Hvorfor koster diesel nu mere end benzin?

Dieselprisen kan "stikke fuldstændig af", hvis Tyskland skal være fri af russisk gas. Foto: Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik
Af Mikkel Walentin Mortensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det er kun sket få gange de seneste tyve år, at diesel er dyrere end benzin. Men snart kan prisen ”stikke fuldstændig af”, vurderer ekspert.

Det har nærmest været en naturlov de seneste årtier: I Danmark koster en liter benzin mere end en liter diesel, og sådan er det.

Men sådan er det bare ikke i øjeblikket.

Allerede i sidste uge lå benzin- og dieselprisen på samme niveau mange steder i landet, og har man skullet tanke i de seneste dage, har man kunnet opleve, at dieslen ligefrem er den dyreste af de to brændstoffer.

- Det er meget usædvanligt. Det er kun tredje gang i det her årtusinde, at diesel er dyrere end benzin, siger Peter Rasmussen, der er brændstofsdirektør og olieekspert hos tankstationskæden Circle K, til TV 2.

Men hvorfor er denne danske naturlov sat ud af spil i øjeblikket? Og hvad kan man forvente af de kommende uger og måneder?

TV 2 har spurgt to eksperter.

Benzin- og dieselprisen i 2022. Kilde: Listepriser fra energiselskabet OK Foto: TV2 Grafik

Historisk dyr diesel

Egentlig er det lidt et dansk særkende, at benzin er billigere end diesel.

- Når dieslen kommer ud af raffinaderiet, vil det typisk være dyrere end benzinen. Men på grund af den afgiftsstruktur vi har i Danmark, vil dieslen nærmest altid være billigere end benzinen, når man står ude ved tankstanderen, forklarer Peter Rasmussen fra Circle K.

Hvad er et raffinaderi?

De færreste tænker måske over det, men fra olien bliver hevet op, til det ender i din bils tank, er det gennem en længere rejse.

Undervejs på denne rejse skal råolien forarbejdes – eller raffineres, som det hedder – så det bliver til et brugbart produkt.

Under raffineringen opvarmes råolien, så de forskellige produkter kan adskilles fra hinanden.

Helt lette produkter som gas flyder op, mens de tungeste typer af olier forbliver nær bunden. De lettere produkter er benzin og flybrændstof, mens de tungere er diesel og smøreolie.

Kilde: DrivkraftDanmark

I øjeblikket er det dog anderledes, og selvom det er ”meget usædvanligt”, er det faktisk anden gang i år, at det sker.

I marts var der således en håndfuld dage, hvor det kostede mere at tanke diesel end benzin.

Vi kan komme til at se nogle dieselpriser, der stikker fuldstændig af

Peter Rasmussen, brændstofsdirektør og olieekspert hos Circle K

Da forskellen var størst, kostede 1 liter diesel op til 40 øre mere end 1 liter benzin, og det samme er tilfældet i øjeblikket.

Dermed er dieslen historisk dyr i forhold til benzinen. Den eneste gang før i år, hvor dieslen var dyrere, var under finanskrisen, og her var forskellen aldrig mere end 20 øre.

Det viser data fra energiselskabet OK, der dagligt opdaterer med såkaldte listepriser.

Pumpe- og listepris

Listeprisen: Den såkaldte officielle pris, som benzinselskaberne udregner hver dag. Listeprisen sættes ved midnat og er udregnet på baggrund af dollarkursen samt prisen på benzin og diesel på det internationale oliemarked

Pumpeprisen: Den pris, som du til enhver tid kan se ude på stationerne. Den kan variere fra tank til tank i løbet af dagen og afhænger blandt andet af den lokale konkurrence.

Kilde: Statoil & Circle K

Disse dage har diesel være dyrere end benzin

Oversigten herunder viser listeprisen for henholdsvis en liter blyfri 95, diesel og hvor meget dyrere én liter diesel er end én liter blyfri 95.

Listepriser fra energiselskabet OK Foto: Grafik fra TV2

Det kedelige er blevet dyrt

Ifølge Ole Sloth Hansen, der er råvareanalytiker i Saxo Bank, er der én altovervejende årsag til, at diesel i øjeblikket koster mere end benzin, når man kører ned til tankstationen: De rekordhøje gaspriser, der er på det europæiske marked i øjeblikket.

De samme mekanismer, der har fået inflationen til at stige og fået mange tusinde danskeres gasregning til at eksplodere, rammer nemlig også markedet for brændstof – om end mere indirekte.

- Hvis man har mulighed for det, vil mange bruge en dieselgenerator i stedet for at fyre med gas. Dieslen er dyr i forhold til, hvad vi er vant til, men det er alligevel meget billigere, end hvis man skal bruge naturgas, siger Ole Sloth Hansen.

Når der pludselig bliver brugt mere diesel, end der plejer, bliver der større kamp om de gyldne dråber. På økonomisprog siger man, at efterspørgslen stiger, og hvis der ikke produceres nok, stiger prisen.

Det koster også noget at sende det forbi et raffinaderi

Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank

Traditionelt har det været lidt af en tommelfingerregel, at diesel- og benzinprisen følger udviklingen på oliemarkedet ganske tæt. Når det bliver dyrere at købe en tønde råolie, kan det ofte mærkes et par dage senere ved tankstanderen, forklarer Ole Sloth Hansen.

Men i øjeblikket er den dynamik sat lidt ud af spil, forklarer råvareanalytikeren.

Han peger i stedet på en faktor, de færreste nok tænker på, når de tanker bilen:

- Prisen på diesel og benzin afhænger dels af prisen på råolie, der bliver til brændstoffet. Men det koster også noget at sende det forbi et raffinaderi. Normalt er det kedeligt, for deres bid eller margin har historisk været ret konstant, men den er steget voldsomt de seneste måneder, siger Ole Sloth Hansen.

Det er derfor, at benzin- og dieselpriserne er væsentligt højere nu end før Ruslands invasion af Ukraine – selvom olieprisen er nogenlunde på samme niveau.

Raffinaderierne tjener mere

Grafen viser raffinaderiernes margin eller andel, som Bloomberg beregner den. Beløbet er deres margin per tønde råolie.

Kilde: Bloomberg Foto: TV2 Grafik

Priser, der "stikker fuldstændig af"

I slutningen af maj og starten af juni kostede en liter benzin op mod 2,5 kroner mere end en liter diesel.

Men siden er prisforskellen skrumpet og skrumpet, og selvom de to priskurver nu har krydset hinanden, er det ingen garanti for, at vi snart vender tilbage til normalen. Igen er det gasproblemerne, der spøger, fortæller Peter Rasmussen fra Circle K:

- Der er en frygt for, at naturgas bliver en mangelvare, og derfor afsøger virksomheder andre muligheder. I Tyskland bruger man meget russisk naturgas, og hvis de skal skifte til fyringsolie, vil det lægge et enormt pres på dieslen, siger Peter Rasmussen og fortsætter:

- Så vi kan komme til at se nogle dieselpriser, der stikker fuldstændig af, hvis det sker. For mig at se er den nuværende situation egentlig bare de indledende knæbøjninger.

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com