Sand, snorkling eller sex i klitterne - her finder du stranden, som passer bedst til dig

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvor din næste strandtur skal gå hen, så giver vi dig i artiklen her ti bud på strande, som alle kan noget forskelligt. Video: Tv Syd arkiv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Leder du efter en børnevenlig strand? Med plads til hunden? Eller er du mere til de ukendte strande langt fra trækplastrene i de populære badebyer?

Denne artikel er første gang udgivet den 29. juli 2023, men du får nu mulighed for at læse eller genlæse TV SYDs guide til udvalgte badestrande i Syd- og Sønderjylland.

Der er adskillige bud på, hvor man finder den optimale strand, for vi har alle forskellige krav. 

Skal den for eksempel være mange kilometer lang? Intim og omkranset af palmer? Eller er pulversand det afgørende kriterium?

På varme, solrige feriedage er der tradition for, at frisindede mødes og har sex i klitterne

Uddrag af artiklen

På hjemmesiden Tripadvisor, hvor du kan finde anmeldelser af hoteller, restauranter og alverdens andet rejserelateret, er det strande i Brasilien, på Cuba og på den italienske ø Lampedusa, som præger top ti.

Står dine planer for sensommeren ikke på en udlandsrejse, betyder det ikke, at du skal droppe drømmene om sand og bølger. Vi har samlet en guide på ti strande i Syd- og Sønderjylland, som alle tilbyder noget forskelligt – uanset vejrudsigten.

Binderup Strand - børnevenligt

Tæt ved Skamlingsbanken ligger den børnevenlige Binderup Strand. Binderup Strand er oplagt til børnefamilier, fordi kysten er meget lavvandet og har sand- og stenbund.

Brede strande med blødt sand og lavt vand uden bølger er ofte kriterierne, når forældre skal vælge destination for strandturen. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Der er badebro og kørestolsrampe ned til vandet, og der er både et almindeligt- og et handicaptoilet.

Herudover er der en kiosk, hvor der kan handles forfriskninger. Der er desuden stiforbindelse til Skamlingsbanken og en cykelrute til og fra Kolding.

Skallingen - nej til hunde, ja til nøgenbadning

Skallingen Strand, som egentlig hedder Høje Knolde, ligger på naturhalvøen ud for Esbjerg. Her skal hundeejere nok holde sig væk. I hvert fald hvis de ikke kan undvære familiens firbenede medlem på strandturen.

Der er nemlig hundeforbud på Skallingen, så stedet egner sig mest til dem, der ikke bryder sig om at have selskab af hunde på strandturen.

Mange steder er det tilladt at have sin hund med på stranden, men vær opmærksom på, at det nogle steder er under forudsætning af, at hunden føres i snor. Foto: Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Der er tradition for nøgenbadning på den sydlige del af Skallingen, mens den nordlige er en familiestrand. Det er ikke forbudt at bade nøgen i Danmark, men der er områder, hvor det er mere tradition end andre steder.

Nøgen eller ej, skal du ud at bade, så sørg for at have styr på de fem baderåd.

De fem baderåd

De fem baderåd er strandens færdselsregler og rygraden i livreddernes oplysningsarbejde, fordi de fleste drukneulykker kan forklares med, at et eller flere baderåd ikke blev overholdt.

  1. Lær at svømme

  2. Gå aldrig alene i vandet

  3. Læs vinden og vejret

  4. Lær stranden at kende

  5. Slip ikke børnene af syne

Baderådene er udarbejdet af TrygFonden og Dansk Svømmeunion i samarbejde med internationale livredningsorganisationer. Læs en uddybning af de fem råd lige her.

Gl. Ålbo Strand - dykkere og lystfiskere

Gl. Ålbo Strand er en lille strand med badebro, der ligger lige ved Gl. Ålbo Camping i Sdr. Stenderup.

Stranden er meget benyttet af dykkere og lystfiskere, der har gode muligheder for at dyrke deres aktiviteter i Lillebælt, da vandet er dybt og kan være meget strømfyldt.

Ved et dyk i Lillebælt kan du foruden ålegræs opleve store kolonier af søpunge, lyserøde jordbærpolypper, kæmpestore sønelliker og meget mere.

Ved stranden findes badebro og lækkert strandsand, og i tilknytning til campingpladsen er der toiletter, handicaptoilet og legeplads til børn.

Houstrup Strand - nøgenbadning og lidt mere

Houstrup Strand må være én af de mest afsides i Danmark, og på varme, solrige feriedage er der tradition for, at frisindede mødes og har sex i klitterne.

Det er ikke forbudt at have sex i naturen på egnede steder i Danmark, hvor man ikke blufærdighedskrænker andre.

Det siger Straffelovens § 232

§ 232: Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

§ 232. Stk. 2: Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Straffeloven siger dermed ikke noget om, hvad der betragtes som blufærdighedskrænkelse eller uanstændig opførsel.

Sager om sex i naturen eller nøgenhed og nøgenbadning i det fri afgøres derfor individuelt fra sag til sag.

Kilde: Retsinformation og Friluftsrådet

Lovgivningen sætter ingen faste rammer for, hvor og hvornår man må være nøgen i naturen, men man skal naturligvis vise hensyn til de andre gæster, der måtte opholde sig i skoven, på stranden eller et andet sted, hvor lysterne nu måtte løbe over.

Gammelgab Strand - malerisk perle

Endelig er der en perle, som lokale borgere i Nørre Nebel-området ynder at fremhæve. Det er Gammelgab Strand lidt syd for Nymindegab.

De lokale kalder ofte klitterne ved Vesterhavet for 'æ hawbjerge' (havbjergene). Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Stranden minder om Houstrup, men området i baglandet er malerisk. Måske det smukkeste klitlandskab i miles omkreds for her er der helt ubebygget og sjældent særlig mange mennesker.

Sondrup Strand - en lille oase

På nordsiden af Horsens Fjord ligger et lille, gammelt fiskerleje i det kuperede, skovklædte landskab omkring Sondrup Bakker.

Her finder du en lille badestrand i forbindelse med nogle ganske få sommerhuse. Stranden ligger særdeles fredeligt, langt fra veje med tung trafik og skærmet godt af fra omverdenen.

Fra badebroen ved Sondrup Strand kan man vandre et lille stykke hen til det gamle fiskerleje, hvor vejen slutter. Her er der bord/bænkesæt, hvor der er mulighed for at sidde og nyde en frokost. Foto: Destination Kystlandet

Du skal ikke forvente en overflod af faciliteter, åben iskiosk og lignende. Her er det fred, ro og naturen, der er tiltrækkende.

Stranden i sig selv er hverken særligt bred eller med fint sand, så den er ikke oplagt til klassisk solbadning, men den store badebro i træ indbyder til en svømmetur i fjordens fine badevand.

Løverodde Strand - blåt flag

Tæt på Stenderupskovene og ud mod Lillebælt ligger Løverodde Strand. Stranden er børnevenlig og har en lavvandet kyst med sand- og stenbund. Over stranden vajer det Blå Flag, som er et bevis på god badevandskvalitet og gode faciliteter.

Blå Flag-strande

Friluftsrådet har i år uddelt Blå Flag til 153 strande og 15 havne i Danmark. Derudover kan 68 badesteder hejse Badepunkt-flaget.

Det Blå Flag og Badepunkt er mærkningsordninger, der garanterer, at du bader på en strand med rent badevand, og hvor der er særligt fokus på bæredygtighed. Udover rent badevand betyder flagene også, at stranden og/eller havnen tilbyder særlige natur- og friluftsoplevelser, og at du, hvis du kommer sejlende, kan lægge til i en miljøvenlig havn.

Du kan se listen med de 153 strande og 15 havne lige her.

Kilde: Friluftsrådet.dk

Der er badebro, kiosk og toilet samt handicaptoilet, og så er der mulighed for at lege på den nærliggende naturlegeplads og grille sin medbragte mad.

Vemmingbund Strand - windsurf, sejl og solbad

Vemmingbund er et gammelt fiskeleje i bunden af bugten overfor Dybbøl Banke og er i dag et eftertragtet ferieområde med en af Sønderborg-områdets bedste strande.

Her får du mulighed for at spille beachvolley, svømme og windsurfe, solbade og sejle i bugten.

Windsurfing er en populær vandsport, der kombinerer elementer fra både sejlads og surfing. Sporten indebærer at stå på et board, mens du holder fast i et sejl. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Stranden ligger i et Natura-2000 område, og det er derfor ikke tilladt at bruge vandscootere og jet-ski. Du kan læse mere om reglerne her.

Børsmose Strand - tag bilen med

Børsmose Strand er langt væk fra større bebyggelser og udmærker sig ved at være én af de få bilstrande i Danmark. Det gælder også nabostranden i Vejers.

Ligesom på Børsmose Strand er det på dele af Vejers Strand muligt at tage bilen med på stranden, hvilket gør det muligt for alle at komme helt ned til vandkanten. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Her er to kilometer, hvor bilen kan køre helt ned til vandkanten, og det kan være fordelagtigt for gangbesværede.

Dog skal man være opmærksom på, at sandet bliver så løst i tørre og vindstille perioder, at det kan være svært at køre på stranden.

Stenderup Hage Strand - snorkling

Stenderup Hage Strand er et spændende sted at snorkle. Stranden ligger ud til Lillebælt, og foruden krabber og tangskov er der her mulighed for at se rester af bopladser fra ældre stenalder på havbunden.

Snorkling er en aktivitet, som ikke koster særlig meget og kræver meget lidt udstyr. Faktisk skal du kun bruge en maske og snorkel for at begynde. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Det er ikke tilladt at samle genstande op fra bopladserne på havbunden, men du må gerne samle flintredskaber, der er skyllet op på stranden.

Stranden er børnevenlig med fint sand og lavvandet kyst. Stedet er også godt at fiske fra.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com