Fremtiden for kongefamiliens sommerbolig er uvis ifølge eksperter
Ifølge eksperter er det et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med de danske slotte efter den 14. januar, når Danmark får en ny konge.
Ridning og uforstyrrede ferier. I adskillige årtier har kongefamilien brugt Graasten Slot som et fristed og sommerferiebolig, og dronning Margrethe har endda også kaldt det sin barndoms sommerhjem.
Derfor venter landsdelen nu i spænding på, hvad der sker efter 14. januar, når Danmark får en ny regent.
- Der er da en vis bekymring omkring det, det er helt sikkert. På mange måder. En ting er, hvis de kongelige ikke mere kommer hertil, men der står også et stort slot, og hvad sker der så med det? Vi er meget spændte, det vil jeg sige, siger borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen (S), der arbejder på et brev, hvor kommunen vil lykønske det nye kongepar.
Kongeskibet kommer til byen
Han påpeger, at slottet, som Frederik 9. og dronning Ingrid overtog i 1935, og de kongeliges besøg betyder enormt meget for lokalområdet. Det vil også fremgå af brevet.
- Jeg ved, at borgerne er bekymrede, og det kan man mærke. En ting er det kommercielle med turisterne, men det helt afgørende er den der stolthed, vi har. Sønderborg by er ikke smukkere, end når kongeskibet lægger til kaj. Og Sønderjylland har stadig behov for særlig opmærksomhed, siger Erik Lauritzen og tilføjer, at mens de i området kan føle, at der er langt til Christiansborgs politiske top, føler de et tættere bånd til kongehuset.
Jeg kan ikke forestille mig, at Marselisborg forsvinder, men jeg kan godt forestille mig, at Graasten Slot forsvinder som kongelig residens
Sebastian Olden Jørgensen, kongehusekspert og lektor ved afdeling for historie på Københavns Universitet
Grænseforeningen håber og tror, at det tætte bånd til kongehuset vil vare ved trods tronskiftet.
- Vi er altid spændte, når der sker forandringer. For vi kan aldrig vide, kun gisne og håbe. Men i og med at kronprinsparret har været her så meget, tænker vi umiddelbart, at de vil fortsætte med at bruge det som fristed. Vi tror, at de har brug for et sted, de ikke bliver spottet, når de er ude blandt befolkningen, siger Else Tornbo, næstformand i Grænseforeningen.
Hun peger på, at dronning Ingrid i sin tid brugte slottet meget, og at den tradition er ført videre indtil nu. Kongehuset er også en del af flere traditioner i området, blandt andet når optoget ved årets ringridning rider forbi Graasten Slot og uddeler blomster til repræsentanter for kongehuset.
Ekspert: Graasten Slot kan forsvinde som residens
Ifølge flere eksperter er det et åbent spørgsmål, hvordan det nye kongepar vil benytte sig af slottene rundt i landet. Og Graasten Slot kan være i risiko for at ryge, lyder det fra Sebastian Olden Jørgensen, kongehusekspert og lektor ved afdeling for historie på Københavns Universitet.
- Det er et godt spørgsmål, om Frederik på samme måde vil pleje Sønderjylland, fordi traditionen omkring det meget har at gøre med genforeningen og dansksindede syd for grænsen. Men alt det er grumme længe siden. Jeg vil sige, at Frederik har et reelt valg. Hvis han skal have tid og råderum økonomisk til andre prioriteter, kan det være, han skærer det sønderjyske engagement ned, siger han og fortsætter:
- Jeg kan ikke forestille mig, at Marselisborg forsvinder, men jeg kan godt forestille mig, at Graasten Slot forsvinder som kongelig residens. Måske ikke på kort sigt, men når dronningen er død. Graasten sidder yderligt.
Det er vigtigt, at kongeparret og hele kongefamilien signalerer, at de ikke kun er kongelige for Københavnsområdet
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert
Michael Bregnsbo, historiker med fokus på enevælden og kongehuset og lektor ved Syddansk Universitet, peger på, at det gennem tiden har været forskelligt, hvilke slotte regenterne har valgt at benytte.
- Sorgenfri Slot er ikke blevet brugt, siden prins Knuds enke afgik ved døden, og Marselisborg har også været i dvale under Frederik den 9. Men det har stor betydning for Jylland, at der er en kongelig residens, siger han.
Disse slotte bruger kongefamilien som boliger
Amalienborg
Bygget i cirka 1750 af en gruppe adelige rigmænd.
Består af 4 næsten identiske palæer.
Har siden branden på Christiansborg i 1794 været kongefamiliens bolig. Kronprinsparret har fast bolig i det ene palæ, mens Dronning Margrethe har i et af de andre. Da palæerne er lige store, vil de kongelige ifølge eksperterne blive boende i de palæer, de bor i i dag.
Graasten Slot
Opført i 1759.
I 1935 overtog Frederik 9. og Dronning Ingrid brugsretten til Graasten Slot.
Den kongelige familie har lige siden benyttet slottet om sommeren.
Fredensborg Slot
Er opført 1719-22
Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik 4. og danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset.
Kongefamilien benytter slottet om foråret og efteråret.
Marselisborg Slot
I 1967 stillede Frederik 9. Marselisborg Slot til rådighed for det daværende tronfølgerpar prinsesse Margrethe og prins Henrik. Oprindeligt var slottet en del af en bryllups- og folkegave til prins Christian (den senere Christian 10.) og prinsesse Alexandrine i 1898.
Dengang havde Aarhus by erhvervet Marselisborg Gods to år tidligere, og i forbindelse med brylluppet blev et stykke af parken skænket sammen med opførelsen af et nybygget slot – det vi i dag kender som Marselisborg Slot.
I 1902 var slottet færdigbygget, og siden har slottet tjent som residens for den danske regent om sommeren.
- Vil vække stor skuffelse
Michael Bregnsbo medgiver, at der er en risiko for, at et slot som Graasten på sigt kan miste sin status som residens for de kongelige. Men det er ikke en nem beslutning, lyder det.
- Uanset hvad det nye kongepar gør, vil det give problemer, især hvis de ikke længere vil have residens på Graasten Slot. De skal være forsigtige, for der er stærke bånd mellem Sønderjylland og kongehuset, og det vil vække stor skuffelse, hvis de gør det.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik har også studeret i Aarhus, og det ville være naturligt, at kronprins Christian også kommer lidt væk hjemmefra
Sebastian Olden Jørgensen
Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert, vurderer, at der ikke vil ske ændringer i, hvor meget det nye kongepar vil bruge slottene udenfor hovedstaden.
- Umiddelbart tror jeg ikke, kongefamilien agter at opholde sig mindre i områderne uden for København, end den har gjort hidtil. Det er mere et spørgsmål om, hvem der vil benytte hvilke slotte. Det er vigtigt, at kongeparret og hele kongefamilien signalerer, at de ikke kun er kongelige for Københavnsområdet. Derfor er det så vigtigt med Marselisborg Slot og Graasten Slot, siger han.
Vil kronprinsen bo på Marselisborg?
Ingen af eksperterne vurderer, at slotte som Marselisborg eller Fredensborg kan være i fare. Og Marselisborg Slot kan ifølge Sebastian Olden Jørgensen og Michael Bregnsbo gå en mere royal tid i møde, når den kommende kronprins Christian skal studere.
- Det mest sandsynlige er, at det nye kongepar vil sørge for at bruge Marselisborg på bestemte tider af året, og at prinsen måske vil opholde sig der. Han er jo blevet skubbet frem og præsenteret som en, der skal spille en større rolle, end han har gjort tidligere, siger Sebastian Olden Jørgensen og tilføjer:
- Dronning Margrethe og kronprins Frederik har også studeret i Aarhus, og det ville være naturligt, at prins Christian også kommer lidt væk hjemmefra, og at Jylland igen får sin del af den kongelige nåde. At studere i Aarhus er blevet en familietradition, så det er yderst oplagt.
Den vurdering deler Michael Bregnsbo.
- Det vil være en god idé for prins Christian at bo der, når han skal studere. Det vil være godt for en kommende konge at have en tilknytning til Jylland. Dronning Margrethe boede på kollegium, da hun studerede i Aarhus, men kronprins Frederik boede på slottet. Der er også fordele i at bo med jævnaldrende, men andre vil nok spørge til, hvorfor den kommende kronprins skal optage et kollegieværelse, når kongefamilien har et stort hus stående i Aarhus, siger han.
Ifølge Sebastian Olden Jørgensen vil det få betydning for offentlighedens adgang til Marselisborg Slot, hvis den kommende kronprins vælger at bo der.
- Det ville skulle reguleres mere. Men på hans 18-årsfødselsdag var der også et løfte om offentlighed og tilgængelighed. Så måske vil man ikke kunne se de samme ting, men så vil slottet måske danne ramme om nogle offentlige arrangementer, hvor man selv kan være med, siger han.
TV 2 har efterspurgt en kommentar fra kongehuset om det nye kongepars planer for slottene. Kongehuset er ikke vendt tilbage på henvendelsen inden deadline.