Prisen på varme stiger, men hvor meget afhænger af dit postnummer

Varmechecken er skattefri, hvor et af kriterierne for udbetalingen er, at den årlige indkomst i husstanden ikke må være højere end 706.000 før AM-bidrag. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For nogle er det allerede blevet dyrere at skrue op for varmen, mens andre kan forvente prisstigninger fra årsskiftet.

Det er blevet dyrere at holde varmen som fjernvarmekunde i Vejle.

Prisen på varme fra Vejle Fjernvarme blev fra 1. juli sat op med 123 kroner pr. måned for et gennemsnitshus. Det svarer til en årlig merudgift på 1.476 kroner. Det skriver Vejle Fjernvarme på deres hjemmeside.

Vi bygger på forskellige varmekilder såsom el, gas og flis, og derfor vil vi kunne tilbyde priser, der er lavere end alternative varmekilder

Kenneth Sørensen, økonomichef, Din Forsyning

Den vigtigste årsag er, at prisen på træflis til Skærbækværket er steget til næsten det dobbelte. Også store stigninger i priserne på el, der anvendes til at pumpe fjernvarmen rundt i ledningsnettet, er blandt årsagerne.

Prisstigninger

Prisstigningen hos Vejle Fjernvarme skal udligne stigningerne fra deres leverandør, TVIS, samt udligne stigninger i elprisen til drift af pumper og kedler.

Den nuværende pris på 335 kr./MWh vil stige til 400 kr./MWh, hvilket svarer til en stigning på 65 kr./MWh ekskl. moms og 81,25 kr./inkl. moms. En stigning på knap 20 procent.

Et gennemsnitshus anvender 18,1 MWh pr. år. For et halvt år vil det sige 9,05 MWh. Udgiften til stigningen vil i perioden 1. juli til 31. december 2022 være 735 kroner inklusiv moms eller 123 kroner pr. måned. Det svarer til en årlig merudgift på 1.476 kroner.

(Kilde: Vejle Fjernvarme)

Øgede omkostninger er også årsagen til, at TREFOR fra 1. august hæver prisen på fjernvarme i Trekantområdet.

Prisen stiger med 69 kroner pr. MWh med virkning fra 1. august. Det udgør en stigning på 15 procent.

Vi er til for at levere så billig og effektiv fjernvarme som muligt, så vi har sikret os, at vi hæver priserne på et veldokumenteret grundlag

Charles Nielsen, infrastrukturdirektør i TREFOR

Prisstigningen sker på baggrund af en udmelding fra varmeleverandør TVIS om stigende råvarepriser hos dem. TREFOR har undersøgt dokumentationen fra TVIS for at sikre, at der ikke er nogen anden udvej, fortæller infrastrukturdirektør i TREFOR Charles Nielsen.

- Vi er til for at levere så billig og effektiv fjernvarme som muligt, så vi har sikret os, at vi hæver priserne på et veldokumenteret grundlag. Men set i lyset af de øvrige prisstigninger i forsyningsområdet, så er det forståeligt, at det også gælder de råvarer, som TVIS anvender. Det har så den konsekvens, at vi må hæve prisen, siger han.

10 procent dyrere

Allerede i april i år varslede Din Forsyning en prisstigning på ti procent til deres kunder i Varde og Esbjerg Kommuner gældende fra 1. september.

Nye priser for standardhusstande

Priserne herunder gælder for en standardhusstands årlige varmepris for et standardhus på 130 m2, der bruger 18,1 Mwh/65,16 GJ.

Standard husstand, inkl. moms i Esbjerg

2022: 12.296,31 kroner

2022 fra 1/9: 13.525,61 kroner

Standard husstand, inkl. moms i Varde

2022: 12.823,08 kroner

2022 fra 1/9: 14.106,58 kroner

Modsat situationen i Vejle Kommune skyldes prisstigningen de voldsomt stigende priser på CO2-kvoter, som Din Forsyning betaler for at kunne producere varme på kul.

På to år er kvoterne steget fra cirka 163 kroner. pr. ton til nu cirka 600 kr. pr. ton.

CO2-kvote

  • En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede en bestemt mængde CO2 på årlig basis.
  • CO2-kvoter bruges i EU, hvor de skal være med til at nedbringe den samlede mængde udledte CO2.
  • CO2-kvoteordningen blev indført i 2005 på baggrund af EU's forpligtigelse i Kyoto-aftalen til at nedbringe CO2-udledningen.

Det er en udvikling, der ligner den, der lige nu sker på energikilder som gas, el, olie og kul.

- De varmepriser, der var fastsat for 2021, samt de aktuelle varmepriser for 2022 var beregnet under forudsætning af en pris på CO2-kvoter, der var markant lavere end det niveau, vi har set efterfølgende, forklarer økonomichef hos Din Forsyning, Kenneth Sørensen.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

I Esbjerg skal et nyt produktionsanlæg med navnet Fremtidens Fjernvarme overtage varmeproduktionen fra Esbjergværket 1. april 2023. Med det nye anlæg vil Din Forsyning blive langt mere uafhængig af energipriserne, da anlægget giver mulighed for at skrue op og ned for den kilde, der er billigst og grønnest.

Dermed vil den nye varmeproduktion ikke kræve indkøb af CO2- kvoter.

Vi ved, at der kommer stigninger, men vi kender ikke størrelsen

Maja Bogucki, økonomichef, Aabenraa og Rødekro Fjernvarme

- Det nye produktionsanlæg er robust over for udsving i energipriser, da vi bygger på forskellige varmekilder såsom el, gas og flis, og derfor vil vi kunne tilbyde priser, der er lavere end alternative varmekilder, fastslår Kenneth Sørensen.

Nogle slipper, men kun lidt endnu

Længere sydpå hos Aabenraa og Rødekro Fjernvarme fortæller økonomichef, Maja Bogucki, at deres kunder ikke skal forvente prisstigninger i år.

Den aktuelle prisstigning gælder på nuværende tidspunkt frem til 31. december 2022.

- Vi har nogle gode aftaler, så priserne vil være de samme som sidste år, siger hun, men tilføjer så, at det endnu er uvist, hvordan priserne kommer til at se ud efter årsskiftet.

En ting er dog sikkert: Priserne kommer til at stige.

- Vi ved, at der kommer stigninger, men vi kender ikke størrelsen. Det afhænger af prisen på brændsel, men vi bestræber os på at indkøbe brændsel så billigt som muligt, så vi stadig kan holde priserne rimeligt nede.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

Ifølge borgmesteren kunne byrådet have gået den røde vej, men uenigheder om finansieringer brød den røde flanke. Derfor gik man efter et bredt forlig.

- Jeg tror måske i virkeligheden, at det vi falder på, er at vi gjorde forsøget på at gøre det så bredt som muligt.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvordan budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Faktum er dog, at Fredericia ser ind i store besparelser den kommende tid. Ifølge borgmesteren lå uenighederne under børne- og ungeområdet.

- Vi har en svær budgetsituation i Fredericia, hvor vi kigger ind i nogle omfattende besparelser. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger Christian Bro.

Har ikke set teksten selv

Christian Bro er selv spændt på at se, hvordan forligspartierne har fordels kommunens millioner til velfærd og vedligehold for de næste par år. Han har nemlig ikke set det endnu.

- Når der nu tegner sig et billede af et forlig uden om os, så er jeg noget spændt på, hvad det indeholder. Jeg er noget interesseret i, hvordan i alverden de vil finansiere deres forlig.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com