Efter ansøgningsfrist får ny uddannelse i Tønder sin dom

Henrik Larsen er en glad rektor på Erhvervsakademi Sydvest, for han har fået en ny uddannelse. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Til september kan Erhvervsakademi Sydvest for første gang byde studerende velkommen i Tønder. Det er fantastisk, siger rektor, men erfaring fra Hedensted vidner om en usikker fremtid.

Da klokken slog 12 var begejstringen særlig stor hos Henrik Larsen, der er rektor på Erhvervsakademi Sydvest. For mens de hvert år er spændte på at se antallet af ansøgninger, var der i år noget ekstra på spil med en helt ny uddannelse.

Tidligere i år besluttede regeringen og en række partier i Folketinget nemlig, at udvalgte uddannelser skulle flyttes fra de større byer og ud til mindre byer i provinsen - og herunder til Tønder, hvor Erhvervsakademi Sydvest fra september kan byde nye studerende velkommen på uddannelsen til datamatiker.

Allerede inden ansøgningsfristen tirsdag kunne de på erhvervsakademiet afsløre, at 12 elever havde ønsket uddannelsen som datamatiker i Tønder som førsteprioritet.

Datamatiker

Uddannelsen til datamatiker er en 2,5 års videregående uddannelse, som er opdelt i obligatoriske fag, valgfag, praktik og en afsluttende eksamensopgave.

En uddannet datamatiker har ifølge EASV en bred viden inden for systemudvikling og systemkonstruktion og arbejder typisk med udvikling, implementering og drift af it-systemer i virksomheder.

Datamatikeruddannelsen kvalificerer de studerende til en bred vifte af stillinger i IT-firmaer og andre firmaers IT-afdelinger, hvor de fx arbejder som IT-konsulenter, softwareudviklere eller programmører.

- Da vi fik at vide, at vi skulle starte uddannelsen i Tønder, var det lidt som at få en julegave. Vi vidste ikke, om vi ville få sokker eller det, som vi havde ønsket os, men med det her antal ansøgere er det jo fantastisk, siger Henrik Larsen og tilføjer, at minimum for at kunne starte uddannelsen var 10 ansøgere, mens loftet var 18.

Maria Ruben Fries Hansen er 48 år og uddannet pædagog. Hun trænger til at prøve noget nyt og har derfor søgt ind på datamatikeruddannelsen. For hende var det afgørende, at den kom til Tønder. Foto: Ole Møller, TV SYD

Maria Ruben Fries Hansen er 48 år og uddannet pædagog. Hun trænger til at prøve noget nyt og har derfor søgt ind på datamatikeruddannelsen. For hende var det også meget vigtigt, at den kom til Tønder.

Da uddannelsen til i automations-teknologi startede i Hedensted for fire år siden, begyndte 14 studerende, men antallet faldt derefter til seks-otte. Det lave antal betød, at uddannelsen er lukket og ikke optager nye studerende i år. De nuværende får dog mulighed for at færdiggøre.

Dagens succes udspillede sig nærmest identisk for fire år siden i Hedensted. Her fik Erhvervsakademi Dania også som del af en udflytningsplan tilskud fra Undervisningsministeriet til at etablere en uddannelse i automations-teknologi.

De nye uddannelser

Regeringen blev sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne i marts enige om, hvordan udflytningsaftalen fra juni 2021 i praksis skal implementeres frem mod 2030.

I aftalen fremgår det, at uddannelsesinstitutionerne i de fire store byer skal reducere optaget med 6,4 procent frem mod 2030. Omkring 2.400 af pladserne udflyttes, mens cirka 1.950 af pladserne nedskaleres.

Der skal i første omgang etableres 41 nye uddannelsesudbud uden for de fire store byer, som alle modtager ekstraordinære etableringsmidler.

I TV SYDs område drejer det sig om maskiningeniør (UCL) i Fredericia, socialrådgiver (VIA) i Horsens, maskinmester (FMS) i Sønderborg, ergoterapeut (UCSYD) i Haderslev, jura (SDU) i Esbjerg og datamatiker (EASV) i Tønder.

Det er brandærgerligt, for vi har virksomheder, der efterspørger de studerendes kompetencer, og ofte kan de studerende gå direkte ud i job efterfølgende

Annette Westergaard Poulsen, campuschef hos Erhvervsakademi Dania i Horsens

- Det er brandærgerligt, for vi har virksomheder, der efterspørger de studerendes kompetencer, og ofte kan de studerende gå direkte ud i job efterfølgende, fortæller hun.

Et bud på løsningen

Placeringen af uddannelsen i 2018 blev netop valgt, fordi Hedensted har mange virksomheder indenfor robotteknologi og dermed god basis for at tage studerende ind.

Derfor har tæt dialog med virksomhederne i kommunen været særlig vigtig, og Annette Westergaard Poulsen ser på bagkant et potentiale for, hvordan kontakten kunne være udnyttet endnu bedre.

- Virksomhederne har medarbejdere, der med fordel kan blive opkvalificeret på en måde, hvor de modtager uddannelse og stadig er tilknyttet virksomhederne, forklarer hun og uddyber, at det ikke har været muligt at udnytte et sådant potentiale i Hedensted, fordi virksomhederne har haft travlt og derfor tænkt mere på drift frem for opkvalificering af medarbejdere.

- Havde de seneste år været en mere stille tid, havde virksomhederne måske været mere åbne for at sende medarbejdere på uddannelse, vurderer hun og anbefaler derfor de nye uddannelser som for eksempel i Tønder at se samarbejde med de lokale virksomheder som en vigtig mulighed.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com