Vennerne slettede Josephine på Facebook, da hun fulgte sin drøm om at blive politiker i DF

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topbillede: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Trods frygt for ikke at leve op til sine egne forventninger valgte 23-årige Josephine Alstrup at stille op til folketinget for Dansk Folkeparti med ét særligt mål for øje.

Da Josephine Alstrup var yngre, kunne det knuse hendes selvværd, når hun ikke levede op til sine egne forventninger. Særligt hvis det var noget, som hun vidste, at hun var god til.

- Det kunne være i min ridesport. Det var det, jeg var god til. Det var min ting, og hvis det ikke gik, som jeg gerne ville have, kunne jeg blive meget såret over det, fortæller hun.

Nogle af mine venner, som havde en anden baggrund end dansk, misforstod det, som om jeg ville have dem smidt ud af landet

Josephine Alstrup

Sådan kan det stadig være. Hun bliver skuffet og nogle gange endda vred på sig selv, når hun ikke præsterer det, som hun gerne ville have sig selv til at kunne.

- Jeg er så ambitiøs og målrettet, og ved hvad jeg gerne vil opnå, at helt simple ting påvirker mit selvværd.

Da Josephine Alstrup offentliggjorde, at hun stillede op som folketingskandidat for Dansk Folkeparti, var der nogle af hendes venner, som slettede hende på Facebook. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Da folketingsvalget blev udskrevet 5. oktober i år, skulle Josephine Alstrups selvværd stå sin endelige prøve.

En borgerlig opdragelse

Josephine er vokset op lidt uden for Kerteminde på Fyn sammen med sin mor og lillebror.

Hendes far bor i Texas i USA og har aldrig rigtigt været en del af hendes liv.

Til gengæld brugte hun Josephine meget tid hos sine bedsteforældre. Et borgerligt ægtepar der satte en ære i at stemme Dansk Folkeparti.

Josephine Alstrup Foto: Lucas Mæng, TV SYD

- Hvis indvandrere ikke kan opfører sig ordentligt, må de tage hjem. Den slags hørte jeg min mormor sige.

Ordene forplantede sig i Josephine og begyndte med årene at vokse frem som hendes egne.

Selvom hun i spejlet så en mørk hudfarve og ansigtstræk, der af andre blev beskrevet som ‘din fars’, så hørte hun gang på gang sin mor konstatere: Du lyder som din mormor.

Josephine Alstrups bedsteforældre har en af hendes valgplakater hængende på væggen i deres stue, og selvom Josephines mormor er en kvinde af få ord, så ved Josephine, at hun er stolt af hende. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Det stressede mig lidt, og jeg frygtede, at jeg ville få et hak i min selvtillid, hvis ikke det kom til at gå godt

Josephine Alstrup

Selvom det dengang handlede mest om at drikke øl og nyde fællesskabet i ungdomspartiet, oplevede Josephine, at en dedikation til Dansk Folkeparti ikke kom uden en pris.

- Nogle af mine venner, som havde en anden baggrund end dansk, misforstod det, som om jeg ville have dem smidt ud af landet, fortæller hun.

Uanset om Josephine Alstrup selv får en plads i Folketinget, så vil hun fortsætte sit arbejde for Dansk Folkeparti. Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Og da partiets landsformand for nogle måneder siden spurgte, om Josephine ville være folketingskandidat i deres Vejlekreds og dermed overtage pladsen på stemmesedlen fra Kristian Thulesen Dahl, var der ikke længere noget at misforstå.

Hårdt sagt så vidste jeg, at jeg ville skuffe, hvis jeg sammenlignede mig selv med Thulesen Dahl

Josephine Alstrup

- Folk kommenterer, at jeg går imod min egen race, men mine politiske holdninger har ikke noget med min hudfarve at gøre, siger hun og tilføjer:

- Det har fået nogle af mine venner til at slette mig på Instagram og Facebook, men til gengæld hænger der nu en af mine valgplakater i stuen hos mine bedsteforældre.

Kald mig sort

Inspireret af sin mormors borgerlige stemme taler Josephine for strammere udlændingepolitik og bedre vilkår til de ældre. I valgkampen har ét emne dog været hendes vigtigste mærkesag.

Hun kalder det krænkelsesparathed, og det opstår, når vi for eksempel undlader at sige negerbolle og eskimo-is i frygt for at krænke hinanden.

Josephine Alstrup har haft et stort arbejde i valgkampen med at gøre sig synlig, da hun ikke var et kendt ansigt i Vejlekredsen, hvor hun stillede op. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Og selvom Josefines far er flere tusinde kilometer væk og intet har med hendes valgkamp at gøre, har han alligevel givet hende netop dét, der gør, at hun føler, hun kan stå frem med sin holdning.

- Jeg bærer rundt på ham med min hudfarve, og jeg tror netop, at jeg har nemmere ved at nå ud til folk med det her budskab, fordi jeg selv er sort.

Hun er hverken kaffe-farvet eller hende med den mørke kulør. Hun er sort, hun er DF’er, og hun er Kristian Thulesen Dahls afløser.

Josephine Alstrup har gennem hele valgkampen oplevet stor opbakning fra Dansk Folkepartis bagland, som har haft tillid til hende som ny folketingskandidat. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

En tung arv at løfte

Ved valget i 2015 blev Sydjyllands Storkreds farvet DF-gult på danmarkskortet, og daværende formand Kristian Thulesen Dahl fik over 50.000 personlige stemmer.

En stor arv at løfte når man som Josephine stadig er ny i politik.

- Det stressede mig lidt, og jeg frygtede, at jeg ville få et hak i min selvtillid, hvis ikke det kom til at gå godt, fortæller hun.

Hun stillede kravet til sig selv, at hun skulle gøre sit absolut bedste. Især for at blive synlig i en kreds hvor hun ikke var et kendt ansigt. Det betød også, at hun skulle deltage i politiske debatter, og det var med en knude i maven.

Det er den hårde, kontante værdipolitik samt et blødt hjerte på velfærden, som Josephine Alstrup identificerer sig med hos Dansk Folkeparti. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Jeg synes, det er enormt grænseoverskridende, at jeg skal vise den bedste side af mig selv hvert eneste sekund. Det er enormt angstprovokerende. Særligt fordi jeg er ung og uden særlig meget erfaring, og det kan betyde, at jeg kommer i et lys, hvor jeg måske ikke står så godt.

Valgfest eller begravelse?

Fra begyndelsen var Josephines mål at hjælpe Dansk Folkeparti over spærregrænsen. Meningsmålingerne så dystre ud. Også i Sydjyllands Storkreds som ellers har været Dansk Folkepartis højborg.

Da vi kom ned i bunden, og de nævnte Alternativet før os, så jeg tænkte bare, at vi tabte

Josephine Alstrup

Både folketingskandidater og Dansk Folkepartis bagland var samlet til valgfest 1. november. Stemningen var god, fortæller Josephine Alstrup, selvom det var nervepirrende at vente på resultaterne. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Ikke overraskende kom Socialdemokratiet frem på skærmen som det største parti. Venstre som nummer to, og så strøg Moderaterne ind med tredjeflest stemmer efterfulgt af SF og Liberal Alliance.

For hvert parti, der kom frem på skærmen før hendes eget, blev hun mere og mere nervøs. Det var nu, hun skulle bevise, om hendes indsats de seneste fire uger havde gjort en forskel.

- Da vi kom ned i bunden, og de nævnte Alternativet før os, så jeg tænkte bare, at vi tabte, fortæller hun.

Vidste, jeg ville skuffe

Som det tredje mindste parti kom Dansk Folkeparti på skærmen. Akkurat med nok stemmer til at nå over spærregrænsen.

- Vi jublede helt vildt alle sammen og skålede med hinanden.

Josephine Alstrup Foto: Lucas Mæng, TV SYD

Lettelsen flød ind over Josephine. Hun var i mål. Partiet overlevede med 2,7 procent af stemmerne på landsplan og dermed fem mandater.

Det er markant færre end sidste valg og det dårligste valg for Dansk Folkeparti nogensinde siden stiftelsen i 1995.

Og for Josephine, der havde afløst Kristian Thulesen Dahls plads i Vejlekredsen, kom de personlige stemmer ikke i nærheden af 50.000 - og heller ikke engang i nærheden af et mandat.

- Hårdt sagt så vidste jeg, at jeg ville skuffe, hvis jeg sammenlignede mig selv med Thulesen Dahl. Samtidig ser jeg sådan på det, at min dag nok skal komme, hvor jeg får et godt personligt valg, siger Josephine.

Til dagligt læser Josephine Alstrup til socialrådgiver. Egentligt var drømmen at læse jura, men efter ikke at være kommet ind på studiet i tre år besluttede hun at skifte spor. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

399 vælgere stemte personligt på hende, og det er hun tilfreds med. Mest af alt fordi stemmerne bidrog til, at Dansk Folkeparti fik lov at overleve, dog som Folketingets mindste parti.

- Partiet overlevede, og det var mit største ønske, så jeg er glad og lettet. Nu begynder vi på en frisk. Nu kan det kun gå fremad.

For Josephine efterlader det hende med noget at kæmpe for. Helt frem til næste folketingsvalg hvor hendes navn igen skal stå på stemmesedlen.

Josephine Alstrup sammen med Peter Kofod som fik Dansk Folkepartis eneste mandat i Sydjyllands Storkreds. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com