Togstation har for lave perroner til toget, men har fået en ny bro
Folketingets Ombudsmand vil have svar på, om der er lavet handicapvenlige løsninger på en række togstationer som Børkop.
Fem togstationer i Syd- og Sønderjylland har i mange år ikke haft faciliteter, så fysisk handicappede har kunnet benytte toge med afgang fra stationerne.
En af dem er Børkop Station kun 10 kilometer fra Vejle. Byen har 6.000 indbyggere samt folk fra en række nabobyer, der flittigt benytter togene ind og ud af byen.
Det har været helt skørt
Bjarne Andersen, formand i Børkop Lokalråd
I mange år skulle man gå over en gangbro via en trappe for at komme til den modsatte perron. Derudover er perronen lavere, så benet skal svinges højt for at stige ind i toget.
Det var ikke hensigtsmæssigt for dårligt gående og barnevogne.
- Det har været helt skørt. Vi har rigtigt mange pendlere mellem Børkop og Vejle, så det har været et kæmpeproblem, at ikke alle har haft adgang til at tage toget, siger Bjarne Andersen, der er formand i Børkop Lokalråd.
Mennesker med et fysisk handicap, som ville til Vejle, har i mange år skulle tage toget først til Fredericia 13 kilometer væk, for dér at tage toget tilbage til Vejle. Det har i alle årene nemlig ikke været fysisk muligt at passere skinnerne, hvis man ikke kunne tage trapperne hen over banelegemet.
Derfor var man tvunget til at køre fra en perron den modsatte vej først.
Men nu er der endelig sket noget.
- Vi har netop fået lavet en ny gangbro efter virkelig mange års venten. Nu afventer vi så, at elevatorerne også kommer og bliver tilkoblet den nye gangbro, siger Bjarne Andersen.
650 millioner kroner for øget tilgængelighed til togstationer
Folketinget har – senest i forbindelse med behandlingen af folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010, der vedrører Folketingets gennemførelse af FN’s Handicapkonvention – bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap ”og evt. meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence.”
Af politisk aftale om infrastrukturplan 2035 fremgår det, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) er enige om at afsætte en pulje på 650 mio. kr. i perioden fra 2022 til 2035 til at øge tilgængeligheden til stationer i hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte justering af perronhøjder, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Udmøntningen af puljen baseres på et princip om rullende planlægning, så der hvert år besluttes nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
Togstationer som Børkop er der fem af i Syd- og Sønderjylland. Også Tinglev, Rødekro, Padborg samt Taulov togstationer har kæmpet med dårlige adgangsforhold for personer med fysiske udfordringer.
Nu har Folketingets Ombudsmand skrevet et brev til Transportministeriet, hvor han vil have svar på, om de har forbedret overgangene på dem og en lang række andre togstationer i Danmark efter en undersøgelse fra 2016 konkluderede, at der var væsentlige hindringer for personer med bevægelseshandicap på tolv fjern- og regionalstationer. Ved den lejlighed oplyste Transportministeriet blandt andet, at der var igangværende elevatorprojekter ved flere stationer på vej.
Lige nu skal man kunne løfte sine ben en halv meter for at komme op i toget fra perronen
Bjarne Andersen
Ombudsmanden vil her syv år efter gerne vide, om de forskellige projekter er gennemført, og om der er planlagt nye projekter for at lette tilgængeligheden til stationerne.
Ingen udsigt til lettere adgang til togene
Nu mangler der ifølge Bjarne Andersen, at højdeforskellen mellem perronen og selve togene bliver forbedret.
- Lige nu skal man kunne løfte sine ben en halv meter for at komme op i toget fra perronen. Perronen er ikke tilpasset togtyperne. Det er et problem, som vi fortsat kæmper for, bliver løst. Men desværre har det nok lange udsigter, da der hele tiden er undskyldninger, om at man venter på nye togløsninger eller elektrificeringen af togstrækningerne, før man vil gøre noget ved den del, siger Bjarne Andersen.
