Henriettes hjerteoperation gik galt - størstedelen af erstatningen gik til gebyr
Henriette Haahr Christensen fra Esbjerg mistede to tredjedele af sin erstatning, efter at et stykke plastik knækkede og satte sig fast ved en hjerteoperation. Minister kalder det "gak".
Hun er blevet tildelt en godtgørelse på 12.540 kroner, efter at det gik helt galt under en hjerteoperation. Men før hun kan få pengene, skal hun betale et omstridt gebyr - og det æder langt de fleste af pengene. Henriette Haahr Christensen må derfor tage til takke med 4235 kroner.
- Det er helt hen i hegnet, det gebyr. Det er jo to tredjedele af det, jeg skulle have haft, siger Henriette Haahr Christensen.
Hun er bare en af de tusindvis af patienter, der de seneste fem år har oplevet, at et gebyr har skåret en luns af deres erstatning, efter at de er blevet skadet i sundhedsvæsenet.
Det gælder eksempelvis patienterne, der er blevet fejloperetereret, har fået en for ringe behandling eller har fået alvorlige bivirkninger af medicin.
En ny opgørelse, som Patienterstatningen har udleveret til TV 2, viser, at skadede patienter i alt har betalt cirka 100 millioner kroner i det såkaldte egetbidrag, siden gebyret blev indført i juli 2018.
Rammer mange patienter hårdt
Det møder nu kritik fra Danske Patienter og flere partier på Christiansborg, der kræver gebyret fjernet.
- Det er urimeligt. Man får jo udbetalt en erstatning, fordi man uforskyldt er påført en skade i sundhedsvæsenet. Det giver ikke mening, at man så skal betale for at få pengene udbetalt, siger Anette Wandel, vicedirektør hos Danske Patienter.
Hun fortæller, at Danske Patienter kender til flere tilfælde, hvor patienter mister størstedelen af deres erstatning på grund af egetbidraget.
Plastik fra kateter knækkede
For Henriette Haahr Christensens begyndte jagten på en erstatning, efter at det gik galt under en hjerteoperation på Odense Universitetshospital sidste år.
Et stykke plastik fra operationsudstyret knækkede og satte sig fast i hendes hjerte.
Henriette Haahr Christensen oplevede efter operationen blandt andet hjertekramper og udmattethed. Symptomer, som hun mener, skyldtes det knækkede stykke plastik.
- Jeg var rædselsslagen. Jeg gik i en konstant frygt for, hvad der skete med det stykke plastik derinde. Det var en rædselsfuld periode, siger Henriette Haahr Christensen, der også har fortalt sin historie til BT, som løbende har fulgt hendes forløb.
Frygtede at dø
Lægerne besluttede at fjerne det knækkede stykke plastik, da de blandt andet frygtede, at det kunne lave skader. Hun måtte derfor i april i år gennemgå en dobbelt bypassoperation.
- Jeg var bange for, at jeg ikke ville vågne op igen, siger hun om udsigten til at skulle gennem endnu en operation.
Plastikken blev fjernet, men hun valgte at klage til Patienterstatningen i håb om at få en erstatning for de gener, hun havde haft på grund af den ekstra operation.
Hun fortæller, at hun siden bypassoperationen blandt andet er ramt af øget træthed og smerter.
- Jeg kan eksempelvis ikke holde til at gå mere end 3-500 meter, før jeg skal have pusten igen, siger hun.
Cheflæge beklager
Helle Laustrup, cheflæge på Odense Universitetshospital, beklager over for TV 2 Henriette Haahr Christensens forløb.
I en mail skriver hun:
"Henriette Haahr Christensen har desværre ikke oplevet det gode forløb og den positive patientoplevelse, som vi altid stræber efter på hjerteafdelingen. Det er jeg oprigtig ked af, og det vil jeg gerne beklage.
I det her tilfælde har hverken vi eller Patienterstatningens ekspert oplevet den type materialesvigt før. Derfor vurderer vi fortsat, at behandlingen trygt kan tilbydes vores patienter. Hændelsen er blevet indrapporteret til Styrelsen for Patientsikkerhed som en utilsigtet hændelse, ligesom den er blevet indberettet til Lægemiddelstyrelsen. Selvom det ikke ændrer Henriette Haahr Christensens oplevelse, vil jeg gerne gentage, at vi beklager.
Hvis man som patient er bekymret, tager vi selvfølgelig altid gerne en dialog om behandlingen, hvis man har behov for det"
Mister mere end 8000 kroner
Patienterstatningen har nu tilkendt hende en erstatning og konkluderer, at der formentlig var tale om et ”materialesvigt”, og at det var det knækkede stykke plastik, der gjorde det nødvendigt at operere Henriette Haahr Christensen igen.
Hun skal derfor have en godtgørelse på 12.540 kroner for svie og smerte, fremgår det af afgørelsen, som TV 2 har fået udleveret.
Men inden hun kan få pengene udbetalt, skal der altså fraregnes et egetbidrag på 8305 kroner.
Og dermed får Henriette Haahr Christensen altså kun udbetalt 4235 kroner – et beløb, der ikke engang er i nærheden af at dække hendes udgifter til den advokat, hun hyrede til at hjælpe hende med at søge erstatningen.
- Jeg kan ikke få det til at hænge sammen nogen steder. Det kan da ikke være rimeligt, at der skal være en egenbetaling for, at nogen har lavet en fejloperation.
- Det er helt hen i hampen, siger Henriette Haahr Christensen, der er førtidspensionist.
På Christiansborg vækker det opsigt, at Henrette Haahr Christensen og andre patienter nu har betalt 100 millioner kroner i egetbidrag.
- Det lyder meget voldsomt, og jeg synes grundlæggende, det er noget underligt noget, at patienter skal betale det her gebyr, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen, der opfordrer regeringen til et gennemsyn af hele patienterstatningssystemet.
Kritikere indførte selv gebyret
Gebyret blev ellers vedtaget af et enigt folketing i 2017 og skulle være med til at finansiere en række andre udvidelser af patienterstatningssystemet.
Siden har gebyret flere gange mødt kritik fra flere af de partier, der i sin tid selv var med til at indføre gebyret.
Tilbage i 2019 kunne TV 2 eksempelvis fortælle, hvordan en kvinde mistede en tredjedel af sin erstatning på grund af egetbidraget.
Det fik både Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet til at ville se på reglerne.
Men nu – fire år senere – skal patienter stadig betale gebyret, når de skal have udbetalt en erstatning.
Flere partier vil fjerne gebyr
Enhedslisten vil nu igen forsøge at få fjernet gebyret.
- Det er et meget, meget stort beløb, som danske patienter har været med til selv at betale for skader, de har været udsat for i sundhedsvæsenet. Det er helt urimeligt, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.
Han fortæller, at Enhedslisten gik med til at indføre egetbidraget for at gennemføre en række andre forbedringer i Patienterstatningen.
Samme melding kommer fra SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, der ligesom Peder Hvelplund mener, at de knap 20 millioner kroner, som egetbidraget årligt indbringer, bør kunne findes andre steder.
Hun vil i første omgang bede sundhedsminister Sophie Løhde (V) om at redegøre for, hvad det på sigt vil koste at droppe egetbidraget.
- Vi mener ikke, det er retfærdigt, at patienterne skal betale egetbidraget. Ingen synes, det her er en vanvittig god ide, men det er den finansiering, vi kunne finde, da vi indgik aftalen om det i 2017, siger hun.
Derfor skal patienter betale mere end 8000 kroner
Patienterstatningen havde fra slutningen af september i år opkrævet 99,5 millioner kroner i egetbidrag fra patienter, der har fået tilkendt en erstatning.
Det samlede egetbidrag på 99,5 millioner kroner forseler sig 15.516 anerkendte skader, hvor der samlet er udbetalt erstatninger for 4,1 milliarder kroner.
Et enigt folketing besluttede i 2017 at indføre et egetbidrag, som patienter skal betale, når de får udbetalt en erstatning for en skade, de er blevet påført i sundhedsvæsenet. Bidraget trådte i kraft i juli 2018
I år lyder egetbidraget på 8305 kroner, som bliver modregnet den erstatning, som Patienterstatningen vurderer, at patienten er berettiget til.
Egetbidraget blev indført for at finansiere en række andre udvidelser i patienterstatningssystemet. Blandt andet risikerede patienter efter lovændringen ikke at skulle betale en udbetalt erstatning tilbage, hvis en region besluttede at anke en afgørelse og efterfølgende fik medhold.
Samtidig forsvandt en minumumsgrænse, der betød, at man ikke kunne få udbetalt erstatninger på under 10.000 kroner. Til gengæld blev patienterne før lovændringen ikke modregnet et egetbidrag, når de fik udbetalt en erstatning.
Kilde: Patienterstatningen
Minister vil se på løsninger
Sundhedsminister Sophie Løhde melder sig klar til at se på, om ordningen skal ændres. Hun kan godt forstå, at Henriette Haahr Christensen er utilfreds med, at hun mister to tredjedele af sin erstatning til et gebyr.
- Havde det været en selv, havde man også studset en anelse over, hvis man får tilkendt 12.540 i erstatning, og på bundlinjen står der pludselig 4235 kroner.
- Det virker for at sige det lige ud en anelse ”gak", siger hun.
Hun vil nu igangsætte en evaluering for at finde ud af, om egetbidraget skal ændres. Næste år vil evalueringen være færdig, og Sophie Løhde vil præsentere forslag til, hvordan ordningen i stedet skal skrues sammen.
Der har også tidligere været planlagt en evaluering af ordningen, men den blev ikke gennemført på grund af coronapandemien, fortæller Sophie Løhde.
- Jeg synes, vi skal få set på den her ordning, og om vi kan skrue den mere hensigtsmæssigt sammen, siger hun.
Tror på fuld erstatning
Henriette Haahr Christensen forsøger nu blandt andet også at få erstatning for de varige mén, hun mener, at bypassoperationen har givet hende.
Men i første omgang håber hun, at politikerne er klar til at droppe egetbidraget, og at også hun kan få lov at få udbetalt det fulde erstatningsbeløb på 12.540 kroner.
Selvom det trods flere års kritik ikke indtil videre er lykkedes kritikere at få gebyret fjernet, er hun overbevist om, at der er gode muligheder for, at hun og andre patienter slipper for at betale gebyret i fremtiden.
- Der er efterhånden så mange, der råber op om det. Og der er mange, der har problemer med det. Jeg er ikke den eneste, siger hun.
