Vennerne slettede Josephine på Facebook, da hun fulgte sin drøm om at blive politiker i DF

Da Josephine Alstrup var yngre, kunne det knuse hendes selvværd, når hun ikke levede op til sine egne forventninger. Særligt hvis det var noget, som hun vidste, at hun var god til.

- Det kunne være i min ridesport. Det var det, jeg var god til. Det var min ting, og hvis det ikke gik, som jeg gerne ville have, kunne jeg blive meget såret over det, fortæller hun.

Sådan kan det stadig være. Hun bliver skuffet og nogle gange endda vred på sig selv, når hun ikke præsterer det, som hun gerne ville have sig selv til at kunne.

- Jeg er så ambitiøs og målrettet, og ved hvad jeg gerne vil opnå, at helt simple ting påvirker mit selvværd.

Da folketingsvalget blev udskrevet 5. oktober i år, skulle Josephine Alstrups selvværd stå sin endelige prøve.

En borgerlig opdragelse

Josephine er vokset op lidt uden for Kerteminde på Fyn sammen med sin mor og lillebror.

Hendes far bor i Texas i USA og har aldrig rigtigt været en del af hendes liv.

Til gengæld brugte hun Josephine meget tid hos sine bedsteforældre. Et borgerligt ægtepar der satte en ære i at stemme Dansk Folkeparti.

- Hvis indvandrere ikke kan opfører sig ordentligt, må de tage hjem. Den slags hørte jeg min mormor sige.

Ordene forplantede sig i Josephine og begyndte med årene at vokse frem som hendes egne.

Selvom hun i spejlet så en mørk hudfarve og ansigtstræk, der af andre blev beskrevet som ‘din fars’, så hørte hun gang på gang sin mor konstatere: Du lyder som din mormor.

Selvom det dengang handlede mest om at drikke øl og nyde fællesskabet i ungdomspartiet, oplevede Josephine, at en dedikation til Dansk Folkeparti ikke kom uden en pris.

- Nogle af mine venner, som havde en anden baggrund end dansk, misforstod det, som om jeg ville have dem smidt ud af landet, fortæller hun.

Og da partiets landsformand for nogle måneder siden spurgte, om Josephine ville være folketingskandidat i deres Vejlekreds og dermed overtage pladsen på stemmesedlen fra Kristian Thulesen Dahl, var der ikke længere noget at misforstå.

- Folk kommenterer, at jeg går imod min egen race, men mine politiske holdninger har ikke noget med min hudfarve at gøre, siger hun og tilføjer:

- Det har fået nogle af mine venner til at slette mig på Instagram og Facebook, men til gengæld hænger der nu en af mine valgplakater i stuen hos mine bedsteforældre.

Kald mig sort

Inspireret af sin mormors borgerlige stemme taler Josephine for strammere udlændingepolitik og bedre vilkår til de ældre. I valgkampen har ét emne dog været hendes vigtigste mærkesag.

Hun kalder det krænkelsesparathed, og det opstår, når vi for eksempel undlader at sige negerbolle og eskimo-is i frygt for at krænke hinanden.

Og selvom Josefines far er flere tusinde kilometer væk og intet har med hendes valgkamp at gøre, har han alligevel givet hende netop dét, der gør, at hun føler, hun kan stå frem med sin holdning.

- Jeg bærer rundt på ham med min hudfarve, og jeg tror netop, at jeg har nemmere ved at nå ud til folk med det her budskab, fordi jeg selv er sort.

Hun er hverken kaffe-farvet eller hende med den mørke kulør. Hun er sort, hun er DF’er, og hun er Kristian Thulesen Dahls afløser.

En tung arv at løfte

Ved valget i 2015 blev Sydjyllands Storkreds farvet DF-gult på danmarkskortet, og daværende formand Kristian Thulesen Dahl fik over 50.000 personlige stemmer.

En stor arv at løfte når man som Josephine stadig er ny i politik.

- Det stressede mig lidt, og jeg frygtede, at jeg ville få et hak i min selvtillid, hvis ikke det kom til at gå godt, fortæller hun.

Hun stillede kravet til sig selv, at hun skulle gøre sit absolut bedste. Især for at blive synlig i en kreds hvor hun ikke var et kendt ansigt. Det betød også, at hun skulle deltage i politiske debatter, og det var med en knude i maven.

- Jeg synes, det er enormt grænseoverskridende, at jeg skal vise den bedste side af mig selv hvert eneste sekund. Det er enormt angstprovokerende. Særligt fordi jeg er ung og uden særlig meget erfaring, og det kan betyde, at jeg kommer i et lys, hvor jeg måske ikke står så godt.

Valgfest eller begravelse?

Fra begyndelsen var Josephines mål at hjælpe Dansk Folkeparti over spærregrænsen. Meningsmålingerne så dystre ud. Også i Sydjyllands Storkreds som ellers har været Dansk Folkepartis højborg.

Ikke overraskende kom Socialdemokratiet frem på skærmen som det største parti. Venstre som nummer to, og så strøg Moderaterne ind med tredjeflest stemmer efterfulgt af SF og Liberal Alliance.

For hvert parti, der kom frem på skærmen før hendes eget, blev hun mere og mere nervøs. Det var nu, hun skulle bevise, om hendes indsats de seneste fire uger havde gjort en forskel.

- Da vi kom ned i bunden, og de nævnte Alternativet før os, så jeg tænkte bare, at vi tabte, fortæller hun.

Vidste, jeg ville skuffe

Som det tredje mindste parti kom Dansk Folkeparti på skærmen. Akkurat med nok stemmer til at nå over spærregrænsen.

- Vi jublede helt vildt alle sammen og skålede med hinanden.

Lettelsen flød ind over Josephine. Hun var i mål. Partiet overlevede med 2,7 procent af stemmerne på landsplan og dermed fem mandater.

Det er markant færre end sidste valg og det dårligste valg for Dansk Folkeparti nogensinde siden stiftelsen i 1995.

Og for Josephine, der havde afløst Kristian Thulesen Dahls plads i Vejlekredsen, kom de personlige stemmer ikke i nærheden af 50.000 - og heller ikke engang i nærheden af et mandat.

- Hårdt sagt så vidste jeg, at jeg ville skuffe, hvis jeg sammenlignede mig selv med Thulesen Dahl. Samtidig ser jeg sådan på det, at min dag nok skal komme, hvor jeg får et godt personligt valg, siger Josephine.

399 vælgere stemte personligt på hende, og det er hun tilfreds med. Mest af alt fordi stemmerne bidrog til, at Dansk Folkeparti fik lov at overleve, dog som Folketingets mindste parti.

- Partiet overlevede, og det var mit største ønske, så jeg er glad og lettet. Nu begynder vi på en frisk. Nu kan det kun gå fremad.

For Josephine efterlader det hende med noget at kæmpe for. Helt frem til næste folketingsvalg hvor hendes navn igen skal stå på stemmesedlen.