Man kan ikke se dem. Men vi er omgivet af dem i større eller mindre grad.

Flygtige organiske forbindelser. De såkaldte VOC’er (Volatile Organic Compounds) damper ud af nye vægge og tekstiler, op fra behandlede trægulve og malede overflader.

Med tiden damper de af – men så er de andre steder:

I rengøringsmidler, kosmetik, madlavning, trafik, elektronik, skimmelsvamp og meget, meget mere.

Og de er sundhedsskadelige: De består for eksempel af formaldehyd, benzen, toluen, som i værste fald kan give allergi og fremkalde kræft.

Hus uden gasser

Men der er næsten ingen af dem i Jacob Hallum Bendtsens forsøgshus i Egernsund. Det er nemlig et ret råt hus.

Det er et hus lavet af mursten.

Overalt i huset står rå, gule murstensvægge, ofte changerende over i grønlige toner. Indimellem bryder en rødlig sten udtrykket.

Murene er muret op på gammeldags manér med kalkmørtel.

- Det er genbrugssten, som vi overtog, da en gammel kro blev revet ned, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

Super effektivt mod fugt

Stenene er brugt, fordi de ikke afgasser de farlige VOC’er, og fordi de skaber et godt indeklima:

- Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, så afgiver den fugten, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

En positiv sidegevinst er, at de hjælper ventilationsanlægget, som er en af de dyre energikilder i huset.

Fugt er ellers noget af det, der kan give skimmelsvamp, som er et udbredt problem i mange bygninger, som ofte er alt for tætte og har malede vægge.

Murstenen derimod er ifølge Jacob Hallum Bendtsen et byggemateriale, der er er oplagt, hvis man gerne vil undgå allergi, løbende næser, røde øjne og andre gener fra skimmelsvamp og dampe fra flygtige organiske forbindelser.

Mursten belaster klimaet

Jacob Hallum Bendtsen er ikke helt upartisk, når han taler om tegl og mursten.

Han er ansat på Gråsten Teglværk, og hans fornemste opgave er, at bringe murstenen med ind i en klima-udfordret fremtid, hvor kravene til byggematerialers CO2-påvirkning bliver skrappere og skrappere.

Mursten er en af de mest CO2-belastende byggematerialer, og derfor vinder træ mere og mere frem i byggeriet.

Det er dén vej, alle, der bygger, kigger, når de kan, fordi træ lagrer CO2, og derfor påvirker CO2-regnskabet i byggerier i en grøn retning.

Men Jacob Hallum Bendtsen mener, det er en skam bare at afskrive murstenen.

Derfor tester han – sammen med forskere på Århus og Ålborg Universitet – i, hvordan mursten kan produceres på en mere grøn måde.

For eksempel tester de, hvordan man kan erstatte ler med vindmøllevinger, som i dag er umulige at genbruge og derfor graves ned.

Og hans næste projekt er, at få murstenen gjort CO2-neutral.

Ny løsning sparer energi

Mens test-huset i Egernsund har indervægge af mursten, så er den udvendige løsning en nyskabelse.

Den består af en tynd rød teglskal, som er limet på en CleanTechBlock.

CleanTechBlock’en er opfundet af Jacob Hallum Bendtsen, da han skulle finde ud af, hvordan man kunne genbruge gamle tv-billedrør.

- Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag, forklarer Jacob Hallum Bendtsen.

Glasset males til helt fint glaspulver, som opskummes og ”bages” i en ovn, så det bliver til en effektiv grå isoleringsblok.

- Det kræver kun halvt så meget energi som det kræver at lave almindelig isolering, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

Mursten uden mørtel

CleanTechBlock’en kræver ingen mørtel, når man bygger med den.

Mørtel er ellers med til at øge murstens CO2-aftryk med 20 procent i den såkaldte livstids-cyklus (LCA), fordi fugerne skal udskiftes efter 40 år.

I stedet lægges blokkene ovenpå hinanden og limes sammen. Det betyder, at de er lette at skille ad og genbruge.

- Det eneste, vi mangler, før vi har et færdigt produkt, vi kan sende på markedet, er, at vi  bliver færdige med at udvikle en version, hvor vindmøllevinger erstatter noget af leret, siger Jacob Hallum Bendtsen.

Genbrugsbeton ligner terazzo

Huset i Egernsund lever da også allerede nu op til de krav til byggeriers maksimale CO2-udledninger, som træder i kraft fra 1. juli 2025.

I dag må byggerier i gennemsnit udlede 12 CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter pr år. Fra første juli 2025 falder det vil 7,1 og i 2029 til 5,8.

- Faktisk lever huset allerede op til de krav, der kommer til at gælde fra 2029, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

Målet er blandt andet nået ved at bruge 60 procent genbrugsbeton i gulvet på badeværelset.

- Det er blandet op med cement, og når vi er færdige med at slibe det, kommer det til at lige terazzo.

Også bordplader i køkken og bad er lavet af genbrugsmaterialer, og loftet er lavet af Troldtekt med birkelameller, som dæmper lyden blandt murstenene.

Voks erstatter oliebehandling

Når det gælder indeklimaet, så er mursten dog ikke hele løsningen på et godt indeklima.

- Vi har svenske fyrretræsgulve på førstesalen, og her har det været nødvendigt at finde en alternativ måde at behandle træet på, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

- Vi har valgt at hvidpigmentere fyrretræsgulvene med voks, som der ikke er nogen afgasning fra. Ellers havde de leveret træet med en oliebehandling, der ville have givet 460 VOC i afgasning, og det er ikke godt for vores indeklima, fortæller han.

Murstenen dur også i fremtiden

En af fordelene ved murstenshuset er ifølge Jacob Hallum Bendtsen, at det er helt tæt.

CleanTechBlock’en gør huset supertæt, og med de rette filtre kan man derfor holde pollen helt ude af huset.

- Huset styrer sig selv. Tager ny luft ind, når iltniveauet falder, og holder derfor energiforbruget til opvarmning af luft udefra nede på et minimum, fortæller han.

Huset har da også fået en DGNB-hjertecertificering. Så vidt Jacob Hallum Bendtsen ved, som det eneste murstenshus i landet.

Så han er glad: Murstenen skal med ind i fremtidens byggeri. Det tror han på.