Landmandspar havde lagt store planer for fremtiden – men intet gik som forventet

Sigrid Lund-Jensen og Ole Larsen er stadig kærester. Men de er ikke blevet gift. Og Sigrid Lund-Jensens datter, Amalie, har ikke fået nogen søskende. Foto: Privatfoto
Af Laura Rode Nygaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det gik ikke som forventet for det allerførste par i 'Landmand søger kærlighed's historie.

- Skal jeg se fem år frem, så håber jeg da, at Sigrid går herude med et par børn, og vi har det godt og hygger os.

Det blev udgangsreplikken fra Ole Larsen, da han medvirkede i den allerførste sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

Her mødte han Sigrid Lund-Jensen, som han allerede på den traditionsrige romantiske weekend kunne kalde sin kæreste.

De fem år er gået for længst.

Ole Larsen har skiftet job et par gange siden optagelserne i 2015 og bor derfor ikke længere på gården ved Fredericia. Men han arbejder stadig med køer. Foto: Privatfoto

Faktisk er det nu ni år siden, at optagelserne fandt sted, og den dengang 43-årige landmand med tårer i øjnene kaldte den 34-årige Føtex-medarbejder sit "livs kærlighed" for snurrende kameraer.

Og de har det også godt og hygger sig. Men resten af femårsplanen er desværre ikke gået i opfyldelse, fortæller parret til TV 2.

- Vi har ikke behøvet at bruge penge på prævention, for der sker ingenting, og det er eddermame en kamel at sluge for mig. Jeg havde bestemt håbet, og på alle mulige måder forventet, at få børn med Ole Larsen. Men det er ikke sket, siger Sigrid Lund-Jensen.

Se, hvordan det er gået alle de andre par, i listen nederst i artiklen.

Da parret medvirkede i det populære datingprogram, og Ole Larsen gav vært Lene Beier en rundtur på gården uden for Fredericia, præsenterede han den som ”et kæmpe sted med plads til mange børn. Fire-fem-seks stykker, hvis det skulle være".

Men siden har landmanden undertrykt drømmen. Refereret til den med galgenhumor.

”Når køerne ikke kan skabe kalve, så får de en kugle for panden,” har han fortalt sin kæreste med et glimt i øjet.

- Udadtil har han virket mere cool end mig, fortæller Sigrid Lund-Jensen, før Ole Larsen tilføjer:

- Der er ikke sket noget, og så har jeg nok bare accepteret, at det var sådan, det var.

Ikke enige om fertilitetsbehandling

På den måde er Ole Larsen ”lidt firkantet”, mener Sigrid Lund-Jensen. De har ikke været i fertilitetsbehandling, for ”så skal man jo søge læge”, og det gider Ole Larsen ikke, fortæller hun og indrømmer, at det gør hende ærgerlig.

- Jeg drømmer stadig om at få børn. Nu er vi selvfølgelig ved at være gamle, men sker det, så sker det, siger Sigrid Lund-Jensen, der i dag er 43.

Til gengæld har de fundet noget andet at gå og nusse om sammen. De har gjort meget ud af deres have, og køkkenhaven havde ikke sprudlet sådan, hvis ikke de havde været fælles om at lægge energi i den.

Og så har de jo også Amalie, som Sigrid Lund-Jensen har med sin eksmand.

Sigrid Lund-Jensen havde datteren Amalie på otte år, da hun medvirkede i 'Landmand søger kærlighed'. I dag er den lille pige fyldt 17 år. Foto: Privatfoto

Den i dag 17-årige pige var 8 år, mens optagelserne til ’Landmand søger kærlighed’ stod på. Og hun syntes ærlig talt, det var ret pinligt at se sin mor date og kysse på tv, fortæller hun til TV 2.

Hun oplever stadig, at folk spørger, om hendes mor og stedfar ikke er dem fra ’Landmand søger kærlighed’. Men i dag er det ikke pinligt.

Tværtimod elsker både hun og Sigrid Lund-Jensen, når Ole Larsen spørger, om de ikke skal se programmet igen. Så sidder de to kvinder og hviner af fryd, hver gang datidens Ole Larsen siger eller gør noget romantisk.

I dag hænger komplimenterne ikke lige så løst som dengang. Men kærligheden er der stadig. Ikke mindst fordi modgangen har gjort den stærkere.

Vil ikke giftes

Da de mødte hinanden, drømte Sigrid Lund-Jensen om at blive pædagog. Men hun droppede studiet, drømmen blev slukket, og hun gik helt ned med flaget. Men takket være Ole Larsens støtte formåede hun at samle sig selv op og uddanne sig til social- og sundhedshjælper, og i dag har hun et fast arbejde, som hun er rigtig glad for.

Selv har Ole Larsen også haft sit at kæmpe med. Siden 2004 har han lidt af diabetes, og følgesygdommene har givet ham nedsat syn på begge øjne og diabetessår under fødderne, hvilket har resulteret i en længere indlæggelse.

Sigrid Lund-Jensen og Ole Larsen er stadig kærester. Men de er ikke blevet gift. Foto: TV 2 Dokumentar

Men spørger man Sigrid Lund-Jensen, er det ikke det værste med sygdommen. Når hans blodsukker er lavt, påvirker sygdommen nemlig hele familien, fortæller hun.

Går han og vrisser lidt ad dig?

- Det er en pæn måde at sige det på. Han taler med meget hårde ord, men vi har lært at leve med det. Vi ved godt, hvornår det bare er blodsukkeret, der taler, og så kan vi give ham igen af samme skuffe, griner hun.

Ifølge Amalie Lund-Jensen har hendes teenageaggressioner da også givet ham kam til hans hår de seneste ni år. Så nu står de vist lige.

Hun kalder Ole for sin "halvfar". Og Sigrid Lund-Jensen kalder ham sin kæreste. De er nemlig ikke blevet gift.

- Jeg gider ikke giftes med ham, når han nogle gange råber ad mig. Det kan jeg ikke leve med. Han skal lige have styr på det med blodsukkeret først, så hvis han falder på knæ, så hjælper jeg ham op igen, griner Sigrid Lund-Jensen.

Men det er der vist ingen fare for lige foreløbig.

- Gift er noget, man tager for ikke at blive det, siger Ole Larsen med et smil.

Har et godt råd til de nye landmænd

Som man kan høre, er der masser af drillerier i huset langt ude på landet i Sønder Hygum ved Ribe. Men det hele er kærligt ment, fortæller dets beboere.

- Selvom vi har en hård tone indimellem, så er jeg ikke i tvivl om, at vi elsker hinanden, siger Sigrid Lund-Jensen.

Hun mener, at man må sluge nogle kameler og bide i nogle sure æbler for at bevare et velfungerende parforhold.

Sigrid Lund-Jensen var 34 år, da hun medvirkede i programmet. I dag er hun 43. Foto: Privatfoto

Og det er også et råd, hun vil give videre til de deltagere, der netop nu jagter kærligheden i tiende sæson af ’Landmand søger kærlighed’.

- Der kommer en hverdag, og den er selvfølgelig ikke lige så spændende, som den var under optagelserne, og det har nok fået mange 'Landmand'-par til at gå fra hinanden, siger Sigrid Lund-Jensen.

Hun vil desuden opfordre bejlerne til at mærke ordentligt efter, inden de overhovedet skriver til programmets landmænd.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er opstået forelskelse i de tidligere sæsoner, men hvis de unge mennesker ikke er et sted i livet, hvor de er klar til at tage springet og rent faktisk flytte på landet, så er det ikke kærlighed – så er det bare dating.

Det er Ole Larsen enig i.

- De skal vide, hvad det vil sige at bo på en gård, og at de ikke bare kan gå hen og bestille en caffe latte på det næste gadehjørne, siger han og tilføjer et godt råd til landmændene:

- De skal tænke sig om og ikke nødvendigvis tage den smukkeste. De skal ikke vælge på udseendet, men finde ud af, hvad der gemmer sig indeni, siger han og får Sigrid Lund-Jensen til at slå en stor latter op.

Sådan er det gået de andre par i 'Landmand søger kærlighed'

1

Sæson 1 (2015)

Foto: TV 2 Dokumentar
2

Sæson 2 (2015)

Foto: Privatfoto
3

Sæson 3 (2016)

Foto: BLU/TV 2
4

Sæson 5 (2018)

Foto: Anders Brohus, BLU og privat
5

Sæson 7 (2020)

Foto: Privatfoto
6

Sæson 9 (2022)

Foto: TV 2 Dokumentar

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com