Maiken har en fødselsdepression: Nogle gange har jeg haft lyst til at opgive det hele

Maiken og Adam blev forældre til Freja for lidt over et år siden. At få et barn har ikke været den gode oplevelse, de drømte om.
Af Martin Mulvad
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om digital psykiatri og online selvhjælpsterapi hurtigt efter fødslen kan hjælpe forældre med fødselsdepression.

Maiken Lindegaard er ramt af en fødselsdepression. Det har hun været i over et år.

Sammen med sin mand Adam har Maiken fået barn for første gang. Et ønskebarn. Men hun har været så ked af det, at hun har været tæt på at opgive det hele.

- Jeg har været bange for, hvad jeg kunne finde på. Også hvad jeg kunne finde på, når jeg var alene sammen med hende. Jeg har haft planer om, at jeg skulle stikke af fra min familie, for jeg kunne simpelthen ikke overskue at være i det, fortæller en ærlig Maiken Lindegaard.

Vi besøger hende og hendes mand Adam en helt almindelig hverdag. Der er gået 13 måneder siden fødslen, og først nu er det begyndt at lysne en smule. Maiken Lindegaard får medicin, der skal hjælpe hende igennem og også gerne ud af fødselsdepressionen.

Da Maiken og Adams datter Freja blev født, kunne hverken mor eller far gennemskue, hvad der var galt, og i dag er Maiken stadig usikker på det hele. Hvorfor blev det ikke opdaget i tide? Hvorfor fik hun ikke hjælp? Og hvornår bliver det nogensinde godt igen?

- Lige efter Freja var født, der havde jeg det rigtig hårdt. Jeg havde forventet, at det var noget, der føltes meningsfuldt eller i hvert fald give en eller anden form for glæde, men det gjorde det bare slet ikke. Det eneste jeg følte, var frustration og desperation, fortæller Maiken Lindegaard.

Freja er det hele værd trods fødselsdepressionen, men jeg skal ikke have flere børn, siger Maiken Lindegaard

På Center for Digital Psykiatri på Odense Universitetshospital er læge og forsker Anja Friis Elliott i gang med at producere videoer om fødselsdepression. Videoerne skal være et ekstra hurtigt og let tilgængeligt behandlingstilbud. Det er der brug for, mener Anja Friis Elliott.

- Det er simpelthen ikke alle kvinder med fødselsdepression, der har mulighed for at få hjælp. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har et tilbud, der kan komme ud til mange, og at der hurtigt kan igangsættes en behandling, siger hun.

Hjælp patienter som Maiken Lindegaard via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.

Se de fem forskningsprojekter her

En fødselsdepression går ud over tilknytningen mellem og moderen og det nyfødte barn. Samtidig kan hele familiens trivsel blive påvirket.

- Der er behandlingstilbud ude i kommunerne, men de varierer bare rigtig meget. Der er stor forskel på, hvad tilbuddet går ud på. Om det for eksempel er et ekstra besøg af sundhedsplejersken, eller om du kan komme i et gruppeforløb. Og så er der ventetid. Måske op til et halvt år, og det er alt for sent, hvis man kigger på et barns levetid, og hvor lang tid, der kan gå, inden ens mor kommer i behandling, siger Anja Friis Elliott.

- Der er i tusindvis af mødre, der hvert år er i den situation, og mange har faktisk svært ved at få den nødvendige viden, de skal bruge, og svært ved at få den i hænderne på det rigtige tidspunkt, siger Kim Mathiassen, forskningsleder i Psykiatrien Region Syddanmark.

At komme hurtigt i gang er afgørende i behandlingen af fødselsdepression, påpeger Kim Mathiassen:

- Hvis der går for lang tid, så begynder lidelserne at blive kroniske, og de begynder at blive forværrede i deres tilstand. Så det der med at have en hurtig responstid og hurtigt være ude hos folk, det er af afgørende betydning, siger han.

Der er brug for bredere, hurtigere og mere lettilgængelige tilbud til forældre med fødselsdepression, mener forsker Anja Friis Elliott

Med terapi på video via nettet er det muligt at rykke hurtigt med en behandling, og vel at mærke helt uden ventetid. På den måde kan flere fødselsdepressioner blive opdaget i tide.

Anja Friis Elliots forsøg med et video-program lægger op til at forældrene gennemfører selvterapi. Terapien indeholder syv trin og mellem hvert trin er der øvelser. Det hele foregår digitalt og online.

- Vi kan komme ud og ramme flere mødre, fordi det er digitalt. Det er selvguidet, så det er ikke afhængigt af, at der skal sidde en terapeut på den anden side, forklarer Anja Friis Elliott.

- Sådan som vores system er i dag, så er det jo ikke muligt at være ude hos alle mennesker. Så derfor er de digitale værktøjer interessante, for de kan på den måde komme i hænderne på alle, der har brug for dem, og til tiden.

Har du brug for hjælp?

Har du selv selvmordstanker eller har du mistanke om, at en af dine bekendte kan være selvmordstruet, kan du anonymt tage kontakt til en af Livsliniens rådgivere.

Du kan kontakte dem på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11 til 05 eller via deres chat. Chatten er åben mandag og torsdag fra kl. 17 til 21, lørdag kl. 13 til 17 samt søndag fra 17 til 21.

Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Det er endnu uafklaret om selvhjælpsvideoerne virker. Det skal det nye forskningsprojektet afklare. Forskningsleder Kim Mathiassen mener, det er vigtigt at få afklaret. 

Og Anja Friis Elliot er ikke i tvivl om, at selvhjælpsterapien med informationsprogrammer på video vil kunne hjælpe mod fødselsdepression.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet om fødselsdepressioner er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.

Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.

Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.

Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.

Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.

Se de fem forskningsprojekter her

- Altså jeg tror, at det kommer til at virke. Vi har set fra undersøgelser i udlandet, at det har en gavnlig effekt på symptomerne, altså så du ikke har fødselsdepression i så høj grad. Det vi mangler er bare en model, der er tilpasset danske forældre og det danske sundhedssystem. På sigt forestiller jeg mig, at det kan blive et nationalt tilbud til alle kvinder i hele Danmark, siger Anja Friis Elliott.

I dag står Maiken Lindegaard frem med sin historie. For at bryde et tabu om fødselsdepression. Og for at bakke op om, at der bliver forsket i ny og bedre hjælp til de forældre, der bliver ramt.

- Man får jo at vide, at man skal holde af sit barn og have en glæde ved det, og det havde jeg ikke. Jeg går rundt med en stor sorg over, at det at få et barn ikke blev det, som jeg havde drømt om. Det vil være rigtig godt med mere viden om fødselsdepression, og i det hele taget er det vigtigt med mere opmærksomhed på den sygdom, siger Maiken Lindegaard.

Stil spørgsmål til projektet

Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tvsyd.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål som forsker Anja Friis Elliott vælger at besvare.

Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke. 

Tema

Et Sundere Syddanmark 2023

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Mulig årsag til vindmølledestruktion fundet

Vindmøllen kom i bagvind, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalancen.
Vindmøllen er formodentlig knækket på grund af bagvind. Foto: Julie Rasmussen
Udgivet

Tirsdag den 10. september knækkede en vindmølle i Darum, der ligger nær Bramming. Nu er der muligvis fundet en årsag til hændelsen.

For lidt over to uger siden var der tre vindmøller på stribe på en mark i Darum, nu er der kun to.

For den ene af de tre vindmøller roterede hurtigere end sine to nabomøller, hvilket resulterede i at den til sidst knækkede.

I første omgang vidste man ikke, hvordan det kunne ske, men nu er der muligvis fundet en årsag til, hvorfor vindmøllen løb løbsk.

Formodet årsag

Det er firmaet Wind Estate, der ejer den forulykkede vindmølle.

I en indberetning, som TV SYD har fået aktindsigt i, fra netop Wind Estate til Energistyrelsen, står der, at vindmøllen var slået fra, så den kunne blive repareret.

Men vindmøllen nåede ikke at blive repareret, inden den tirsdag den 10. september kom i bagvind. Derfor mener man, at vingerne er blevet presset i driftsposition, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalance.

Nacellen som er "huset" på vindmøllen faldt efterfølgende til jorden.

Vindmøllen er af typen V44-600 kW. Foto: Julie Rasmussen

I rapporten står der også, at ulykken også kan være forudsagde af knækket bolte i navet, hvilket er den del af vindmøllen, som vingerne sidder monteret på.

Men intet kan konkluderes, da det er ud fra formodninger, og der skal fortsat laves flere undersøgelser af vindmøllen.

Wind Estate oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer, men at de sammen med Vestas arbejder på at finde den endelige årsag til ulykken.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com