Flåder redder truede fugleunger fra druknedød
Der er godt nyt fra Tøndermarsken, hvor flere års målrettet indsats har øget bestanden af den truede fugleart. Faktisk er 2024 endnu et rekordår i antallet af ynglepar.
Hos Nationalpark Vadehavet er de fyldt af begejstring over sortternens fremgang. Fuglen er på den danske rødliste over truede arter, der er i risiko for at uddø.
Men det positive er, at en indsats ved Tøndermarken for at øge bestanden har virket.
- Det er fedt at kunne se, at det har hjulpet. Det har virkelig virket, fortæller Jans Laurits Hansen, der er kommunikationsansvarlig hos Nationalpark Vadehavet.
I 2016 var der blot 28 ynglende par, mens der her i 2024 er talt 85 ynglende par af sortternen, hvilket er ny rekord.
En af de store udfordringer med sortternen har været at sørge for, at ungerne overlevede. Men også det er man lykkedes med i højere grad end tidligere.
Antallet af overlevende unger er steget fra 25 til omkring 75 i 2023, mens tallet for 2024 endnu ikke foreligger. Det oplyser Nationalpark Vadehavet.
Sortternen i Tøndermarsken
Sortternen var tidligere en almindelig dansk ynglefugl, og den ynglede over det meste af landet. Bestanden talte flere tusinde par, men over især de seneste 40 år er det gået voldsomt tilbage for sortternen i Danmark, og i dag yngler den med en lille bestand på under hundrede par fordelt på blot tre steder. De vigtigste ynglelokaliteter findes i Tøndermarsken, og her er det – i et samarbejde med flere myndigheder og organisationer - lykkedes nationalparken at stabilisere og øge bestanden af den sårbare ynglefugl. Det sker ved at lægge såkaldte redeflåder ud, der er mere stabile og sikre end de åkander, som er ternernes naturlige redeunderlag.
Kilde: Nationalpark Vadehavet
Succesen skyldes, at Nationalpark Vadehavet i 2015 satte gang i et projekt sammen med blandt andre Tønder kommune, Naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening, hvor man satte redningsflåder ud, som sortternen kunne yngle på.
I 2022 kom Verdensnaturfonden også med i projektet, da yderligere 100 redningsflåder blev sat ud.
Svære kår for sortternen
Udfordringen med sortternen har været, at den yngler på åkander og lignende i vådområder, hvor der er meget næringsrigt. Her et ungerne særlig udsat for at drukne ved store regnskyl og højvande. Men hvis reden kommer for tæt på land er rovdyr interesseret i at spise ungerne.
Derfor har man udviklet redningsflåder, der sættes ud, som kan være med til at forhindre ungerne i at drukne.
- De bliver lagt ud på en halv til en meter og 30 centimeters dybde, hvor ræve ikke kan komme ud. Der er så en snor i hæftet til en mursten, som gør, at reden kan følge vandstanden og bliver, hvor den er, forklarer Jens Laurits Hansen.
Nu skal den udbredes
Sortternen har under projektet primært ynglet ved Hasberg Sø og Terkeshøl i Magisterkogen.
Men nu når sortternen er i fremgang, er perspektivet at få den til at brede sig, da man indtil videre ser den yngle og vende tilbage til de samme steder, som den er udklækket.
En elegant fugl
Sortternen er på størrelse med en solsort, men vejer betydeligt mindre og har lange vinger, hvilket gør den meget elegant at se på. Den lever af små vandnymfer, guldsmede og fisk i vandoverfladen.
Kilde: Nationalpark Vadehavet
Derfor kigger Nationalpark Vadehavet sammen med Verdensnaturfonden på at finde nye ynglesteder til sortternen.
- Hvis vi kan lokke dem til at lave en koloni nye steder, vil de være mindre sårbare som art, hvis der for eksempel kommer rovdyrangreb i hovedkolonien, siger han.
Sortternen yngler også to andre steder i Danmark. Men størstedelen hører til i Tøndermarsken.