Et potentielt stort problem for retssikkerheden.

Sådan karakteriserer forsvarsadvokat Peter Secher Sydøstjyllands Politis håndtering af dokumenter fra et af de største retsopgør om havmiljøforurening i nyere tid.

- Det er skandaløst amatøragtigt. Jeg har svært ved at forstå præcis, hvordan det kan ske, siger Peter Secher, der har en fortid som anklager.

Det er sagen om Hjarnø Havbrug, hvor ejeren, Anders Østergaard Pedersen, ifølge politiets estimater har tjent over 190 millioner kroner på ulovlig havbrugsdrift til skade for miljøet i perioden 2013-2018.

Sagen burde for længst være afgjort ifølge flere kritikere. Men når den ikke er det, skyldes det blandt andet, at ikke mindre end 77 ringbind fra Hjarnø Havbrugs administration er forsvundet i politiets varetægt.

Ansvaret ligger hos politiet

Peter Secher har set sagen igennem for TV2 Østjylland og givet sin vurdering af forløbet. Han slår fast, at ansvaret for bevismaterialet entydigt ligger hos Sydøstjyllands Politi.

- Når der er bilag i en sag, så er det politiet, der har dem og passer på dem og sørger for, at forsvareren får en kopi, anklageren har en kopi, og retten får en kopi, siger han.

Anklageren i sagen havde udvalgt de dokumenter, der skulle bruges til retssagen og sendt kopier rundt til forsvareren og retten, før ringbindene forsvandt. Materialet i de 77 ringbind, har derfor ikke betydning for bevisførelsen, hævder anklagemyndigheden.

Men ifølge Peter Secher skal forsvareren have adgang til alt det beslaglagte materiale.

- Ud af et meget stort materiale vil politiet typisk vælge noget ud, men forsvareren har adgang til det hele og vil så også have mulighed for at vælge det ud, som han har brug for til at varetage sin klients interesser, forklarer han.

Fjernlager nævnt i landsretten

Hvordan de mange ringbind kunne forsvinde, er fortsat det store ubesvarede spørgsmål. TV2 Østjylland har forsøgt at kortlægge, hvor ringbindene har været, fra de blev beslaglagt hos Hjarnø Havbrug i 2018, til de forsvandt i foråret 2019.

Da det i 2021 stod klart, at ringbindene vitterligt var væk, måtte forsvarer og anklager en tur omkring Vestre Landsret i Viborg, der skulle vurdere, om sagen overhovedet kunne gennemføres uden de manglende ringbind.

Af akterne fra landsretten fremgår det, at ringbindene oprindelig befandt sig i et lokale på politigården i Horsens, hvor politiet opbevarer bevismateriale. Hvad der siden skete med dem vides ikke. Anklagemyndigheden har ledt på politigården i Horsens og på politistationerne i både Skanderborg, Vejle, Fredericia og Kolding, men uden resultat.

Og noget kunne tyde på, at ringbindene slet ikke skal findes på politiets egne adresser.

Ifølge journalist ved Horsens Folkeblad, Emil Fibiger, der var til stede i landsretten, forklarede anklageren, at ringbindene blev flyttet, da et kontor på politigården i Horsens skulle indrettes til afhøringslokale.

- Derfor flytter man ringbindene, og man vælger så at flytte dem til et fjernlager ude i byen, fortæller Emil Fibiger.

Svækker forsvarets position

Politiet vil ikke udlevere den eftersøgningsrapport, der er lavet om de forsvundne ringbind, da anklagemyndigheden mener, at den er en del af den verserende sag om Hjarnø Havbrug.

Chefanklager ved Sydøstjyllands Politi, Michael Møller, ønsker heller ikke at redegøre yderligere for, hvor ringbindene har været, om de blev fragtet til et fjernlager, eller hvor de er blevet af.

- Det kan jeg ikke svare dig på. Hvis jeg vidste det, var de jo tilvejebragt til brug for retten, men vi ved ikke, hvor de er henne. Vi har forsøgt at lede efter dem, alt hvad vi kunne, og vi kan ikke finde de her ringbind, siger Michael Møller.

Ifølge Peter Secher rykker de manglende ringbind på muligheden for at yde Anders Østergaard Pedersen det forsvar, han har krav på.

- Man får en skæv bevisførelse, så for retssikkerheden kan det være et ret stort problem, at man har valgt ud, som man har, når så grundmaterialet bagefter bortkommer, så man ikke har mulighed for at stille forsvarer og anklager lige, siger han.

Kan være en fordel for den tiltalte

Hele miseren kan i sidste ende vise sig at være en fordel for Anders Østergaard Pedersen, forklarer Peter Secher.

- Enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode, og her er den rimelige tvivl, om der er oplysninger, der kunne have gavnet den tiltalte. Man kan være nødt til at sige; vi må tro, der kan være noget i det materiale, der kan gavne din sag, og hvis vi tror, der kan være det, må vi også lægge til grund, at der var det og frifinde dig - eller give dig en lavere straf, eller dømme dig for en mindre del af tiltalen, siger han.

Den vurdering ønsker Michael Møller ikke at bidrage til.

- Det er op til retten, det kan man aldrig vide. Retten skal jo vurdere de samlede beviser, der er i sagen, og det er det, retten gør.

Chefanklageren beklager sagen, men fastholder, at man som borger generelt kan have tillid til Sydøstjyllands Politis håndtering af bevismateriale.

- Selvfølgelig kan man stole på det, men der kan jo altid ske fejl. Hvad der er sket her, ved jeg ikke, siger Michael Møller.