Tidligere ansat på jobcenter i Haderslev: - Vi begik bevidst lovbrud

Fedaa Person valgte at råbe op og gå til ledelsen og politikerne med sin bekymring om forholdene på et jobcenter. Foto: Foto: TV2
F
Af Laura Kongsmark Schuldt og Frank Bisgaard Winther
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fedaa Person oplevede som ansat på jobcenter i Haderslev, at det ikke handlede om at hjælpe borgerne, men om at spare mest muligt.

Fedaa Person valgte at råbe op og gå til ledelsen og politikerne med sin bekymring om forholdene på et jobcenter. Foto: TV 2

Da Fedaa Person valgte at uddanne sig som socialrådgiver, var det med håbet om at gøre en forskel.

Men som ansat på et jobcenter i Haderslev Kommune i starten af 2020 oplevede hun en helt anden virkelighed.

- De indførte de her nye kriterier om, at alle borgere skal i virksomhedspraktik, men velvidende om, at der ikke var en arbejdsevne at udvikle på, fortæller hun.

Fedaa Person medvirker i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde'. Her fortæller hun om, hvordan hverdagen på jobcenteret opleves indefra.

I dokumentaren følger TV 2 en række borgere, der oplever at være for syge til at arbejde, men for raske til at få tildelt førtidspension.

Økonomien kom før mennesket

Siden første del af dokumentaren 'Håbløst arbejde' blev sendt i forrige uge, har TV 2 modtaget mere end 150 henvendelser fra danskere, der enten har oplevelser med eller har været ansat i jobcentre i hele landet.

Fedaa Person oplevede blandt andet, at hun skulle sende borgerne ud i jobprøvning og arbejde, uden at der blev taget højde for borgerens individuelle situation.

Ifølge lovgivningen skal sagsbehandling være individuel. Men i indsatsplanen for Haderslev Kommune stod der, at en borger skulle have været "aktiv sammen med jobformidler og en passende virksomhed i seks måneder", før de kunne få tilkendelse af førtidspension.

Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke

Fedaa Person, tidligere socialrådgiver i Haderslev Kommune

Og ifølge Fedaa Person handlede det mere om økonomi end om de enkelte mennesker.

- Det, vi lavede på jobcenteret, var jo ikke individuel sagsbehandling, fordi vi stillede krav til alle borgere. Alle borgere skulle i virksomhedspraktik. Det er kun for at fastholde dem i systemet, fordi det er billigere for kommunen at have dem på kontanthjælp, siger hun.

Tilbage i 2019 vedtog Haderslev Kommune, at der skulle spares penge på jobcentrene. I den forbindelse skulle man begrænse antallet af førtidspensioner til cirka fem om måneden, men det er ikke lovligt at begrænse antallet af førtidspensioner for at spare.

Borgmesteren i Haderslev Kommune har efterfølgende afvist, at ledige borgere bliver presset for hårdt, eller at der foregår noget ulovligt. Men det er langt fra Fedaa Persons oplevelse.

- Vi begik bevidst lovbrud. Vi blev påtvunget at tilsidesætte borgerens rettigheder. Jeg har læst lægeerklæringer, hvor lægen skriver, at det er helbredsforværrende at sende borgeren ud i virksomhedspraktik. Men det skulle vi, siger hun.

Flere oplever det

Derfor har Fedaa Person tidligere valgt at gå til jobcenterets ledelse og kommunens politikere med sin bekymring.

- Vi forklarede, at det var ulovligt, men vi fik direkte besked på af arbejdsmarkedschefen, at jobcentre skulle opfattes som en forening, og hvis man var utilfreds med det, foreningen tilbød, måtte man finde et andet sted, fortæller hun.

Og noget tyder på, at Fedaa Person ikke er alene med sin oplevelse.

Jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere

Jon Krongaard, formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune (DF)

En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i 2021 viser, at mere end hver tredje socialrådgiver "ofte" eller "indimellem" oplever kritisable forhold, som de mener, at offentligheden burde få kendskab til. Af dem forklarer 28 procent, at de er bekymrede for negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt.

Fedaa Persons udlægning er blevet bekræftet af en anden medarbejder, der også var på jobcenteret i samme periode, men som ikke har ønsket at stille op til interview.

Kommunen mener, at de overholdt loven

TV 2 har i dokumentaren forelagt kritikken for Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune. Det er ikke hans oplevelse, at borgerne ikke fik individuel sagsbehandling.

- Det er jeg da rigtig ked af, hvis hun har haft den oplevelse, og jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere, siger han i dokumentaren.

Fik de en individuel sagsbehandling dengang i 2019?

- Jeg er jo ikke nede i hver enkelt borgersag, men det er jeg da fuldt overbevist om, at de gjorde.

I skriver i den her indsatsplan, som I vedtager, at i forsøget på at begrænse tilgangen til førtidspension, håber I på at spare syv millioner kroner årligt. Lykkedes det?

- Der må jeg være dig et svar skyldig.

Så du ved ikke, om I sparede penge på at begrænse tilgangen til førtidspension?

- Jo, det har vi gjort, for der var jo et fald i tilkendelsen af førtidspension. Og jeg siger ikke, at vi ikke vil tilkende førtidspension, for det er meget vigtigt for mig at få sagt, at hele udvalget jo gerne vil tilkende dem, der måtte være berettiget til det. Men samtidig vil vi også prøve til hver en lejlighed at forsøge at teste borgernes arbejdsevne for at få dem ud i beskæftigelse, siger Jon Krongaard.

Da jobcenteret i Haderslev indførte spareplanen, faldt antallet af nye førtidspensioner til en tredjedel. Det lave niveau er fortsat indtil i dag.

Hvordan kan det være, at antallet af førtidspensioner stadig er lige så lavt? Hvis man kigger på landsgennemsnittet, ligger I væsentligt under. Hvordan forklarer du det?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan forklare. Jeg tror, at det handler om den politiske tilgang, man har til at ville prøve borgernes arbejdsevne. Vi tror jo på, at det gode liv foregår på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt for mig at sige, at hvis man er berettiget til førtidspension, skal man selvfølgelig have den, siger han.

Kunne ikke stå inde for det

Fedaa Person oplevede, at hendes første tid på jobcenteret var markant anderledes end den virkelighed, som hun mødte i slutningen af sin tid som socialrådgiver.

- Vi budgetsagsbehandlede ikke. Borgerne fik det, de var berettiget til. Indtil kommunens økonomi ikke går som forventet. Og vi skal spare, og hvor skal vi spare? Ved de svageste i samfundet. Dem, der ikke råber højt? siger hun.

I dag arbejder Fedaa Person ikke længere som socialrådgiver. Til sidst kunne hun ikke stå inde for, hvordan jobcenteret fungerede.

- Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke, siger hun.

Se mere om jobcenterproblematikken i dokumentaren 'Håbløst arbejde' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Mand fulgte efter Louises døtre – nu tør de ikke være alene hjemme

En sort varevogn er flere gange blevet observeret i Bramming ved Kildeparken. Foto: Privatfotos
Udgivet

Louise Hviids to døtre på 9 og 13 år er gentagne gange blevet konfronteret med en mand i en sort varevogn i Bramming.

De gentagne hændelser har fået Louise Hviid til at forsøge at rationalisere situationen. Måske er det bare nogen, der skal aflevere noget? En vinduespudser? En med et ærinde i byen.

- Nu er der bare sket så mange hændelser, at jeg ikke længere kan finde en god forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, siger Louise Hviid.

Tilbagevendende episoder

Hun har kontaktet TV SYD for at fortælle sin historie, efter at hun fornylig har læst historien om en person i en sort varevogn, der skaber utryghed i Give.

En person, som hun mener, er den samme, der også har skabt utryghed i Bramming.

Den første hændelse fandt sted torsdag den 31. oktober kl. 14, hvor Louise Hviids døtre cyklede hjem fra skole gennem Kildeparken i Bramming.

Her fulgte en sort varevogn efter dem. Bilen kørte tæt bag dem og holdt derefter ind ved en sti, hvor bilen ikke kunne komme længere. Her steg manden ud af bilen og gik efter pigerne, hvilket fik dem til at skynde sig videre. Louise Hviid har mistanke om, at manden den dag formentlig fandt ud af, hvor pigerne bor.

De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst

Louise Hviid

Dagen efter, fredag den 1. november, gentog hændelsen sig. Manden havde parkeret foran stien, hvor pigerne skulle cykle, og gik ud af bilen, hvilket skræmte dem.

- Det var faktisk først efter denne hændelse, at hendes piger fortalte, hvad de havde oplevet, og at oplevelsen havde gjort dem bange, siger Louise Hviid, som efterfølgende forsøgte at finde en rationel forklaring på, hvorfor en mand i en sort varevogn opholdt sig netop der.

Det er ved denne indgang til stien ved Kildeparken, at en sort varevogn har holdt. Foto: Privatfotos

Men det skulle vise sig, at det ikke ville være sidste gang, pigerne blev konfronteret med manden i den sorte varevogn. Søndag den 3. november klokken 11:30 holdt den sorte varevogn ved familiens postkasse og begyndte at dytte.

- Vi bor for enden af en lukket vej, så folk kører ikke herned, medmindre de har et ærinde, siger Louise Hviid. Ifølge døtrenes forklaring steg manden ud af bilen og kiggede ind på huset, inden han besluttede sig for at køre ind mod byen igen.

-Pigerne blev meget utrygge ved oplevelsen og har siden ikke ønsket at være alene hjemme. De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst, fortæller Louise Hviid.

Den 5. november holdt den sorte varevogn igen ved den lille sti ved Kildeparken. Her forsøgte den yngste datter på 9 år at tage et billede af bilen, men nåede det ikke, før manden var kørt væk igen.

En voksende bekymring

Moderen, Louise Hviid, har flere gange forsøgt at finde en rationel forklaring, men hændelserne har gentaget sig for mange gange og har gjort hende og familien utrygge.

-Jeg vil gerne snart have, at den mand bliver fundet, og finde ud af, hvad han egentlig vil, siger Louise Hviid, og fortsætter:

- Jeg har virkelig haft fokus på at finde en god forklaring, men nu kan jeg mærke, at jeg bliver utryg.

Især mandens gentagne tilstedeværelse og adfærd gør familien bekymret. Han har både fulgt pigerne og tilsyneladende observeret, hvor de bor.

Louise Hviid, Bramming Foto: Privatfotos

Den yngste datter har forsøgt at tage billeder af manden og bilen, men har ikke nået at tage et billede, inden bilen er kørt væk.

Begge døtre er efter hændelserne blevet utrygge ved at være alene hjemme, noget de tidligere nød.

- Hvis de er alene hjemme, låser de alle døre og trækker gardinerne for, siger Louise Hviid.

Få hverdagen tilbage

Hændelserne har fået Louise Hviid til at finde en løsning, hvor hun eller hendes mand kan bringe og hente pigerne fra skole, eller en af bedsteforældrene, som bor i byen, kan følges med dem hjem.

- Vi er i gang med at arrangere, at de ikke skal cykle rundt alene, indtil vi kan få ro på, fortæller Louise Hviid. Familien håber, at politiet snart finder manden.

Familien Hviid bor på en vej i en lukket lomme i Bramming. Louise Hviid fortæller, at folk kører ikke ned ad denne vej, medmindre man har et ærinde. Foto: Privatfotos

- Jeg ønsker bare en god forklaring til mine børn og en rolig hverdag igen, siger Louise, som nu altid har sin telefon tændt og opfordrer børnene til at tage billeder, hvis de igen ser bilen og en tryg mulighed opstår.

Signalement

Den yngste datter på ni år kan huske flere detaljer om manden og bilen.

- Jeg håber, at de detaljer, hun har lagt mærke til, kan genkendes af andre, der har haft lignende oplevelser i Give eller Sønder Omme. Så kan vi måske få en klarere sammenhæng mellem hændelserne, siger Louise Hviid.

Louises datter beskriver manden som lav og almindelig af bygning med karseklippet sort hår. Han var iført en blå T-shirt med en lomme, og bilen har to forsæder og tonede sideruder. Derudover beskriver hun manden som værende af udenlandsk udseende, og at der var rod i varevognen. Hun lagde blandt andet mærke til en blå chipspose og en lille figur, der lignede enten en lama eller et får.

Det er netop ved Kildeparken, at en mand i en sort varevogn er steget ud af bilen og er fulgt efter Louise Hviids to døtre på ni år og 13 år. Foto: Privatfotos

Louise Hviid har talt med flere beboere i byen, som har bemærket en sort varevogn i byen.

-Jeg har især snakket med flere af de ældre, som bor i nærheden af Kildeparken, hvor mine piger har set manden to gange. Flere beboere i området har også bemærket den sorte varevogn, fortæller Louise Hviid.

Efter flere overvejelser besluttede hun at skrive et opslag i byens Facebook-gruppe for at gøre andre opmærksomme på situationen og høre, om andre havde haft lignende oplevelser.

- Ved at stå frem håber jeg, at flere vil anmelde, hvis de har set noget eller haft lignende oplevelser, så det her snart kan få en ende, siger Louise Hviid.

Det har i skrivende stund ikke været muligt at få en kommentar fra lokalpolitiet.

Sjældent indblik i træning af ukrainske soldater – det er noget helt andet, siger dansk chefsergent

Beredskabsstyrelsen viser forskellige metoder til undervisning af brandfolk. Foto: TV 2
Af Anders Lomholt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Der er normalt adgang forbudt på Forsvarets kurser for ukrainere, men TV 2 fik en sjælden mulighed for at følge træningen af ukrainske redningsfolk.

I et minut er der helt stille.

Det er tidlig morgen i et klasseværelse på Beredskabsskolen i Tinglev, hvor 16 ukrainske brandfolk og deres danske instruktører står med bøjede hoveder og ærer de ukrainske brand- og redningsfolk, der har mistet livet under russiske angreb.

Lidt efter er de alle i gang med at iføre sig hjelme og iltflasker.

- Jeg har så stor respekt for det, de går igennem. Det er jo et helt andet farligt arbejde, de har derhjemme, end vi er vant til her i Tinglev, siger chefsergent Kent Ballhorn.

Han er instruktør for det første hold ukrainere, der bliver trænet i Beredskabsstyrelsen. Og han er klar til endnu en intens dag med træning fra klokken 08 til klokken 20.30.

Ved siden af Kent Ballhorn står Oleksandr Lazarenko, der er brandmajor og til dagligt underviser nye indsatsledere på et universitet i Lviv. Ind imellem bliver han indsat i operativ tjeneste, og om et par uger regner han med at være tæt på fronten ved Kherson i det sydlige Ukraine.

- Vi vil meget gerne have mere teknisk viden om brandslukning. Meget af det udstyr, vi nu bruger, kommer fra Danmark og andre EU-lande. Og vi vil gerne bruge de samme teknikker, som I gør, siger han.

Lazarenko forklarer, at de mangler gode træningsfaciliteter i Ukraine. De mangler også tid til uddannelse, fordi operative redningsopgaver konstant presser sig på efter snart tre år med krig.

Diskretion skal forhindre angreb i Tinglev

Siden Ruslands invasion i 2022 er flere hundrede ukrainske soldater blevet undervist i Danmark. Flere er på vej. Men altid under strenge sikkerhedsforanstaltninger.

For eksempel har ingen danske medier fået adgang til uddannelse af F-16-piloter og flyteknikere på Flyvestation Skrydstrup. Her er der uddannet 73 ukrainere, men indtil videre har kun en enkelt statslig ukrainsk tv-station fået begrænset adgang.

Volodymyr Zelenskyj besøgte sidste år Flyvestation Skrydstrup sammen med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når det gælder uddannelse af befalingsmænd på Hjemmeværnsskolen i Vestjylland og mineryddere på Skive Kaserne, er der også lukket ned med henvisning til den operative sikkerhed og bekymring for at blive mål for russisk chikane eller sabotage.

Derfor må TV 2 først bringe reportagen fra Beredskabsskolen i Tinglev, efter de ukrainske redningsfolk lørdag forlod Danmark.

- Der kræver et vist sikkerhedsniveau at have kolleger fra Ukraine heroppe, siger chefsergent Kent Ballhorn og tilføjer, at det sker af bekymring for chikane eller angreb rettet mod dansk støtte til Ukraine.

Ligesom på landets kaserner står Forsvarets Efterretningstjeneste for sikkerheden, og i de to uger kurset varer på Beredskabsskolen, er der indsat vagter om natten.

I maj blev der skruet op for trusselsvurderingen mod militære og civile mål i Danmark med tilknytning til støtten til Ukraine. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste udviser Rusland "en større risikovillighed", når det kommer til sabotage.

Uddannelse af ukrainere

  • Flyvestation Skrydstrup (F-16 kampfly)

  • Oksbøl Kaserne (Caesar-artilleri)

  • Hjemmeværnsskolen i Nymindegab (Befalingsmænd)

  • Skive Kaserne (Minerydning)

  • Beredskabsskolen (Brand og redning)

Derudover står Forsvaret bag træning i:

  • Storbritannien (+2000 rekrutter i et værnepligtslignende forløb)

  • Tyskland (Leopard-1 kampvogne)

Af sikkerhedsmæssige årsager vil Forsvaret ikke oplyse det præcise antal ukrainske soldater, som har modtaget træning og uddannelse.

Mere støtte og mere træning på vej

Under TV 2s besøg øver de ukrainske brandfolk sig i at gå ind i en container med flammer og tyk sort røg. De træner nedkøling af røggasser for at forhindre eksplosionsbrand i et tilrøget rum.

Andre dage bruger de mere avanceret udstyr, og der er teori omkring indsættelse i skarpe situationer og klasseundervisning i kemiske reaktioner.

Men der er på alle måder langt fra undervisningen i Tinglev til redningsindsatser efter russiske angreb i for eksempel Kharkiv i det østlige Ukraine, hvor Artem Ruban er brandmajor.

- Mange gange bliver vi udsat for nye angreb, mens vi er i fuld gang med arbejdet. Jeg har mistet flere af mine kolleger på den måde, siger Artem Ruban.

- Det er selvfølgelig en helt anden verden, de arbejder i. Men jeg tror stadig, de kan lære noget af os. Blandt andet den systematik, vi bruger, siger Kent Ballhorn. Han tilføjer, at formålet med træningen er, at det kommer ud til langt flere end de 16 kursister i Tinglev.

- De står for videreuddannelse i Ukraine, og på den måde håber jeg, at det kan brede sig som ringe i vandet, siger han.

Beredskabsstyrelsen har blandt andet indkøbt syv nye lifte, som nu befinder sig i Ukraine. Foto: TV 2

Ukrainerne bliver også trænet i at anvende det dansk donerede udstyr. Udover militært isenkram for over 50 milliarder kroner bliver der sendt stadig mere redningsudstyr til Ukraine. Alt lige fra redningslifte til beskyttelsesdragter, et mobilt hospital, og så er der planlagt yderligere to kurser for ukrainske redningsfolk til næste år.

10.000 støttekroner per dansker

Udover TV 2 fik også Venstres nye beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen, mulighed for at se nærmere på træning af ukrainere i Danmark. Og han ser for sig endnu mere dansk ukraine-støtte i fremtiden.

- Vi er i tæt dialog med Ukraine om, hvad der er størst behov for. Og har de behov for mere uddannelse, så skal det selvfølgelig følge med, siger Torsten Schack Pedersen.

Kursisterne bliver også undervist i betjening af udstyr, der allerede er sendt fra Danmark til Ukraine Foto: Ukrainsk redningstjeneste / TV 2

Vi er et af de lande, der donerer allermest til Ukraine, er der slet ingen grænser for hvor mange penge, vi skal bruge?

- Jeg er stolt over, at vi i Danmark meget bredt politisk og med stor opbakning fra befolkningen bidrager så meget til Ukraines kamp mod Rusland.

Er der ingen grænser for, hvor meget vi skal give?

- Vi har sat store beløb af, og det kommer til at fortsætte. Vi har en kæmpe interesse i at bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, siger Torsten Schack Pedersen.

Indtil videre er der afsat godt 60 milliarder kroner i Ukrainefonden, som primært går til militær støtte. Det svarer til mere end 10.000 kroner per dansker, hvilket bringer Danmark ind på en global førsteplads.

Det sætter brandmajoren fra Kharkiv stor pris på.

- Tak til Danmark. Vi har kæmpe respekt for den støtte, I giver os, siger Artem Ruban.

Han er nu på vej tilbage til redningsarbejdet i Kharkiv, hvor han fortsat bor med sin kone og datter. Sønnen er ved at uddanne sig til ... brandmand.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com