FLUGT. Sådan hedder det nye museum i Varde Kommune. Museet bliver lørdag eftermiddag officielt indviet af Dronning Margrethe, Tysklands vicekansler Robert Habeck samt en masse andre danske som tyske ministre, honoratiores og ikke mindst museets arkitekt, Bjarke Ingels, der også står bag nabomuseet Tirpitz i Blåvand.

Der er store forventninger til det nye museum, som ligger lige dér, hvor tyske flygtninge en overgang i årene 1945 til 1949 gjorde Oksbøl til Danmarks femtestørste by med 35.000 indbyggere.

Museet åbner spor til fortiden

I dag er der næsten ingen spor tilbage af den oprindelige flygtningelejr i Oksbøl, og det kan være svært at forestille sig, at der har boet så mange mennesker gennem flere år.

Men én ting har ligget tilbage lige siden. Vejene gennem flygtningelejren.

-  Alle barakker blev taget ned hurtigt efter 1949, men hele vejnettet eksisterer som dengang, man kan simpelthen spadsere rundt i lejren, som den så ud, forklarer Claus Kjeld Jensen.

- Så museet er i virkeligheden en introduktion til det, man kan opleve ude i selve lejren.

Udover de oprindelige veje rundt i området, så har lejrens kirkegård også stået tilbage som et vidnesbyrd om de mange mennesker, der boede som flygtninge i de godt fire år, Oksbøllejren eksisterede.

Her ligger nemlig 1.796 tyskere begravet. 1.247 af dem døde i perioden mellem 1945 og 1949, hvor stedet var flygtningelejr. 

250.000 tyske flygtninge strømmede til Danmark

Da Rusland angreb Nazityskland i krigens sidste måneder, gik det i høj grad ud over den tyske civilbefolkning, og millioner af tyskere blev fordrevet fra deres hjem. 

Det betød, at i perioden 11. februar til 5. maj 1945 modtog Danmark cirka 250.000 tyske flygtninge fra krigens østfront, primært kvinder, ældre og børn. 

De 100.000 af dem var forbi Oksbøllejren.

Lejren blev drevet som en større by

Oksbøllejren blev drevet med en form for tysk ’kommunestyre’ på basis af frie demokratiske valg. Der var valgt 28 medlemmer ind i byrådet, som så en borgmester og en viceborgmester stod i spidsen for.

Samtidig blev der i lejren udført et kulturelt oplysningsarbejde, hvor unge danske lærere skulle oplyse tyskerne om historiske og politiske forhold, som skulle fjerne en nazistisk tankegang i den tyske befolkning. 

- Faktisk havde lejren et meget progressivt skolesystem, som for tiden var meget mere moderne end det danske. Det skyldes, at det var unge lærere og højskolefolk, som tog sig af en meget stor del af undervisningen i lejren, fortæller museumsdirektøren.

 - Og disse unge højskolefolk, lærere og pædagoger anlagde en stil, hvor man ikke prædikede for mennesker, men foregik dem med et godt eksempel. Og den tilgang og faktisk mange af de samme mennesker kom til reformere det danske skolesystem godt 20 år senere i 60'erne og 70'erne.

Stor dødelighed i lejren

Selvom flygtningene levede, som om de boede i en by, så boede de meget tæt i primitive træbarakker. 

Ifølge historiker John V. Jensen, som har beskrevet flygtningesituationen i efterkrigstiden i artiklen 'Tyskere på flugt, så var belægningen i barakkerne som helhed vurderet som rimelig, da danske flygtningeinspektører besøgte lejren i november 1945. Der blev dog indrapporteret enkelte groteske forhold. 

I en barak befandt sig f.eks. 100 forældreløse børn. I hestestaldene måtte 127 mennesker deles om tre vandhaner og ingen håndvaske, kun en cementkumme ved afløbet i gulvet. 

Sygeligheden i lejren var også stor. Sygdomme som tyfus, difteri, skarlagensfeber og tuberkulose plagede de tyske flygtninge især i tiden lige omkring befrielsen. Og manglen på medikamenter gjorde forholdene værre.

Godt 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark, heraf døde 12.500 inden 1. oktober 1945. Over halvdelen af de døde var børn. I de senere år har overdødeligheden blandt de tyske flygtninge ikke bare i Oksbøllejren, men i hele Danmark været omdiskuteret, idet det er blevet hævdet, at de tyske flygtninge ikke fik tilstrækkelig lægehjælp. 

Mange efterkommere på besøg i Oksbøl hvert år

Hvert år besøger op mod 20.000 efterkommere flygtningekirkegården i Oksbøl. 

Derfor har den tyske stat doneret 10 millioner kroner til opførelsen af museet, ligesom Slesvig-Holsten har givet ca. 750.000 kr. til museet. 

Men store flygtningestrømme er ikke kun et historisk fænomen. 

Krig og forfølgelse driver mennesker på flugt mod overlevelse, sikkerhed og nye hjem. Derfor er det ifølge Claus Kjeld Jensen ikke kun tidligere tiders flygtninges historie, man vil møde i museet. Det er også fortællinger om de flygtninge, der er kommet til Danmark i nyere tid fra blandt andre Vietnam, Ungarn, Afghanistan, Syrien og senest Ukraine.

FLUGT er tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) og har kostet 110 millioner kroner at opføre.