Pige på hospitalet efter vred bilist bremsede op foran studentervogn

M
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En gårdejer blev onsdag sur over larmen fra en studentervogn, der skræmte hans heste. Derfor tog han sagen i egen hånd.

Opdatering: Artiklen er opdateret med Heidi Nielsens udlægning af hændelsesforløbet. Heidi Nielsen er gift med Morten Nielsen.

Stemningen var i top på studentervognen, hvor 30 elever fra Grindsted Gymnasiums 3.A. onsdag eftermiddag befandt sig. På anden og sidste studenterkørsel, resterede kun få stop. Men midt i dansen bemærkede Liv Søkilde Bendixen en sølvgrå Citroën overhale dem.

- Bilen kommer i høj fart op på siden af studentervognen. Jeg tænkte, det var mærkeligt i et sving på en lille vej. Næste sekund ligger vi alle ned, fortæller den 20-årige student til TV SYD.

Studentervognen var på vej ud af Hovborg ad Høllundvej, da personbilen overhalede. Herfra kørte den direkte ind foran vognen, for dernæst at lave en hård opbremsning, hvilket studentervognen derfor også gjorde. Sådan beretter både Liv Søkilde Bendixen og chaufføren fra Eventtrucks ApS, Søren Therkildsen.

Liv Søkilde Bendixen i midten af billedet. Foto: Liv Søkilde Bendixen

Ifølge Søren Therkildsen var han uden mulighed for at nå at bremse. Det resulterede i, at studentervognen ramte bilen med omkring 35 kilometer i timen.

På ladet af studentervognen væltede alle studenterne rundt, hvilket betød, at flere slog hovederne. Én passager slog sig så meget, at hun måtte bringes til hospitalet.

- Alle i vognen falder rundt, efter de lige havde stået og danset. En af mine klassekammerater besvimer. Da vi træder vi ud af lastbilen, er der mange der græder og er chokerede, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Studenten der besvimede blev efterfølgende bragt til Esbjerg Sygehus, hvor hun senere på aftenen blev udskrevet. Hun fik en kraftig hjernerystelse og er mærket af slag på kroppen.

Ambulancen ankommet i Hovborg for at bringe en student til Esbjerg Sygehus.

Ud af den sølvgrå Citroën trådte en mand, der, ifølge Søren Therkildsen og Liv Søkilde Bendixen, i en hård tone skældte studentervognens passagerer ud:

- Det her kan I lære, fordi I er kørt forbi mine heste og gjorde dem bange med jeres fløjter og larm.

Det hændelsesforløb er føreren af personbilen dog ikke enig i.

"Har ikke ondt af føreren af studentervognen"

Manden i bilen var Morten Nielsen, og han fortæller, at tingene er foregået anderledes end fremlagt.

Han var i færd med at vaske en hest sammen sin kone og deres to børn på gården mellem Hovborg og Glejbjerg, da han i det fjerne hørte musikken fra en studentervogn. Da den passerede marken og gården, trak chaufføren, ifølge ham og hans kone, i hornet. Noget han ser som en del af en generel problematisk adfærd.

- De kører for hurtigt og larmende forbi børn og dyr, og det er mangel på respekt, som jeg reagerer på, siger Morten Nielsen til TV SYD.

- Helt ude ved vejen står en hoppe med et føl. Man kan også se stalden med vores køer. Man er ikke i tvivl om, at der er dyr på ejendommen, siger Heidi Nielsen, der også overværede episoden.

Heidi Nielsen fortæller, at de fjernede børnene fra ponyen, da de hørte studenterne nærme sig, men at den blev skræmt og urolig af lastbilens horn.

Herefter kørte Morten Nielsen efter studentervognen. Han overhaler lastbilen i et 'normalt tempo', og da han var 100 meter foran den tændte han katastrofeblinket. Derefter lod han bilen sænke tempo i frigear, men pludseligt rammer studentervognen bilen, til stort chok for Morten Nielsen. Han mener ikke, at Søren Therkildsen var opmærksom.

Både Citroën og studentervogn led skader efter sammenstødet.

Da de begge steg ud, forklarede Morten Nielsen, sin utilfredshed med Søren Therkildsens ageren, da han passerede gården.

- Jeg har ikke ondt af chaufføren (red. Søren Therkildsen), som han har ageret. Jeg har det dog meget skidt med, at der er en der har slået sig, og er meget glad for, at hun ikke er kommet slemmere til skade, forklarer Morten Nielsen.

Må studentervogne ikke larme?

- Jeg siger ikke, at de ikke må larme, men de var ikke inde i byen. De må gerne have en fest, men dyr og børn bliver bange for lyde, de ikke er vant til, siger Morten Nielsen.

Søren Therkildsen genkender ikke fremlægningen om hverken at have brugt hornet ved forbikørslen, eller at Morten Nielsen bremsede, som han gjorde.

Har du trukket i hornet eller kørt ekstra langsomt forbi gården?

- Nej, han kørte lige ind foran og bremsede hårdt op. Jeg har ikke trukket i hornet, det er kun noget jeg gør inde i byen. Jeg bruger generelt ikke hornet i nærheden af børn eller dyr.

Har I larmet eller opført jer ekstra provokerende, da I kørte forbi gården og hesten?

- Nej, overhovedet ikke. Ingen larmede mere end normalt på turen, og det tog maksimalt 10 sekunder at passere dem, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Efterforskning venter

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag kl. 15:31. Der venter fortsat videre efterforskning, hvorfor ingen personer er sigtet i skrivende stund, fortæller Søren Rønnov, Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterforskningen skal fastlægge, om der er tale om en forsætlig eller 'uheldig' opbremsning samt tale med vidner.

Straffen for forseelsen er uvis, forklarer Søren Rønnov, da der kan være tale om både en færdselsforseelse, hvilket kan munde ud i bøde og/eller betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Dog kan der også blive tale om en straffelovsovertrædelse, hvis mennesker er bragt i fare. Her kan potentielt straffes med fængselsstraf. Dette er dog for tidligt at konstatere endnu, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Hos både Søren Therkildsen og kvinden, der måtte forbi sygehuset, Biak Tha Hnem Bawi Tlung, ønskes en straf for, hvad de mener var overlagt.

- Jeg håber, at han bliver straffet hårdt. Han har ikke kun skabt skader, men også berøvet os oplevelsen af den sidste studenterkørsel. Det var traumatisk for alle, og det er ikke fair, siger hun.

Søren Therkildsen (th.), har kørt studentervogne i to år. Foto: Søren Therkildsen

Søren Therkildsen mener også, at det var en strafbar handling.

- Det var vanvidskørsel, han kunne bare have stoppet os på en anden måde.

Studenterkørslen kunne ikke reddes

Da situationen havde lagt sig, kørte cirka halvdelen af studenterne videre, trods smerter og flad stemning.

- Vi havde omkring syv stop tilbage. 14 af os tager med videre til det næste stop, hvor vi får isposer på. Vi prøvede, men festen var død, og flere sprang fra, siger Liv Søkilde Bendixen.

Torsdag har klassekammeraterne kommunikeret på besked, hvor flere fortæller, at de fortsat er chokerede og uforstående over for reaktionen.

Chikane mod studenterkørsler er dog en sjælden hændelse. Ifølge Claus Wilson Jørgensen, ejer af Eventtrucks ApS, der kørte studenterkørslen, opleves primært god stemning. Det er første gang, i de seks år han har ejet virksomheden, at sådan noget sker.

Vicepolitiinspektør Søren Rønnov stemmer i.

- Som leder af politiet husker jeg ikke, at der har været chikane mod studenterkørsler. Når det sker her, ser vi dog på det med stor alvor.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com