Flere søger ind på SOSU-uddannelserne

Arkivfoto. Foto: Rasmus Jensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Social- og sundhedsfaget døjer med mangel på varme hænder, et højt sygefravær og et stort frafald på uddannelserne. Men nu søger flere ind på SOSU-uddannelserne i Syd- og Sønderjylland.

Flere søger ind på social- og sundhedsuddannelserne i Syd- og Sønderjylland.

Det oplyser alle de tre uddannelsessteder i området, hvor man kan tage uddannelsen som enten SOSU-assistent eller -hjælper.

Stigningen falder på et tørt sted, for der er hårdt brug for varme hænder i ældreplejen.

I 2028 kommer vi på landsplan til at mangle 41.000 ansatte i ældreplejen, hvis vi vil opretholde en ældrevelfærd på nuværende niveau. Det vurderer fagforbundet FOA.

Ny TV SYD-serie: 'Hjemmehjælperne'

I TV SYD-serien 'Hjemmehjælperne' følger vi i 12 afsnit fire SOSU'ers arbejde i Kolding Kommune. Serien sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD - første gang 20. februar. 


Du kan dog allerede nu se de første fem afsnit ved at klikke her.

Desuden arbejder otte ud af ti SOSU'er deltid, og sygefraværet i faget er et af de højeste blandt de kommunalt ansatte.

Men midt i de dystre udsigter er der også et lyspunkt. For det ser ud til, at kurven for SOSU-uddannelserne i Syd- og Sønderjylland er knækket. Alle tre uddannelsessteder oplever nemlig enten en stagnering eller en lille stigning i antallet af ansøgere. Noget Anne Mette Vind, der er direktør på Social- og Sundhedsskolen for Fredericia, Vejle og Kolding, kan nikke genkendende til:  

- Kurven er knækket, er vores klare opfattelse. Antallet af ansøgere er for første gang ikke faldende i forhold til tidligere år, siger Anne Mette Vind.

Kigger man på januaroptaget på SOSU-skolen Fredericia, Vejle og Horsens, så blev der optaget 328 i januar 2020. I januar 2021 var dét tal 411.

På SOSU-skolen i Esbjerg, der både uddanner SOSU-assistenter og -hjælpere, søger flere både ind på uddannelsen, og flere færdiggør også.

I 2016 begyndte 194 på uddannelsen som SOSU-assistent, og i 2020 lå dét tal på 257.

To typer af SOSU-uddannelse

Social- og sundhedsassistent

  • Tager typisk mellem tre og fire år. Først et grundforløb og derefter skiftende praktik- og skoleforløb.
  • Yder sygepleje og omsorg og doserer medicin.
  • Assistentuddannelsen giver gode muligheder for at læse videre.
  • Kan læses i Esbjerg, Aabenraa, Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens. 

Social- og sundhedshjælper

  • Tager typisk omkring to år.  Først et grundforløb og derefter skiftende praktik- og skoleforløb.
  • Yder omsorg og nærvær, men må i modsætning til SOSU-assistenten ikke dosere medicin.
  • Uddannelsen giver ikke lige så gode muligheder for videreuddannelse, som assistentuddannelsen gør.
  • Kan ligesom uddannelsen som assistent læses i Esbjerg, Aabenraa, Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens.

Kilde: UG.dk

110 procent i dagpenge

Men hvordan kan det være, at det tilsyneladende er blevet mere populært at søge ind på SOSU-uddannelserne, der ellers er forbundet med mange fordomme?

Tilstrømningen i 2020 kan blandt andet skyldes, at et flertal i Folketinget sidste år blev enige om, at folk over 30 år i stedet for SU kan få, hvad der svarer til 110 procent i dagpenge i understøttelse, hvis de søger ind på en erhvervsuddannelse med gode jobmuligheder.

Det gjaldt sommerstart på SOSU-hjælperuddannelsen i 2020 og gælder for SOSU-assistentuddannelsen med start i sommeren 2021.

Desuden fik området i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 tilført en halv milliard kroner til netop at rekruttere og forebygge frafald. 

- Vi kan helt klart se, at jo bedre økonomiske forhold, der kan tilbydes under uddannelsen for vores studerende, som hos os har en gennemsnitsalder på 28 år, og dermed ofte med økonomiske forpligtigelser som ikke kan klares på en SU, jo mere motivation og interesse er der for at søge uddannelserne. Da tilbuddet om 110 procent af dagpenge i understøttelse kom, oplevede vi meget større interesse for faget, fortæller Anne Mette Vind.  

Håb for fremtiden

Et forsøg i Fredericia Kommune, hvor en gruppe studerende fik løn under uddannelsen betalt af kommunen, har også overbevist Anne-Mette Vind om, at økonomien ikke blot kan  vække interessen for at søge faget. Det tiltrækker også mennesker, der allerede har arbejdet i erhverv, hvor de har erfaringer med at have med mennesker at gøre:

- Forsøget i Fredericia Kommune viser os helt klart, at vi kan få en helt anden gruppe ansøgere som for eksempel pædagoger, dagplejere og taxichauffører og lignende, som kan lide at have med mennesker at gøre. Desuden havde forløbet i Fredericia stort set heller ikke frafald under det 20 ugers forløb. Det oplever vi som et stort plus for faget, og det giver os håb for fremtiden.

"En bombe under velfærdssamfundet"

Også i Varde Kommune har der det seneste års tid været positive takter at spore. Her har man ellers også mærket manglen på varme hænder i ældreplejen. Ofte er der ikke kommet så meget som én ansøgning, når de har slået en stilling op.

Formand for social- og sundhedsudvalget i Varde Kommune, Tina Agergaard Hansen (Venstre), har i den forbindelse tidligere brugt store ord til at beskrive situationen.

- Det er en bombe under vores velfærdssamfund. Jeg ønsker, at vi får noget kvalificeret arbejdskraft, og at der kommer nogle flere ansøgninger, når vi slår stillinger op, sagde Tina Agergaard Hansen i april 2020 til TV SYD.

I et samarbejde med SOSU-skolen i Esbjerg begyndte Varde Kommune derfor sidste år at tilbyde nogle af kommunens mange østeuropæere et forberedende kursus til en af SOSU-uddannelserne. Indtil videre har erfaringerne med forløbet været gode, og frafaldet har været lavt. Faktisk er det gået så godt, at projektet har bredt sig til både Vejen, Billund og Fanø Kommuner.

Du kan se andet afsnit af serien 'Hjemmehjælperne' lørdag klokken 19.30 på TV SYD. Men allerede nu kan du se de første fem afsnit ved at trykke her.

Tema

Vores ældrepleje

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com