René Jørgensen prøvede sit eget job i Tunesien: - De arbejder, som vi gjorde i 30'erne

René Jørgensen er 55 år og arbejder som skraldemand i Vejle Kommune. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I TV SYD-serien 'Gæstearbejderne' prøvede René Jørgensen fra Egtved at være skraldemand i Tunesien. Det var helt anderledes end jobbet i Danmark.

Store arealer to timers kørsel uden for hovedstaden med bjerge af skrald - bogstaveligt talt.

Det var synet, der mødte den 55-årige skraldemand René Jørgensen fra Egtved, da han rejste til Tunesiens hovedstad Tunis for at finde ud af, hvordan arbejdet som skraldemand i det nordafrikanske land er.

TV SYD fulgte ham på rejsen i serien 'Gæstearbejderne - på job i et uland', som kan ses på TV SYD hver søndag klokken 19.30 eller på TV SYD PLAY.

Der findes ikke affaldssortering i Tunesien

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Her cirka et halvt år efter optagelserne til serien har oplevelserne bundfældet sig, og TV SYD har taget en snak med René Jørgensen om, hvorvidt rejsen har sat nogle ting i perspektiv for ham.

Én af de ting, som René har fået øjnene op for, er, hvor gode vi er til at sortere affald i Danmark.

Og affaldssorteringen i Tunesien er langt fra den, der både foregår i de danske hjem og på genbrugspladserne i Danmark.

- Der findes ikke affaldssortering i Tunesien. Den eneste sortering, der sker, er, når de, der lever på lossepladsen, sorterer lidt fra til at sælge, siger han.

På billedet herunder kan man se affaldspladserne og de mennesker, som René taler om.

Sådan så det ud på den losseplads, hvor René Jørgensen var på arbejde. Affald så langt øjet rækker. Foto: René Jørgensen

- Det var det, der gjorde mest indtryk på mig. For det er jo nogle stakler. De bor selv i hjem, der er bygget i affald, på lossepladsen. De må være i det laveste hierarki, hvis de skal samle affald for at leve, siger René.

Det affald, der er tilovers, når de mennesker har sorteret lidt af det fra, bliver liggende - og det gælder for langt hovedparten af affaldet.

Når der ikke kan være mere affald, smider man jord ovenpå, og så finder man et nyt sted

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Affaldet bliver trykket sammen af tunge maskiner, indtil der på et tidspunkt bliver smidt jord på.

- Vi stod på et 40 meter højt plastikbjerg. Da lastbilen kom, rystede jorden, fordi underlaget kun bestod af affald. Når der ikke kan være mere affald, smider man jord ovenpå, og så finder man et nyt sted at fylde med affald, siger skraldemanden og fortsætter:

- Affaldet på de pladser i Tunesien kan de også finde om 1.000 år, fordi alt det plastik ikke går til.

TV SYD-serien 'Gæstearbejderne'

I serien 'Gæstearbejderne - på job i et uland' følger vi fire syd- og sønderjyder, der prøver, hvordan det er at arbejde i udlandet - vel at mærke i det samme job, som de har i Danmark.

Du kan se første afsnit på TV SYD PLAY lige her.

Man må gerne kalde René for "skraldemand". 

Ifølge René er der en tommelfingerregel, som siger, at indtil man har været i faget i ti år, er man "renovationsmedarbejder" - derefter er man skraldemand.

Han kører som skraldemand for Meldgaard i Vejle Kommune - det har han gjort i 15 år. En fast rute i oplandet omkring Egtved. 

Et område han kender særdeles godt, for han bor selv i Brakker uden for Egtved.

Danskere med job i udlandet

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet. Det skyldes blandt andet den fri bevægelighed i EU. Den betyder, at man som EU-borger kan bevæge sig frit inden for EU uden at oplyse til myndighederne, hvis man tager til et andet EU-land for eksempelvis at arbejde.

Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) estimerede i 2014, at omkring 84.000 danskere arbejder i udlandet.

TV SYD har været i kontakt med Udenrigsministeriet, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og Danmarks Statistik, men de har ikke tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet - blandt andet på grund af den fri bevægelighed i EU. Estimatet fra DA kan derfor heller ikke bekræftes.

I de kolde måneder i Danmark er arbejdet som skraldemand i og omkring Egtved dog hårdt. 

Så lige dér misunder han sine tunesiske kollegaer ved, at de kan arbejde i et andet klima end det, han er vant til herhjemme.

Det boblede med de her gasser fra affaldet

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Værdifulde gasbobler og forurenet vand

På affaldspladsen oplevede René Jørgensen, at de mange lag affald udviklede gas, som blev synligt, hvis der lå vand oven på affaldet.

- Det boblede med de her gasser fra affaldet. Jeg prøvede at forklare dem, at det er værdifuld gas, fordi det kan bruges. De blev målløse, da vi sagde, hvad vi giver for et kilo af den gas, og så blev de chokerede, siger René.

Skraldebilerne hos Meldgaard i Vejle, hvor René arbejder, kører nemlig på gas. Og på dagen for interviewet kostede et kilo naturgas 29,10 kroner.

For blot et par år siden kostede det kun 7,50 kroner, konstaterer René.

Affaldsbilerne hos Meldgaard i Vejle Kommune er drevet af naturgas og med hydrauliske løftearme til at aflaste skraldemændene. Langt fra de primitive ladvogne som affaldet bliver samlet op med i Tunesien. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

På affaldspladsen var der også søer af vand, som var dæmmet op med presenninger.

- Det vand var så forurenet af alle de farlige kemikalier, der var i affaldet. Så det forurenede vand måtte for alt i verden ikke slippe ud, for så ville det lave store forureninger, siger René Jørgensen.

René Jørgensen med nogle af sine tunesiske kollegaer. Foto: Privatfoto

Du skal helt tilbage til 30’ernes Danmark, hvor man gjorde det samme i Danmark

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

- Vi er forkælede i Danmark

Når man spørger René Jørgensen, om han føler sig privilegeret ved at arbejde i Danmark efter besøget i Tunesien, så skal han tænke over det.

- Når man kigger på forholdene i Tunesien, så er vi jo forkælede i Danmark. Men set med vores egne øjne synes jeg ikke, vi er så forkælede. Det er hårdt arbejde, og så lever vi ikke lige så længe, siger René.

Han er blandt andet glad for, at der i Danmark er regler for, hvor meget man som skraldemand må løfte. Det er der ikke i Tunesien.

- De må have brug for et arbejdstilsyn i Tunis, for de har ikke løfteaggregater, som vi har i Danmark. Du skal helt tilbage til 30’ernes Danmark, hvor man gjorde det samme i Danmark, konstaterer René.

Der er stadig udfordringer herhjemme

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Stadig ting der bør ændres i Danmark

Selvom besøget i Tunesien fik sat tingene i perspektiv, så er der dog stadig ting, han mener, vi kunne gøre bedre i Danmark. 

- Vi er en lille gruppe skraldemænd, så vi får ikke så mange ting igennem til vores overenskomstforhandlinger. Det er lettere at banke i bordet, hvis man er flere. Så der er stadig nogle udfordringer herhjemme, siger René, der også er tillidsmand hos Meldgaard i Vejle.

René Jørgensen har været skraldemand i 15 år og er i dag 55 år. Han regner ikke med, at hans krop kan holde til det fysisk hårde arbejde, til han går på pension. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

På en uge håndterer René Jørgensen nemlig 1.500 skraldespande, der hver skal åbnes og lukkes. Det er 3.000 gange med den samme bevægelse på en uge, og dét kan mærkes i kroppen.

- Det er hårdt for skulderen. Så jeg kan ikke blive i det her arbejde, til jeg skal gå på pension, selvom jeg godt kan lide arbejdet, siger han.

Derfor bruger han også sit hverv som tillidsmand til at arbejde for endnu bedre forhold for sine kollegaer.

Og det uanset om forholdene i Danmark er bedre end i Tunesien eller ej.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com