Se billederne: Sådan forløb Tønder Festival i år

Hattemoden skifter ikke hvert år på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Udgivet

Fire dages regn, musik og fantastisk stemning i Tønder er snart ovre.

16.000 mennesker har tilbragt de seneste fire dage på Tønder Festival, der fylder 50 år i år.

Her er række billeder fra festivalen, som går over i historien som den bedst besøgte nogensinde.

Jonah Blacksmith delte høreværn ud til børnene i publikum. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Dorthe Gerlach fra HUSH solgte sin nye CD ved festivalens pladeselskab Millstream. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Dorthe Gerlach måtte fælde en tåre efter at have givet et stille nummer fra sit nye album. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Dorthe Gerlach og bandet HUSH gav fredag koncert i det store telt på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Alle drikkevarer serveres i genanvendelige plastickrus, som pantes i rør på festivalpladsen. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Rigtig musik på rigtige instrumenter. Sådan er det på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Alle kunstnerne modtog efterfølgende publikums hyldest efter den mere to timer lange jubilæumskoncert. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Jørgen Kirkegaard fra Brabrand ved Aarhus (til venstre) er en af festivalens mest trofaste gæster. Han var med for første gang i 1975 og har været her ca. 35 gange siden. Hans kone Gitte sidder bag ham i den gule regnfrakke. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Rickie Lee Jones var festivalens ubestridte hovednavn i år. Den amerikanske sangerinde gav koncert fredag aften på Open Air-scenen. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Prinsesse Marie fik onsdag middag armbånd på til årets Tønder Festival, som hun er protektor for. Bag hende står hendes to børn Athena og Henrik. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Martin Nørbæk har været lydmand på Tønder Festival i 24 år. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Kærlighedsstien i det nye loungeområde opfordrer til kys Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Musikeren fra bandet Mallemuk, Joakim Okkels, demonstrerer sin Marskbåd i Vadehavsområdet. Ved siden af musikken er han bådebygger. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Kærlighedsstien i det nye loungeområde opfordrer til kys Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Det kan være nødvendigt med en lur inden resten af dagens koncerter på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Banjoen trænger til en stemning midt på festivalpladsen. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Egon Edeltorp fra Amager iført en trøje, som hans kone har strikket. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Festivalmode er lig med cowboystøvler. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Instrumenttasken afslører, at den har været verden rundt. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Konferencier Jesper Henning Pedersens jakke har mange år på bagen. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Scan denne QR-kode, hvis du vil melde dig som frivillig på Tønder Festival næste år. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Hattemoden skifter ikke hvert år på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Forsangeren i Jonah Blacksmith er Simon Alstrup. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Hans Theessink peger festivalplakaten fra 1976, hvor han spillede både fredag og søndag. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Festivalens kunstneriske leder gennem ti år, Maria Theessink, fik ved sin ansættelse i 2014 at vide, at det ikke var nepotisme at hyre sin far til Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Pandekager med Nutella og jordbær går som varmt brød dagen lang på Tønder Festival. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Jacob Dinesen er aktuel med sit sjette album, som han gav prøver på. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
En festivaldeltager vover sig ud fra koncert. Foto: Lærke Møller Pedersen, TV SYD
Jesper Henning Pedersen har i mere end 20 år været konferencier på Tønder Festival. Jubilæumskoncerten var lagt i hans kyndige hænder. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Kærlighedsstien i det nye loungeområde opfordrer til kys. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Albert (5 år) og hans søster Mia (7 år) fra Silkeborg leger festival i det nye skovområde ved festivalspladsen. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
En dreng hygger sig med at hoppe rundt i vandpytterne. Foto: Lærke Møller Pedersen, TV SYD
Under terrasssen på det nyrenoverede værtshus Little Dublin stod vandet højt. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Blomsterkasserne på festivalpladsen fik sig en ordentlig rusketur i uvejret. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

14-årig død efter påkørsel af flugtbilist

brug ikke Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

14-årig dreng er død efter at være blevet påkørt onsdag aften. 75-årig bilist meldte sig selv til politiet efter midnat.

Den 14-årige dreng fra Grindsted, der onsdag aften blev påkørt af en bil, er afgået ved døden, bekræfter skolelederen fra drengens tidligere skole over for JydskeVestkysten.

Søren Rahbek, der er skoleleder på Lynghedeskolen, som drengen netop havde skiftet til, bekræfter dødsfaldet overfor TV SYD.

- Det er ubærligt, uforståeligt og hjerteskærende det, der er sket. Vores dybeste medfølelse går til de pårørende. Vi har igangsat et kriseberedskab til eleverne fra den pågældende årgang, ligesom vi sørger for, at der bliver talt med eleverne i alle klasser. Derudover har vi opfordret alle forældrene på skolen til at gå i dialog med deres børn, som kan være meget påvirkede, udtaler Birgitte Edens, skoleleder på Vestre Skole og Søren Rahbek, skoleleder på Lynghedeskolen. 

Flugtbilist meldte sig selv

Bilisten er en 75-årig mand fra Grindsted. Han meldte sig selv til politiet efter midnat, fortæller politikredsen torsdag formiddag.

Ulykken skete på Nollundvej kort efter klokken 20. To 14-årige drenge gik på vejen, og den ene blev påkørt, men bilisten kørte væk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Derfor efterlyste politiet onsdag aften offentligt føreren af bilen, en sølvfarvet VW. Det ene sidespejl var ødelagt, og også noget af frontgitteret var beskadiget.

Derimod har politiet ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen ifølge politikredsens opslag på X.

Ægtepar tager sag om ladestander til elbil til Højesteret

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
A
Udgivet

Hvorvidt en el-ladestander ved et fritliggende hus er at anse som en sædvanlig installation eller ej, skal et panel af landets øverste dommere nu tage stilling til.

Et ægtepar fra Fredericia har nemlig fået særlig tilladelse til at anke en afgørelse fra Vestre Landsret til Højesteret. Lejerne tabte sagen i landsretten.

Sagen drejer sig om en ladestander monteret på gavlen af et hus, en almenbolig. Den blev sat op i 2021, efter at lejerne havde købt en hybridbil, som de ellers var nødt til at få ladet op ved den nærmeste Føtex.

Efterfølgende fik lejerne dog besked fra viceværten om, at ladestanderen var ulovligt opsat.

Det fik lejerne til at søge om lov på boligkontoret, men de fik nej. Ladestanderen skulle pilles ned igen, lød det fra kontoret, som henviste til den gældende husorden for boligen.

Lejerne lod ladestanderen sidde, og så indbragte boligkontoret sagen for Beboerklagenævnet i Fredericia. Og her var der godt nyt til lejerne.

- Et flertal af nævnet finder, at el-ladestandere har fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen må anses for sædvanlig. Lejerne har således ret til at foretage installationen, medmindre udlejer godtgør, at ejendommens elkapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, fremgår det ifølge Ugeskrift for Retsvæsen af nævnsafgørelsen.

Nævnet bemærker dog i sin afgørelse, at boligforeningens parkeringsregler skal overholdes ved brug af ladeboksen. Reglerne lyder, at parkering skal ske i afmærkede områder. Opladning af bilen foregik normalt på et ikke afmærket fliseareal.

Installationen var altså ifølge nævnet lovlig, men boligselskabet indbragte afgørelsen for sagen i Kolding. Og her var to dommere ud af tre på boligselskabets side, mens kun én dommer var enig med Beboerklagenævnet og lejerne.

Ægteparret ankede sagen til Vestre Landsret, og her var vurderingen, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand. At udbredelsen af ladestandere er vokset i de senere år, har ingen betydning for sagen, mener landsretten.

Ud over nederlaget med hensyn til ladeboksen er ægteparret sammenlagt blevet dømt til at betale 32.500 kroner til boligkontoret i sagsomkostninger.

Men sagen er ikke slut med landsrettens afgørelse. For ægteparret har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Sådan en tilladelse kan man få, eksempelvis hvis sagen er principiel.

Nævnet holdt møde om sagen onsdag, hvor der blev givet tilladelse, oplyser nævnet på sin hjemmeside torsdag.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår sagen om ladeboksen skal behandles i Højesteret.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com