IHN-fri dambrugsejer tilfreds med udmelding: - Vi har været utrygge, men der er håb forude
Fra mandag får IHN-frie dambrugersejere certifikater på, at det igen er muligt at eksportere til udlandet, og det er glædeligt for Jørgen Jøker Trachsel fra Vejle, som hvert år producerer 100 millioner ørrederæg.
- Det har været usikkert, men med meldingen i dag er der positivitet og glæde.
Sådan lyder det fra Jørgen Jøker Trachsel, da han sætter ord på, at Fødevarestyrelsen fredag morgen kunne oplyse, at IHN-frie dambrugsejere fra mandag kan få certifikater på sygdomsfrie fisk.
Jørgen Jøker Trachsel har et dambrug ved Vejle, som opdrætter ørreder. Fiskene producerer hvert år 100 millioner æg, som primært bliver solgt til udlandet.
Derfor har de seneste måneder med den dødelige fiskevirus i omløb skabt en usikkerhed for dambrugsejeren, der også er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Dansk Akvakultur.
- Det har været en frustrerende tid, hvor vi har været utrygge, men vi har håbet på det udfald, der er kommet nu, siger han.
Tabt omsætning udeblev
Det var tilbage i midten af maj, at et dambrug i Stouby vest for Hedensted første gang konstaterede IHN i besætningen af ørreder.
Det spredte sig senere til andre dambrug. Særligt i det syd- og sønderjyske har fiskesygdommen bredt sig, hvilket har ført til områder med restriktionszoner i og omkring smittede dambrug, som stadig fredag bliver opretholdt.
At fiskesygdommen ramte branchen i maj måned, er ifølge Jørgen Jøker Trachsel bedre, end hvis virussen havde indfundet sig i begyndelsen af året, hvor der er højsæson.
- Vi har smidt æg væk for mellem 250.000 og 500.000 kroner, men det kunne have gået meget værre. Hvis smitten var blevet konstateret i januar, så skulle vi smide æg væk for ti millioner kroner, siger dambrugsejeren.
Eftersom det var sidst på sæsonen, kunne Jørgen Jøker Trachsel komme af med æggene til købere i Danmark, som normaltvist kun dækker 20 procent af omsætningen.
Der er håb forude. Jeg tror på, at vi igen kan blive IHN-frit.
Jørgen Jøker Trachsel, dambrugsejer, Vejle
Certifikaterne er derfor en nødvendighed for at indhente de resterende 80 procent i omsætningen ind fra udlandet, hvor de sydamerikanske lande er de primære købere.
Tage ansvar
At langt de fleste dambrug nu igen kan få stemplet på sygdomsfrie fisk, har ifølge Fødevarestyrelsen en særlig høj værdi i udlandet, og derfor har Jørgen Jøker Trachsel og resten af Dansk Akvakultur i smitteperioden arbejdet på at gøre landet IHN-frit.
- Det har helt sikkert været målet fra foreningens side at få smitten udryddet, ellers ville vi potentielt kunne ende i en økonomisk ruin, siger han.
IHN
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) er en virusinfektion hos laks og ørred.
Sygdommen har store konsekvenser for ferskvandsfiskefarme, hvor den især rammer regnbueørred og atlantisk laks. IHN har været påvist i Nordamerika, Asien og Europa.
Fisk, der lider af IHN, bliver sløve med pludselige korte udbrud af unormalt højt aktivitetsniveau, der normalt medfører død. Ydre kendetegn omfatter udstående øjne, mørkfarvning af skindet, blege gæller, læsioner ved basis af finnerne og opsvulmet bug. Ved opklip vil vævet generelt være blegt (blodfattigt). Der kan desuden forekomme væske i bughulen.
IHN-virus spredes gennem vand, ved flytning af inficerede æg og fisk eller ved kontakt med kontaminerede redskaber. Unge fisk og fiskeyngel smittes let, men bliver mere resistente med alderen. Infektionen er dødelig, og for unge fisk kan dødeligheden være helt op mod 100 %.
Fisk, der overlever et angreb af IHN, kan blive smittebærere og smitte andre fisk, selvom de smittede fisk ikke selv har symptomer.
Virus spredes til de frie vandmasser gennem fækalier, urin og slim. Virussen smitter ikke til mennesker.
Kilde: Fødevarestyrelsen
