Annika mistede sin mor og søster til kræft - åbenhed fik hende gennem sorgen

Annika Nielsen har oplevet at miste sin mor og søster til kræft indenfor et år Foto: Kasper Buch Petersen
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I årene 2008 og 2009 år mistede Annika Nielsen fra Varde både sin søster og siden sin mor til kræftsygdom. Her næsten 15 år efter fylder sorgen stadig, men den giver kræfter til at hjælpe med at 'knække' cancer.

Tilbage i 2004 er Annika Nielsens søster, Lissi, 39 år gammel. Her får hun, Annika og resten af familien første gang besked om, at hun har kræft, og med tiden spreder kræften sig i kroppen. Fire år efter diagnosen tager det fart.

En tilværelse på hospice og sygehuset i Esbjerg venter.

- Hun får det gradvist dårligere og dårligere. Man kan høre, hvordan lungerne bobler. Det lød forfærdeligt, siger Annika Nielsen.

Familien fik dog at vide af sygehusets personale, at storesøster var stabil, så de kunne køre hjem til Nordenskov - nord for Varde - hvor de boede på det tidspunkt. De ville hjem og fortælle deres børn, der på det tidspunkt var i folkeskolealderen, at deres moster var stabil.

Det nåede de ikke - faktisk nåede de ikke ud af Esbjerg, før sygehuspersonalet kaldte Annika og hendes mand tilbage.

- Vi kommer tilbage, men det er alligevel som om, at hun ikke giver slip, siger Annika Nielsen.

De ender med at sove på en feltmadras.

Kort tid efter er det dog slut.

- Hun giver så slip. Det er den 15. april (2008, red.) klokken 15.15, siger hun.

Det er næsten 15 år siden i dag, at Annika mistede sin storesøster.

Annika tænder et lys Foto: Kasper Buch Petersen

Søstre med aldersforskel

Annika Nielsen er det man vil kalde en 'efternøler'. Født længe efter sin søskende - eller i det her tilfælde - sin søster. 

13 års forskel var der på hende og Lissi, som søsteren hed. Storesøster født i 1965 - lillesøster Annika født i 1978. Nogle gange blev Lissi såmænd forvekslet med Annikas mor og beskyttergenet var der - selvom hun 'bare' var storesøsteren.

- Vi havde et tæt forhold, og hun beskyttede mig, hvis der var nogen, der gik imod.

Men Lissi var ikke bare voksen-søster, som Annika kunne se op til, hun var også livsglad, husker hun.

- Der var altid fis og ballade. Der skulle ske noget, og hun kunne ikke sidde stille, og så har jeg måske lært lidt af hende at være en værre 'kaffetante', og det er jeg godt nok også, siger hun med et smil på læben.

Endnu en kræftdiagnose

Lidt tid efter Lissis begravelse tager Annikas mor og far på ferie. Destinationen er Tyrkiet, som det har været mere end 20 gange, når de skulle afsted.

Da de kommer tilbage til Danmark, klager Annikas mor over ondt i maven. Hun er desuden blevet gul i huden, så hun må forbi lægen. 

- Jeg tænker, det kan være en depression, for ens kulør kan godt ændres lidt, når man har det rigtigt skidt, siger Annika Nielsen.

Hos lægen finder de ud af, at hun har kræft i bugspytkirtlen. 

Det er to måneder efter storesøster Lissis begravelse.

- Jeg var godt klar over, det var noget, vi ville komme til at miste hende på, men vi måtte jo bare få det bedste ud af det, siger Annika Nielsen om den barske virkelighed, der igen ramte familien.

Mor og søster ligger ved siden af hinanden på kirkegården i Øse ved Varde Foto: Kasper Buch Petersen

Tager orlov for at være der

Man skal få det bedste ud af den tid, man har med hinanden, var Annikas tankegang. Så hun tog orlov fra sit arbejde for at være hos sin mor.

- Det er den bedste sorgproces, man kan have, siger hun.

Og selvom man har fået en dødsdom, så er der i den sidste tid også plads til sjove momenter. Annika husker en hændelse, der sker to dage før moderen dør. 

Moderen får på sit dødsleje en kaffe med Bailey, for det gør hun altid, når hun skal rejse og med udsigt til en snarlig 'rejse', så er den naturligvis på sin plads. Da hendes krop modarbejder de ting, der er i en kaffe spjætter hun og spilder. Det vil en god datter som Annika naturligvis hjælpe med, så hun holder under koppen.

- Jeg får bare sådan en gang skældud af min mor. 'Nu kan du bare se. Det er også din skyld at jeg spilder. Det er bare din skyld' siger min mor, hvorefter min moster sætter hånden ind under koppen.' Nu kan du bare se, hvordan det går, når jeg selv sidder med koppen', sagde min mor så. Og vi har simpelthen grint så meget af det siden, for det var bare så sjovt, siger Annika Nielsen.

To dage efter dør Annikas mor. Næsten på årsdagen for søsterens død.

Vender sorgen til glæde

I dag er det 13 og 14 år siden, Annika mistede sine to kære. Tårerne er der stadig, og selv mener hun, at hun er kommet gennem perioden ved at snakke om det - ikke kun om sorgen, men mest af alt om de gode minder, der også er forbundet med et savn.

Det gør hun blandt andet til Knæk Cancer-ugen, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kræftsygdommen samt de der har den, har haft den, er død med den  eller - som Annika Nielsen - er pårørende til en kræftpatient.

I 2021 var hun gæst til TV 2s store show om lørdagen, og i år så skal hun og hendes mand være frivillige i forbindelse med showet i aften. Gennem Knæk Cancer har hun fået skabt kontakt til mennesker, der har stået eller står i en lignende situation. 

Selv har Annika Nielsen været meget aktiv i forbindelse med at markere ugen. 

I 2019 tog hun sammen med sin niece initiativ til en løbe-gå-tur rundt om Karlsgårde Sø, hvor der blev samlet ind, hygget og solgt pølser. Overskuddet gik til Knæk Cancer. Det var egentlig meningen, det bare skulle være nærmeste familie og venner, men det endte med at blive et event, hvor sponsorer og andre deltagere strømme til. 129 mennesker var med den dag for tre år siden, og der blev samlet 27.000 kroner ind til Knæk Cancer-indsamlingen. 

Selvom fokus på dagen var på at bekæmpe en modbydelig sygdom, så var fokus også på at skabe en dag med glæde og store smil, lyder det fra Annika Nielsen.

- Man skal ikke kun tage Knæk Cancer som negative ting, for der er også meget positivt. Da vi afholdt arrangementet (i 2019, red.), var det vigtigste, at vi har det sjovt, og der er ikke noget med, at vi holder et minuts stilhed, siger hun.

Men derfor kan man sagtens snakke om de udfordringer man kæmper med som kræftramt eller pårørende til en.

- Vi snakker på kryds og tværs og deler historier, men på den sjove måde og har det bare rigtig hyggeligt.

Claus Holm gav 'småkagedamen' en autograf Foto: Kasper Buch Petersen

Småkagedamen fra Varde

I 2020 ville Annika gerne have lavet et lignende arrangement med en gå/løbetur rundt om Karlsgårde Sø. Som de fleste nok kan huske, var Danmark og verden ramt af corona på den tid.

Men hvad gør man så, når man gerne vil bidrage? Annika gik i gang med at bage småkager, som hun ville sælge. Overskuddet gik stadig til Knæk Cancer, og støtten var overvældende.

 - Det var vanvittigt. Jeg bagte 28 kilo i løbet af en uge, og så ringede jeg pengene ind til 'Knæk Cancer'-showet, hvor jeg får Claus Holm (tv-kok, red.) i røret, og så fortæller jeg ham, at jeg har lavet 120 lys, og så siger jeg, at jeg har bagt 28 kilo småkager. Han hører slet ikke det med lysene. Så siger han '28 KILO! BUM! Er du godt klar over, hvor mange småkager, det er?'.

Det bliver i øvrigt starten på en kontakt mellem Annika og den kendte tv-kok.

Sidste år bagte hun 67 kilo. I år blev det 'kun' til 62 kilo.

Annika Nielsen med checken, hun skal have med til Knæk Cancer Foto: Kasper Buch Petersen

Traditionen fortsætter

Sidste år kunne man igen holde gåtur rundt om søen. 51.000 kroner blev samlet ind.

I år satte man rekord. 227 deltagere var med. Der blev holdt auktion, og i alt blev der samlet 55.000 kroner ind, som Annika Nielsen med sin mand tager over og afleverer personligt i dag.

Knæk Cancer har formentlig hjulpet Annika Nielsen med at bearbejde sorgen over at miste en mor og søster.

Men det er ikke det, som hun fremhæver som det vigtigste værktøj. Det er, at vi skal tale om sorgen.

- Man skal sørge for at være åben, og man skal ikke trække sig, hvis man har nogle venner eller naboen. Bag en kage, gå en tur. Man behøver ikke at snakke om tingene. Bare det at være sammen gør meget - og efterhånden åbner man sig endnu mere, slutter hun.

Du kan se og donere til det store Knæk Cancer-show i aften på TV 2.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvor budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Opdateres...

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com