Jytte Jensen-sag har en chance i Strasbourg
Incest-offeret Jytte Jensen kræver erstatning fra Vejle Kommune, men døren til Højesteret er lukket. Hun overvejer menneskerettighedsdomstolen, og det er ikke urealistisk, mener ekspert.
Jytte Jensen har forgæves kæmpet for at få erstatning fra Vejle Kommune, efter hendes far misbrugte hende igen og igen i 1980erne, og hun må ikke prøve sagen ved Højesteret.
Men hun har en chance for at føre sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det mener juraprofessor Jacques Hartmann, som har skrevet en bog om danske sager ved domstolen.
- Det lyder umiddelbart som om, Jytte Jensens sag kan tages til Strasbourg. Dog tager det en del tid at komme gennem nåleøjet. Domstolen bestræber sig på at behandle alle sager inden for tre år, efter de er anlagt. Men behandlingen af nogle sager kan tage længere tid, og nogle kan behandles hurtigere, siger Jacques Hartmann, som er professor i international lov ved University of Dundee i Skotland.
Tre krav
Professoren forklarer, at flere krav skal være opfyldt, før man kan tage sin sag til Strasbourg.
- Blandt andet skal klageren være direkte og personligt påvirket af den handling eller undladelse, hun mener er i strid med menneskerettighedskonventionen. Desuden skal alle nationale klage- og ankemuligheder være udtømt. Og der skal klages inden for fire måneder, efter sagen er endeligt afgjort i det danske system, fortæller Jacques Hartmann.
Sendt hjem til voldtægt
Disse kriterier lader Jytte Jensen til at opfylde. Hun var på et tidspunkt i 1980erne anbragt i en plejefamilie, men trods klare advarsler valgte Vejle Kommune at sende hjem til sine forældre.
Faderen kan ikke forstå, at han ikke må gå i seng med sine børn
Støttepædagog i Vejle Kommunes rapport
Dermed fortsatte det systematiske seksuelle misbrug. Som voksen gik Jytte Jensen til politiet, og hendes far blev idømt tre års ubetinget fængsel. Men hun har stadig angstanfald og har i mange år ikke kunnet passe et job.
Efter at have tabt i byretten og landsretten ansøgte hun om at få sin sag prøvet ved Højesteret. Men det afviste Procesbevillingsnævnet, og der er ikke flere ankemuligheder i Danmark.
De fleste taber i Strasbourg
Hvis man kommer gennem nåleøjet, skal man indstille sig på, at det er svært at vinde en sag i Strasbourg. Sidste år behandlede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 55 sager vedrørende Danmark, og heraf blev hele 47 sager afvist.
Mange af sagerne var anlagt af udlændinge, som stod til at blive udvist af Danmark.
Men hvis du kigger på de domme, der er gået mod den danske stat, så handler langt de fleste sager om retten til en retfærdig rettergang, fortæller Jacques Hartmann.
Sag om aktiv dødshjælp
Det gælder blandt andet lægen Svend Lings, som i april i år førte sin sag i Strasbourg. Han var ved Østre Landsret blevet dømt for at assistere to terminale patienter med at begå selvmord, og som derfor mistede sin lægeautorisation.
Svend Lings mente, at dommen krænkede hans ytringsfrihed, og at dommen var i strid med individets ret til at modtage information om aktiv dødshjælp. Det var menneskerettighedsdomstolen uenig i, så Svend Lings tabte sagen.
Bælte var en krænkelse
Derimod mente domstolen i september 2020, at det var en krænkelse, da en patient blev bæltefikseret i 23 timer på en psykiatrisk afdeling.
Domstolen havde forståelse for, at den voldsomme mand blev fastspændt for at beskytte personalet og andre patienter, men at 23 timer var i overkanten.
Desuden lagde dommen vægt på, at patienten ventede i halvanden time, fra det blev besluttet, at han skulle løslades, til han slap ud af bæltefikseringen.
