Rikke har været tæt på at dø: Nu håber hun, at ny forskning kan forlænge hendes liv

Rikke Barfoed lider af en spiseforstyrrelse, der kan medføre blodpropper. Derfor ser hun frem til, at der kommer mere viden om blodpropper og anoreksi. Foto: TV 2 Fyn
Af Martin Mulvad Ernst
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Mennesker med spiseforstyrrelser risikerer at blive ramt af dødelige blodpropper. Et nyt forskningsprojekt skal gøre lægerne klogere på forebyggelse.

Rikke Barfoed er 31 år. Siden hun var 12 år gammel, har hun lidt af den alvorlige spiseforstyrrelse anoreksi. En psykisk sygdom der tager styringen på livet.

- Lige pludselig er der bare noget, der tager over, og så mister man selv styringen af det, forklarer Rikke Barfod om sygdommen, der er svær at komme ud af, når først den har taget fat.

Flere gange har Rikke Barfod været tæt på at dø. I dag er hun fortsat i livsfare. Som andre anoreksipatienter er der stor risiko for, at Rikke Barfoed får blodpropper i sine ben og lunger.

Årsagen til blodpropper hos patienter med anoreksi er uafklaret. Derfor er Rikke Barfoed og hendes familie bange for, hvad der kan ske.

- Den angst, vi lever med hver dag i forhold til Rikkes liv, er helt forfærdelig. Når jeg går i seng om aftenen, er jeg inde og se, om hun trækker vejret, fortæller Rikkes mor Hanna Barfoed.

- Rikke var på et tidspunkt med i et andet interview, hvor hun sagde: Jeg dør før min mor, tilføjer hun.

Rikke Barfoed kan ikke klare sig selv og bor hos sine forældre. Hele familien frygter, at hun bliver ramt af livstruende komplikationer. Foto: TV 2 Fyn

Højere dødelighed

Mennesker med en psykiatrisk lidelse lever generelt 20 år kortere end psykisk raske mennesker. Og anoreksi er den psykiske sygdom, der har den højeste dødelighed, når man tager højde for patienternes alder.

Den høje dødelighed skyldes blandt andet blodpropper, der opstår både ved underernæring, og når patienter begynder at spise igen.

Årsagen til blodpropperne er uafklaret, men det vil Psykiatrien i Region Syddanmark gerne gøre noget ved med et nyt forskningsprojekt.

Forsker og læge Jeanie Meincke Egedal vil undersøge, hvorfor patienter med anoreksi er i øget risiko for at få blodpropper, og om det er noget, der kan forebygges. Foto: TV 2 Fyn

Vil løse gåden

På Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital modtager man patienter med alvorlig anoreksi fra hele Danmark. Centeret forsker i både de fysiske og psykiske skader af sygdommen.

Trods de store konsekvenser for patienterne er det endnu ikke lykkedes at finde svaret på de dødbringende blodpropper. Men nu vil forsker Jeanie Meincke Egedal forsøge at løse gåden.

- Når jeg møder patienter med anoreksi, er det unge mennesker, der har svære komplikationer, mange udfordringer og mange bekymringer. Hvis vi med det her forskningsprojekt kan være med til at gøre behandlingen af anoreksi bedre, så synes jeg, det er vigtigt, siger Jeanie Meincke Egedal.

Hjælp patienter som Rikke via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får en million kroner, andenpladsen får 600.000 kroner og tredjepladsen får 400.000 kroner til deres forskningsprojekt.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2 FYN og TV SYD.

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense, som sendes direkte på TV 2 FYN og TV SYD onsdag den 18. maj kl. 19.55.

Den høje dødelighed hos anoreksipatienter skyldes ikke kun underernæring. Der kan også opstå blodpropper, når patienten begynder at spise igen. Men problematikken er ikke belyst tilstrækkeligt, mener både forsker Jeanie Meincke Egedal og professor René Klinkby Støving.

- Der er nogle af de tilfælde, hvor en patient med svær anoreksi dør af sin sygdom, mens vedkommende er på et hospital og får ernæring og væske, hvor blodpropperne faktisk ikke er blevet diagnosticeret. Der har man bare sagt, at det er forventeligt med svær anoreksi.

- Måske får patienten ultimativt et hjertestop, men hvor der ligger en blodprop til grund, som måske kunne have været forebygget, hvis vi havde haft større viden om, hvordan den blodprop dannes, forklarer René Klinkby Støving.

På grund af sin sygdom bor Rikke Barfoed hos sine forældre. Her håber både hun og familien på, at ny forskning kan kaste lys over risikoen for blodpropper. Måske vil der kunne findes en måde at forebygge blodpropperne på og dermed forbedre Rikke Barfoeds chancer for at overleve.

- Det vil være helt fantastisk, hvis nogen har lyst til at forske i det her. Jeg tror ikke, at der er nogen forældre til børn med anoreksi, som ikke går og frygter for deres liv hver eneste dag, siger Hanna Barfoed.

Hjælp mod spiseforstyrrelse og selvskade

Hvis du eller dine pårørende har behov for støtte og rådgivning vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade, kan du anonymt ringe til rådgivningen hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade på telefon: 70101818 eller søge din egen praktiserende læge.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet i anoreksi er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om træning af patienter med vindueskiggersyndrom fra Sygehus Lillebælt.

Skriv Sund2 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om diagnose, udredning og genoptræning af patienter med akut svimmelhed fra Sydvestjysk Sygehus.

Skriv Sund3 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om livskvalitet hos skrøbelige patienter efter intensiv behandling fra Sygehus Sønderjylland.

Skriv Sund4 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om tranebærprodukter i forbindelse med blærebetændelse fra Odense Universitetshospital.

Skriv Sund5 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om blodpropper ved anoreksi fra Psykiatrien.

(Koster alm. SMS-takst)

Se de fem forskningsprojekter her

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com