Nu ændres livet for Frank og Fræhr

Afgående borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr (V), ved sine heste. Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frank Schmidt-Hansen (C) overtager borgmesterposten i Vejen Kommune fra Egon Fræhr (V) efter mere end 20 år i borgmesterstolen.

Det hele startede i slutningen af 1990'erne. 

Dengang der var noget, der hed Brørup Kommune. En kommune der lå i noget, de kaldte for Ribe Amt. 

Dengang hvor en motorvej til kommunen fra henholdsvis Kolding og Esbjerg stadig var under opførelse. 

Dengang for næsten 25 år siden begyndte den nu afgående borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr (Venstre), sin første dans med lokalpolitik. En dans, der siden skulle få ham helt til tops i kommunalpolitik og som skulle være hans liv i et kvart århundrede.

Blå Bog: Egon Fræhr

Født: 1951


Parti: Venstre


Uddannelse: Agronom


Politisk karriere: 1998-2001: Kommunalbestyrelsesmedlem i Brørup Kommune


2002-2006: Borgmester i Brørup Kommune


2005: Leder af sammenlægningsudvalget til Ny Vejen Kommune


2007-2021: Borgmester Ny Vejen Kommune


Blev i 2012 slået til Ridder af Dannebrog


Kilde: Wikipedia / Vejen Kommune

Det startede med en efterskole

Den vestjysk-fødte Egon Fræhr flyttede i 1996 til Brørup. Her var han meget aktiv i etableringen af en efterskole i området omkring Brørup. Den efterskole kom til verden i 2000, og ligger der den dag i dag og hedder Ladelund Efterskole. 

Hele det arbejde som blandt andet Egon Fræhr stod bag, er en af grundene til, at den nu afgående borgmester i sin tid begyndte sit partipolitiske arbejde. 

- Det starter jo tit med, at man er engageret. Jeg var rigtig meget engageret i at få Ladelund Efterskole op at stå, og var på den måde aktiv i lokalsamfundet, siger Egon Fræhr.

Når man er engageret og aktiv i sit lokalsamfund, så kan det åbne nogle døre. Det fandt han hurtigt ud af.

- Jeg havde ikke boet her så længe, så jeg var kommet til møde i den lokale Venstre-forening, og der havde man den tradition, at der altid var 13 opstillede - fordi der var 13 pladser i Brørup byråd - og så var der mange, der sagde: 'Må vi ikke lige skrive dig på listen?'. Det sagde jeg 'ja' til. At jeg så blev valgt som den sidste - det var så den måde, jeg kom ind i det på, siger han.

Ved valget i 1997 fik Egon Fræhr altså for første gang en plads i byrådet i den daværende Brørup Kommune.

Egon Fræhr (V) stopper som borgmester i Vejen Kommune Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Borgmester i en brydningstid

Fire år senere - i 2001 - skulle vælgerne i Brørup Kommune igen til stemmeurnerne. Denne gang med Egon Fræhr lidt længere oppe på Venstres liste, og det blev endnu en succes for det dengang 51-årige byrådsmedlem. 

Efter konstitueringsforhandlingerne kunne Egon Fræhr nemlig kalde sig borgmester efter kun én valgperiode i byrådet i Brørup.

Og det var en dengang grøn - og ikke mindst ydmyg - politiker, der trådte ind på borgmesterkontoret i Brørup.

- Jeg syntes faktisk, det var stort. Jeg syntes, det var noget af en opgave, jeg havde sagt ja til, som jeg var blevet valgt til. Det har jeg egentlig tænkt hver gang siden, at jeg har haft fokus på den opgave og på den tillid, der ligger i at blive valgt som borgmester, og hvordan er det så, man gør sig fortjent til det?, spørger Egon Fræhr.

Serie på TV SYD

I en række indslag hen over jul og op til nytår besøger TV SYD de seks syd- og sønderjyske borgmestre, der frivilligt går af - og ikke mindst deres efterfølgere til en snak om fortiden og fremtiden. Det andet program i serien sendes onsdag aften 22. december, hvor vi er nået til Vejen Kommune.

Han skulle blive den sidste borgmester nogensinde i Brørup Kommune. 

Op til det næste kommunalvalg i november 2005 blev det nemlig besluttet, med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) og daværende Indenrigs - og Sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre), i spidsen, at 275 kommuner skulle blive til markant færre. 

98 kommuner endte man på efter forhandlinger mellem de forskellige kommuner. I Brørup betød det en sammenlægning med naboerne Holsted, Vejen og Rødding kommuner. 

En sammenlægning, som Egon Fræhr af vælgerne og de valgte blev sat i spidsen for, og med de kommuner, der var i spil, lå en sammenlægning lige til 'højrebenet', husker han.

- Det har jo været sådan at Vejen, Brørup og Holsted, de har haft tradition for at have et vist samarbejde på nogle punkter. Så det var ikke så mærkeligt at de tre kommuner skulle gå sammen. Det var lidt anderledes, at Rødding skulle med. Kongeåen gik ned i mellem. Det var jo Sønderjyllands Amt, men det hang sådan sammen, og det var en rigtig god beslutning.

Uanset hvad så var der dog tale om fire forskellige områder, og det var en udfordring at få dem integreret i en stor kommune.

Det er klart, når fire kommuner skal vokse sammen, så skal man hele tiden være bevidst om, at der var et særkende for de enkelte kommuner forud - og det må man så arbejde med, siger Egon Fræhr.

Jeg synes faktisk, det var stort.

Egon Fræhr (V), afgående borgmester, Vejen Kommune

Ny borgmester med hang til handel

Når Egon Fræhr stopper som borgmester, så er det et - i kommunen - velkendt ansigt, der kommer ind i stedet. 58-årige Frank Schmidt-Hansen (Konservatice) fra Rødding er den nye mand i borgmesterstolen. 

Det, efter en forholdsvis langstrakt proces på valgaftenen, hvor tre bejlere til borgmestertitlen på skift kom ud af konstitueringslokalet uden resultat - i hvert fald indtil det så lykkedes for Frank Schmidt-Hansen og den kommende viceborgmester, Jørgen Thøgersen (A), at komme frem til en konstituering, der siden er blevet udvidet med flere partier.

Den konservative borgmester har hidtil ernæret sig i detailhandlen, og har gjort det i en årrække. Det er svært ikke at tænke på handlingen i tv-serien Matador, når man folder Frank Schmidt-Hansens CV ud.

Som en vis Mads Skjern i serien kom til den fiktive købstad, Korsbæk, i 1929, kom Frank Schmidt-Hansen til Rødding i slutningen af 1980erne og etablerede sin første tøjforretning i  byen.

- Jeg kom til Rødding i 1986 som 23-årig og startede en lille herretøjsbutik, siger han, med henvisning til den første forretning i lejede lokaler. 

Siden voksede butikken sig stor, og i stil med Skjerns Magasiner, så etablerede Frank Schmidt-Hansen en stor forretning i 1988 med navnet Frank i Bredgade i Rødding, hvor butikken også ligger den dag i dag. 

En butik, der i grove træk har været den konservative politikers hverdag i mere end 30 år.

Frank Schmidt-Hansen fra De Konservative er ny borgmester i Vejen

Vejen skal på landkortet

Frank Schmidt-Hansen har dog sideløbende med butiksdriften været i kommunalpolitik siden 2002, hvor han for første gang kunne tage plads i byrådet i den daværende Rødding Kommune.

20 år senere sætter han sig i borgmesterstolen i den store Vejen Kommune med ambitioner for lokalområdet.

- Vores kendskabsgrad er simpelthen for lav. Folk, som ikke lige bor tæt på, ved ikke, hvor Vejen ligger. Vi er ikke kendt for noget som helst. Det vil jeg gerne italesætte lidt. Vi skulle gerne lykkes med at få langt flere til at bosætte sig i vores kommune. Det kan vi kun gøre ved at gøre opmærksom på os selv og fortælle om alle de gode ting, vi faktisk har i kommunen, siger Frank Schmidt-Hansen.

Blå Bog: Frank Schmidt-Hansen

Født: 1963


Parti: Konservative


Uddannelse: Erhvervsuddannelse


Politisk karriere: 2001-2005: Medlem af byrådet i Rødding Kommune


2006-2021: Medlem af byrådet i Vejen Kommune


2022- : Borgmester i Vejen Kommune


Kilde: Wikipedia / Vejen Kommune / DR

Farvel til forretningen

Når Dronningen om få dage har sagt 'Gud bevare Danmark', raketterne sendt til vejrs og 2021 er skiftet ud med 2022, så er det altså nye tider - også for Vejens kommende borgmester.

For udover at han får nøglerne til borgmesterkontoret, så har han også solgt forretningen 'Frank' i Rødding. 

Det bliver dog i familien, for det er datteren, der overtager familie-virksomheden. Et generationsskifte, der var foretaget - uanset om Frank Schmidt-Hansen blev borgmester eller ej.

- Vi laver et generationsskifte med min datter per 1. januar, så det er sådan set ikke nogen som forskel, om jeg var blevet borgmester eller ej. Det var planlagt. Jeg skulle så have fundet ud af, hvad jeg så ville have fyldt min tid op med, men det er så løst af vælgerne i Vejen Kommune, kan man sige, siger Frank Schmidt Hansen.

Tid til hest og uddannelse

Egon Fræhr skal også til at vænne sig til en ny hverdag efter nytår. 

Borgmesterstolen bliver udskiftet dels med en saddel og dels en skolebænk. Han kommer nemlig til at bruge mere tid på det, der har været en hobby, siden før han startede i lokalpolitik -  nemlig de heste, der er opstaldet på den gårdejendom i Brørup, hvor Egon Fræhr bor.

Egon Fræhr og de heste, der er hans hjerte så nær Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Fremtiden er dog andet end vrinsk og hestesko. Som 70-årig påbegynder han nemlig om kort tid en ny uddannelse.

- Jeg skal til at være studerende igen. Jeg har tænkt mig at grave min agronom-eksamen op igen, og så er jeg blevet optaget på et studie på Aarhus Universitet, der sætter fokus på dyrevelfærd, siger Egon Fræhr, inden han lukker døren for en politisk karriere, der har varet i et kvart århundrede. 

En dør, der ikke bliver åbnet igen, understreger han.

- Det er fuldstændig udelukket, slutter han.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com