Kort efter start brød dansker ud og blev båret frem af 182 kilometers folkefest

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jelling-monumenterne, Koldinghus og Dybbøl Mølle var rammerne om tourens tredje etape, hvor 182 kilometers folkefest kulminerede med rød-hvid bjergtrøje til danske Magnus Cort.

Magnus Cort kørte med det samme. Han havde fået hul som den eneste. Forspringet voksede hurtigt fra 30 sekunder til halvandet minut, og efter de første otte kilometer var det fordoblet.

Afstanden ned til feltet steg, mens den 29-årige danske bjergrytter fra Bornholm fløj gennem Vejles gader til etapens første stigning.

Båret af folkefest kørte han i sikker stil først op over stigningen Côte de Koldingvej med et forspring på seks minutter og var dermed garanteret at beholde bjergtrøjen til 4. etape.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Først ventede dog en tur ned gennem Syd- og Sønderjylland med jublende tilskuere, rødprikkede bygninger og kridttegnede hyldester på asfalten.

Tur gennem danmarkshistorien

Den 182 kilometer rute fra Vejle til Sønderborg var tourens tredje etape på dansk jord.

Selvom rytterne først skulle køre fra Vejle klokken 13.05, strømmede flere Tour de France-fans til ruten allerede fra de tidlige morgentimer.

Foto: Jesper Nygaard, TV SYD

Nogle af dem var Allan og Anton Kjær, som var på plads i svinget ved den sydlige høj i Jelling klokken 06.55.

Tilskuerne kom også langvejs fra. En flok vikinger var taget fra Stoholm mellem Viborg og Skive for at sidde i krydset Fårupvej/Mølvangvej i Jelling, og Sparbo fra Aarhus var stået op klokken 4 søndag morgen for at få en god plads på Koldingbakken i Vejle, hvor de glædede sig til at se feltet komme forbi. 

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Til stor begejstring for dem og de mange andre tilskuere på stigningen, prøvekørte en lille dreng bjergspurten på Koldingvej, før det rigtige Tour de France-felt kom forbi.

Også retro-holdet Squadra Molteni Vejle passede Koldingbakken før løbsstaten med en orange følgevogn bag. Her havde de tilbagelagt de første 27 km af ruten til Sønderborg.

Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hele ruten fra Vejle til Sønderborg er blevet beskrevet som at bladre i en bog om danmarkshistorien, da rytterne kom forbi Jelling-monumenterne, Koldinghus, Christiansfeld og Dybbøl Mølle.

Foto: Privatfoto

Også Kongernes Jelling kom rytterne forbi. Faktisk var ruten kun 208 centimeter fra museet, der i dagens anledning fik besøg af det franske ambassadørpar, som blandt andet skulle se den nyrejste "Cykelsten".

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

En af hovedmændene bag Tour de France i Danmark er tidligere verdensmester i cykling Alex Pedersen, som er imponeret over vejlensernes opbakning til løbet. Selvom der fire timer inden start ikke var en eneste cykelrytter, var der allerede et menneskehav, og det er netop, hvad Tour de France kan, mener han: Nemlig at samle folk, skabe lokal folkefest og stolthed og glæde.

Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Stolthed var også at spore hos 13 elever fra 7. og 8. klasse på Bredagerskolen, som har syet en 20 gange 30 meter stor gul førertrøje. 500 meter gult stof er blevet til trøjen, som er verdens største gule førertrøje bredt ud på 900 kvadratmeter nær Fårup Sø syd for Jelling.

Foto: Lance Luscombe

Også ved havnen i Vejle var en hæklet førertrøje, der vejede intet mindre end 600 kilogram hængt op mellem to store kraner, der var være bemandet i al den tid, trøjen var oppe at hænge.

Foto: Peter Elgaard, TV SYD

De gule førertrøjer var der flere af på ruten, og på landevejen mellem Vejle og Kolding var det ikke kun den belgiske rytter Wout Van Aert, som var iført den ikoniske tour-farve. Også føllet ‘Følle’ ved landsbyen Mejsling var trukket i gult i dagens anledning.

Foto: Privatfoto

Enorm hyldest

- Magnus! Magnus! Magnus!, lød det hele vejen op ad stigningen.

Med 100 kilometer til mål kunne Cort ikke stoppe med at smile, for med et forspring på 3'42 tydede alt på endnu et bjergpoint.

Med Lillebælt som bagtapet indledte han etapens anden kategoriserede stigning, Côte de Hejlsminde Strand, der var 800 meter lang og steg med 5,5 procent i gennemsnit.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Grand Départ Copenhague Danemark

Mange flere kreative hjerner havde været i gang med udsmykning, flag og sjove bannere rundt omkring i Syd- og Sønderjylland. 

Også lidt udenfor Genner i Aabenraa Kommune hvor Mathias Kling og familien byttede rundt på bogstaverne i Vive le Tour. Det blev til det mere sønderjyske "Vi vel e Tour".

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Danskerne havde i det hele taget været flittige med kridt og maling med hilsener til Tour-feltet.

Flere havde brugt hashtagget #forchris for at minde den tidligere danske cykelrytter og kommentator, der på tragisk vis døde den 18. september 2021 i en ulykke i Belgien.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Langs hele ruten var der også hyldester til nuværende danske ryttere som Asgreen, Vingegaard, Cort og Fuglsang.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Foto: Jonas Johansen, TV SYD

Klædt i rødt og hvidt

Godt nok var det hverken Col du Galibier, Alpe d´Huez eller Hautacam, men efter godt 123 kilometers kørsel kom rytterne til Genner Strand, som var etapens længste stigning.

Den var på 1,7 kilometer og havde en stigningsprocent på 3,4 procent.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var både bygninger og mennesker klædt i røde prikker, og Magnus Cort kunne stort set ikke passe bedre ind, da han iført sin prikkede bjergtrøje spurtede de sidste meter og brød ud i stor jubel, da han krydsede stregen.

Til punkt og prikker

De godt 40 kilometer før målstregen nordøst for Aabenraa var nogle af de smalleste veje set i et Tour de France-løb. 

Særligt rundstrækningen i Sønderborg var teknisk udfordrende, fordi den foregik på smalle veje i bymidten.

Her var der ingen tvivl om, at mange tilskuere glædede sig til at se Magnus Cort køre forbi, og 5-årige Tilde Heltborg Kastberg og hendes far havde brugt dagen på at male en hilsen til ham.

Foto: Jonas Johansen, TV SYD

Da Magnus Cort nåede dertil, var han blevet indhentet af feltet, som nu var klar til at afslutte cirka fire og en halv times cykelløb med en massespurt på Augustenborg Landevej.

Til jubel og klapsalver krydsede rytterne målstregen med Dylan Groenewegen i front.

Selvom det ikke blev til en etapesejr for Magnus Cort, satte han for alvor sit præg på det syd- og sønderjyske med en etape cyklet til punkt og prikker.

Som afslutning på etapen skulle der have været reception på kongeskibet Danmark med kronprinsen som vært. Men den blev aflyst på grund af skyderiet i Field's i København.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com