Året er 1982, og Anders Balle arbejder som skolelærer. Han er stadig forholdsvis ny på arbejdsmarkedet, men sammen med sin bedre halvdel køber han et hus.

- Som jeg husker det, så var inflationen på 18-20 procent om året på det tidspunkt, og det betød, at jeg havde en rente på mit huslån, der hed 22 procent, fortæller Anders Balle.

I dag skriver kalenderen 2022, og de seneste målinger fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i oktober var den højeste siden 1982.

Lønnen steg med inflationen

Selvom Anders Balle dengang betalte over 20 procent i rente på sit huslån og dermed sad for nærmest hele sin løn i huset, så husker han ikke bekymringen som særligt stor.

Forklaringen på det er dyrtidsreguleringen, som betød, at både lønnen og de offentlige ydelser steg modsvarende den høje inflation.

- Som jeg husker det, var lønstigningen tæt på at være en til en med inflationen, så man skulle bare lige vente et par år, når man havde købt hus, for så kunne man sagtens følge med igen, fortæller han.

Og selvom reguleringen betød, at regningerne til hans dyre boliglån hurtigt blev langt mere spiselige, så er Anders Balle i bagklogskabens klare lys af den overbevisning, at dyrtidsreguleringen gjorde mere skade end gavn. 

- Bankerne kunne ikke holde renten nede på grund af den regulering, og på mange måder var det skadeligt for inflationen. Men det var jo positivt for os, for det gjorde, at vi vedligeholdt vores købekraft, konkluderer han. 

Bedre styr på tingene i dag

Der er en grund til, at det lige netop er årstallet 1982, som vores inflationsniveau i dag bliver holdt op imod. 

For kort efter, at Anders Balle havde købt hus i netop 1982, knækkede inflationskurven, og det fik en stor betydning for den nu pensionerede skolelærer og -leder. 

- Vi måtte jo pludselig sætte tæring efter næring. Jeg synes ikke, vi decideret spinkede og sparede, men vi var da nødt til at passe på pengene. Men vi var også et ægtepar med to fornuftige lønninger, så det var nok betydeligt hårdere for de allersvageste, siger Anders Balle. 

Det er Anders Balles opfattelse, at der på et samfundsmæssigt plan er bedre styr på økonomien i dag end dengang, og det udsagn bakker en professor i økonomi ved Syddansk Universitet op om. 

- Ikke nok med, at vores økonomi i dag er meget, meget stærkere og sundere, så er vores tankegang omkring, hvordan vi skal bibeholde den økonomiske sundhed også meget stærkere, forklarer Thomas Barnebeck Andersen, der blandt andet forsker i økonomisk historie.

Han fremhæver i den forbindelse, at vi - i modsætning til dengang - i dag har uafhængige centralbanker, der hele tiden arbejder på at holde inflationen nede, og med det som begrundelse spår han, at en situation som den i 1982 ikke kommer til at opstå igen.