'Aftalen med kaninerne': Opskrift på vegetarisk bolognese
Fire kødelskende syd- og sønderjyder er gået med til at tage gaflen i den anden hånd, når de i seks uger vil bryde aftalen med kaninerne og leve helt vegetarisk i TV SYD-programmet 'Aftalen med kaninerne'.
Kokken Alexander Johnsen skal hjælpe dem med eksperimentet, og du kan være derhjemme med hans opskrifter.
Vegetarisk bolognese
Til 4 personer:
● 1 løg
● 2 fed hvidløg
● 250 g champignon
● 1 gulerod
● 1 tsk timian, tørret
● 1 tsk røget paprika
● 1 lauerbærblad
● 1 squash, groftrevet
● 3 stængler bladselleri
● 1 spsk tomat pure
● 75 g soltørrede tomater i olie
● 1 dåse hakkede tomater
● 2 spsk rød balsamico
● 50 g røde linser
● 1 dl rødvin
● 1 stk grøntsagsboullion terning
● 1 Kvist frisk rosmarin
● peber
● Lidt rapsolie til stegning
Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg fint. Riv squash, gulerod og bladselleri på et groft rivejern.
Hak de soltørrede tomater. Svampene skal hakkes meget fint eller en tur i minihakker eller blender.
Sauter løg og hvidløg med lidt rapsolie til de er klare og bløde. Skrue op for varmen. Tilsæt svampene.
Tilsæt squash, gulerod, paprika, rosmarin, tomat pure og lauerbærbladet og sauter det i 2 minutter.
Tilsæt de resterende ingredienser og lad det simre i 15 - 20 minutter eller indtil linserne er møre. Låg på.
Salt og peber efter behag.
God på frisk pasta og med friskrevet parmasan på.