Sommerlig tirsdag over Syddanmark
Højtryk øst fra Danmark blokkerer for fronter fra vest.
Tirsdag bliver sommerlig med mest tørt vejr og temperaturer, der når op mellem 20 og 23 grader.
I morgentimerne ligger der lidt dis og lokal tåge, men det letter hurtigt. De fleste får tørt vejr, men i Jylland kan der komme få lette byger.
Temperaturen ligger fra morgenstunden mellem 12 og 16 grader og stiger til mellem 18 og 20 grader. Den sydlige vind bliver svag til let, men frisker langsomt lidt op ved Vestkysten.
Sløret solskin og færre byger
Solen kan fint skinne gennem de høje tynde skyer som hænger over landet, og temperaturen topper med omkring 20 grader i vest og op til 23 grader øst for Storebælt.
Vinden bliver svag eller let omkring syd, men ved Vestkysten og over Skagerrak og Kattegat endnu op til frisk vind.
Opklaring fra syd
Det bliver en fin aften, hvor det slørret solskin fortsætter og sidst på aften, trækker skyerne nordpå og en opklaring når op over den sydlige del af landet.
Temperaturen falder langsomt og når sidst på aften ned mellem 14 og 17 grader. Vinden bliver svag til let fra syd og sydøst.
Badevandstemperaturerne ligger mellem 17 og 19 grader varmest i den østlige del af landet.
Der er dermed fortsat lokale badedage i Østdanmark efter TV 2 Vejrets definition på en badedag, hvor vandtemperaturen skal være 19 grader eller derover.