget mere vild natur og plante træer, siger Nelli Arnth, mens familien tumler udenfor og nyder naturen.
Laust med godt udsyn under barnevognen.
Den 20. marts i år offentliggjorde FN's klimapanel sin klimarapport.
Den forudser, at temperaturstigningerne på 1,5 grader sker ti år hurtigere end ventet, og den slår fast, at mængden af CO2 og metan i atmosfæren er det højeste i to millioner år.
Og det er de dystre udsigter, der blandt andet har fået familien i Billum til at kigge indad.
- Jeg er meget bekymret for klodens udvikling lige nu. Og endnu mere når vi ved, at vi har teknologien og økonomien til den grønne omstilling, men bare mangler viljen, siger Nelli Arnth Andersen.
Genbrug er godt
Indenfor er børnene gået på værelset, hvor der er barnevogne, biler, legekøkken og en hel masse andet legetøj.
Edith er hoppet i udklædningstøjet og vender på hovedet, mens Laust tumler rundt med sin traktor.
Både legetøj og tøj - det der bruges til udklædning og det, børnene går i til dagligt - er købt i genbrug.
- Nelli er god til at finde brugt tøj til sig selv også. Det er lidt sværere for mig, siger Søren Arnth Andersen.
- Til børnene er det et gavemarked.
Jeg håber, jeg klæder børnene på til fremtidens livsstil
Nelli Arnth Andersen
Når man har to små krudtugler, kan det ikke undgås, at der kommer huller, græs og andet slid på tøjet.
- Vi reparerer i stedet for at smide ud. Vi har en kasse, hvor det hullede tøj ryger i, som jeg tager frem en gang i mellem og får styr på, forklarer Nelli Arnth Andersen.
Fremtidens livsstil
De to tidligere aarhusianere er bevidste om, at den bæredygtige livsstil for mange kan virke både hellig og som en løftet pegefinger til alle dem, der køber nyt og ikke tænker på klimaet i samme grad som familie Arnth.
- Nogen kigger måske på os og synes, at det er lidt ekstremt. Men jeg synes jo egentlig, at det, der er ekstremt, er det, der sker med kloden lige nu, og at det er ret ekstremt, at vi ikke gør noget ved det, påpeger Nelli Arnth Andersen.
- Man skal ikke tro, at man kan gøre det hele på en gang, og man skal stadig kunne tage den røde bøf engang imellem. Vi bliver også fristet. Men mange bække små. Vi skal allesammen gøre noget, for at det rykker, siger Søren Arnth Andersen.
I stuen hænger der et billede:
"Earth - our only home", står der.
Og det er netop den jord, som Laust og Edith skal blive voksne i, deres forældre gerne vil gøre så god som muligt for dem.
- Jeg vil gerne lære dem en livsstil, som er den, de skal leve med resten af livet, så de ikke skal aflære en masse vaner, ligesom vi var nødt til. Jeg håber, jeg klæder dem på til fremtidens livsstil, siger Nelli Arnth Andersen med Laust på armen.
Den fremtidige livsstil har familien Arnth taget til sig. De har tilpasset sig en verden, hvor der skal spares på ressourcerne for at passe på klimaet.
- Det er primært for klimaet, at vi lever sådan her. Sidegevinsten er økonomien. Og så bliver man faktisk mere glad for det, man har, siger Søren Arnth Andersen.
