Flemming har en mission, inden han snart skal dø - ikke et mål at være levende, men at leve

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flemming Pedersen er uhelbredeligt syg med kræft. En diagnose, der har sendt ham på en mission, som indebærer en helt særlig guitar og en masse kendte musikere - alt sammen for at samle penge ind til kræftforskning.

Uhelbredelig kræft i endetarmen med metastaser i både lever og lunger. 

Sådan lød det, da Flemming Pedersen for to måneder siden fik svar på de undersøgelser, der skulle fortælle ham, hvorfor han havde lavt blodtryk og var træt det meste af tiden. 

- Det var selvfølgelig en rigtig træls melding at få, og det var ikke fedt at få at vide, at jeg har en sygdom, jeg skal dø af, siger Flemming Pedersen, der også lider af hjertesygdommen kardiomyopati og fortsætter:

- Men for 14 år siden fik jeg konstateret en hjertesygdom, som jeg kommer til at dø med, og derfor har jeg måske været lidt bedre forberedt på det, hvis man overhovedet kan være forberedt på den slags.

Da TV SYD skulle aftale et interview med Flemming Pedersen, foreslog han selv at gøre det, mens han fik sin kemobehandling på Sønderborg Sygehus. En situation, hvor de færreste er snakkesalige, men for Flemming Pedersen passede det fint, når han nu alligevel bare skulle sidde stille i timevis. Foto: Privatfoto
Flemming Pedersen har været meget åben omkring sin sygdom og den begrænsede tid, han har tilbage at leve i, og det har hans bekendte blandt andet kunne opleve på Facebook. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller/TV SYD

Igennem årene har Flemming Pedersen fået en del bekendtskaber i musikbranchen, og flere af dem tog kontakt til ham, da de så på Facebook, at han havde fået konstateret kræft. 

Blandt andet den tidligere Shu-bi-duastjerne Ole Kibsgaard og Mika Vandborg fra Electric Guitars tog kontakt til Flemming Pedersen, og de to arrangerede en koncert for ham.

- Så kom jeg til at tænke på, at hvis to så store musikere ville komme og spille for mig, så måtte jeg da også kunne bruge mine bekendtskaber i musikbranchen til noget endnu større, siger han.

Guitar skal knække cancer

En aften i sofaen, mens Flemming Pedersen og kæresten så Knæk Cancer-showet på TV2, hvor en masse små byer kæmpede om at samle flest penge ind, slog det ham - til næste Knæk Cancer skal deres lille lokalsamfund være det, der donerer mest. 

Og så kom de mange bekendtskaber ellers i spil. Han fik musikforretningen Akustikken i Aarhus til at donere en Fender Stratocaster. En guitar til en værdi af 4500 kroner. 

Næste step for Flemming Pedersen var at række ud til sin gamle ven, kunstmaleren Lars Bollerslev, der sagde ja til at gøre guitaren unik ved at male den med et motiv af marsken. 

 - Både Flemming og jeg er jo kommet derude, og jeg synes, det er sådan et sted, man kan tage ud og være alene med sine tanker, og hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen i et, siger Lars Bollerslev. 

Motivet på guitaren er inspireret af Markmandshuset i Ballummarsken og er malet af Flemming Pedersens gamle ven, kunstmaleren Lars Bollerslev.

Det er planen, at guitaren skal sælges på auktion op til næste Knæk Cancer-show, men først skal den ud på en større rejse. 

Det er nemlig meningen, at Flemming Pedersen vil overtale så mange kendte musikere, som overhovedet muligt, til at give et nummer på guitaren og sætte en autograf på den - alt sammen i håb om, at den kan sikre så mange penge som muligt til kræftforskningen. 

- Jeg ved jo godt, at vi kommer til at bruge det meste af vores sommer på at køre rundt med guitaren til diverse koncerter og lignende, men det er jo bare med til at mig give de musikoplevelser, jeg gerne vil fylde den resterende del af mit liv med.

De første autografer, der kommer til at stå på guitaren, bliver Ole Kibsgaard og Mika Vandborg, og selvom der endnu ikke er lavet aftaler med flere, så har Flemming Pedersen store ambitioner. 

Uden filter og med masser skøre idéer

Flemming Pedersen er udmærket klar over, at hans mange planer afhænger af, at kroppen kan holde til det, men helbredet er da også det eneste, der kan vise sig som en hæmsko for ham. 

- En af mine egenskaber er, at jeg er født uden filter, så hvis jeg har lyst til at spørge om en mand vil male en guitar, så gør jeg det, hvis jeg vil bede en musiker om at spille på min guitar, så gør jeg det. Jeg har ikke nogen hæmninger, forklarer han.

Flemming Pedersen lever sammen med sin kæreste Dorthe Abrahamsen, og parret er sammen om at nyde en masse musikalske oplevelser den sidste tid, de har tilbage sammen. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller/TV SYD

Flemming Pedersens kæreste Dorthe Abrahamsen er hans stærke støtte, og de hjælper hinanden til at blive ved med at se positivt på tingene. 

- Jeg er helt med på hans tossede idéer, fordi den dag han holder op med det, så kan jeg ikke kende ham mere, siger Dorthe Abrahamsen. 

Men uanset, hvor positive parret holder sig, så tyder alt på, at manden med leen lurer, og det har da også fået Flemming Pedersen til at tænke på sin afsked. 

- Jeg er ikke helt færdig med at planlægge min begravelse endnu, men to ting ligger helt fast. Det bliver noget med musik, og det skal ikke være nogen kedelig dag, siger han. 

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvor budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Opdateres...

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com