Derfor er det en god idé med 450 meter høje vindmøller ved Vadehavet

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vinden den er god, og transportmulighederne fra Esbjerg Havn er gode.

Der har været sagt mange kritiske ord om, at der muligvis kan komme et testvindmøllecenter et sted ved Vadehavet med 450 meter høje testvindmøller.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen screener lige nu seks områder i Jylland som mulig placering for det tredje testvindmøllecenter.

Heraf ligger tre af områderne ved Vadehavet, som både er nationalpark, UNESCO- og Natura 2000-område.

Hvis ikke vi løser klimaudfordringerne, så er der slet ikke noget Vadehav

Lea Bigom Wichmand, afdelingschef, Green Power Denmark

Men hvad taler for, at man placerer det netop ved Vadehavet, og hvorfor skal der overhovedet være et tredje testvindmøllecenter?

Det spørgsmål har TV SYD stillet to eksperter og vindmøllebranchen selv.

Herunder kan du bladre og se de tre mulige placeringer af testcentret.

Område B ligger ud for Ribe på en cirka 12 kilometer strækning. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Område A ligger mellem Skærbæk og Vadehavet på en cirka 20 kilometer strækning. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Område F ligger ved Højer lige op ad den dansk-tyske grænse. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Hvad er god vind?

Særligt to ting er vigtige, når vindmølleproducenterne vil teste deres prototyper på vindmøller: Vind og infrastruktur.

Men hvad er god vind? Det er vind, der ikke er blevet forstyrret på sin vej til møllernes vinger. Hvis landskabet eksempelvis er bakket, vil det forstyrre vinden og gøre den “kompleks”. 

- Hvis vinden er for kompleks, er det svært at lave reproducerbare målinger. Så vil man den ene dag måle én ydelseskurve, og en anden dag vil man måle en anden, siger Peter Juhler Jensen, som er viceinstitutdirektør på Institut for vindenergi og energisystemer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han er også selv med i screeningsprocessen om at vurdere kvaliteten af de eventuelle placeringerne af testcentret.

Her er der meget, der tyder på, at vindforholdene i Vadehavet er velegnede

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

Det tredje testcenter vil gøre det muligt for virksomheder som Vestas og Siemens Gamesa at teste endnu større prototyper af havvindmøller med en højde på op til 450 meter.

Der er allerede testcentre i Østerild og Høvsøre i Nordjylland.

Med vadehavsområdets flade landskab vil vinden ikke blive forstyrret, når møllerne skal testes.

- Her er der meget, der tyder på, at vindforholdene i Vadehavet er velegnede til dette. Og der er allerede en god infrastruktur ved Vadehavet, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Hvad skal der etableres ved testcentret?

Der sigtes mod at finde arealer til etablering af 6-8 testpladser med mulighed for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 450 m. Der vil være tale om testfaciliteter, der er klar til at håndtere de højeste vindmøller i verden, som er beregnet til opstilling ude på havet, når de er færdigtestet.

Placeringsmuligheder og antal af mulige testpladser inden for området skal konkretiseres nærmere som led i den målrettede screening.

Ud over standpladserne skal der etableres andre tekniske anlæg, bygninger og veje, herunder omlægning af veje i nærområdet af testcentret. Ved de to eksisterende nationale testcentre ved Høvsøre og Østerild er der fx også etableret målemaster og servicebygninger og besøgsfaciliteter.

Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Vadehavsplaceringerne er flotte placeringer

Peter Juhler Jensen, viceinstitutdirektør på Institut for vindenergi og energisystemer, Danmarks Tekniske Universitet

Foretrækker Vadehavet

Spørger man vindmøllebranchen selv, så står vadehavsområderne dermed øverst på ønskesedlen:

- Hvis vi ser isoleret på vindforholdene og adgangen til en havn, så er de bedste placeringer ved A eller B (henholdsvis ved Skærbæk og Ribe, red.). 

Sådan lyder det fra Lea Bigom Wichmand, som er afdelingschef hos Erhverv og innovation hos Green Power Denmark, som er talerør for blandt andet vindmøllebranchen.

Hun understreger dog, at der er andre forhold, som også skal være opfyldt i jagten på en god placering.

Hvad angår adgangen til havnen, kan Brian Vad Mathiesen godt forstå Green Power Denmarks argument.

- Esbjerg Havn er en af Nordsøens største havne i forhold til vindenergi. Jeg vil tro, de har en bedre situation end Aalborg Havn i forhold til placering og i forhold til at være forberedt på at udskibe vindmøller, siger Brian Vad Mathiesen.

Vidste du at...

I 2019 eksporterede Danmark vindenergiteknologi for 68,5 mia. kroner. Det var et rekordår.

Kilde: Energistyrelsen

Selvom Peter Juhler Jensen selv er med i screeningsarbejdet, vil han tilnærmelsesvist gerne forholde sig til de tre placeringer ved Vadehavet.

Når man kigger på de forskellige områder, der er udpeget som mulige placeringer for et tredje testcenter, hvor vil du så vurdere, at de tre placeringer i vadehavsområdet ligger i forhold til placeringerne i Jammerbugt og Brønderslev Kommuner?

- De ligger i den gode ende. Vadehavsplaceringerne er flotte placeringer. De er vindmæssigt meget veldefinerede, siger Peter Juhler Jensen.

Hvis det kommer til at ligge ved Vadehavet, så vil vi jo gøre alt, hvad vi kan for ikke at afgive et negativt aftryk på naturen

Lea Bigom Wichmand, afdelingschef, Green Power Denmark

Nationalpark, UNESCO og Natura 2000

Hvis regeringen og aftalepartierne vælger, at det tredje vindmølletestcenter skal ligge ved Vadehavet, så bliver det i et af de mest beskyttede og skattede naturområder i Danmark.

Både politikere og foreninger som Dansk Ornitologisk Forening har været stærke modstandere af et testcenter ved Vadehavet. 

Og Naturstyrelsen har advaret om, at det ville kunne betyde, at Vadehavet røg af UNESCOs Verdensarvsliste.

Modargumentet fra Green Power Denmark er klart.

- Hvis ikke vi løser klimaudfordringerne, så er der slet ikke noget Vadehav. Det går også ud over Vadehavet, at der er klimaforandringer. Så det hænger altsammen sammen, siger Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.

Det må da vække nogle følelser hos vindmøllebranchen, hvis man sætter et vindmølletestcenter op i et område som Vadehavet, som både er nationalpark, UNESCO- og Natura 2000-område?

- Selvfølgelig gør det da indtryk. Hvis det kommer til at ligge ved Vadehavet, så vil vi jo gøre alt, hvad vi kan for ikke at afgive et negativt aftryk på naturen. Der skal gennemføres en VVM-undersøgelse (miljø-vurdering, red.). Vi ved ikke, hvad påvirkningen vil være, før vi har undersøgt det. 

Produktionen kan rykke til udlandet

De understreger alle tre vigtigheden af et tredje testvindemøllecenter i Danmark.

- Hvis man vil have vindmølleproduktion i Europa, så er det også nødvendigt at udvikle teknologien, for vi kan se, at kineserne er meget stærke konkurrenter i at udvikle teknologien. Så der er også en konkurrence på at fastholde arbejdspladser, siger Peter Juhler Jensen.

Det er ikke kun Kina, der har medvind i udviklingen af nye vindmøller.

- Det, Joe Biden-administrationen har gjort på det grønne område, er en kæmpe game-changer, der betyder, at hvis vi ikke tænker os gevaldigt om, så rykker en meget stor del af den grønne industri i løbet af få år til USA, siger Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen henviser til aftalen Inflation Reduction Act, der med 370 milliarder dollars skal støtte den grønne energisektor i USA. Den er samtidig blevet kaldt en "trussel" mod de danske virksomheder, der arbejder med grøn omstilling.

For Green Power Denmark er det vigtigt, at testcentret ligger tæt på virksomhedernes produktioner og udviklingsafdelinger.

- De er der hele tiden for at kigge, måle og skrue på vindmøllerne. Så ja, udviklingsafdelingens placering betyder noget for, hvor man har sin produktion. Og omvendt, siger Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.

Ville det være en trussel mod den danske vindmøllebranche, hvis ikke man kunne få et tredje testvindmøllecenter?

- Ja, det vil det, siger Lea Bigom Wichmand.

Se mere om planerne for et tredje testvindmøllecenter her.

Kommune mister sin "dynamo" efter nyt udspil

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com