Regina, Magnus og Natasja glade for ny kampagne - vil ikke finde sig i kundernes tilsvininger

Regina Birkebæk Nielsen, Magnus Houmann Sørensen og Natasja Nielsen håber alle, at Salling og HK's nye kampagne, der skal minde kunderne om at holde den gode tone i butikkerne, kan gøre en forskel. Foto: Martin Littau Herlevsen/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere syd- og sønderjyske butiksansatte fortæller, at de har oplevet at blive tilsvinet af kunderne i arbejdstiden. Nu opfordrer de folk til at tænke over deres opførsel.

- Det sad i kroppen, og når telefonen ringede, så havde jeg ikke rigtig lyst til at tage den.

Sådan beskriver Regina Birkebæk Nielsen den følelse, hun sad tilbage med i kroppen, når en kunde havde tilsvinet hende for at passe sit arbejde i Aldi. 

Og selvom det er 25 år siden, at hun skiftede branche, så husker hun stadig, hvordan det var at få grimme kommentarer og tilsvininger fra kunderne. 

- Vi kunne få skylden for at en vare var udsolgt eller slet ikke leveret. Hvis det regnede var kunderne også tit sure. Oftest har man ingenting haft med det at gøre, men det er  alligevel altid frontpersonalet som får hug, siger Regina Birkebæk Nielsen, der i dag arbejder i distributionsafdelingen hos køkkenproducenten Nobia i Ølgod.

Regina Birkebæk Nielsen har arbejdet i Aldi-butikker i Esbjerg, Varde, Tarm, Ribe og Kolding. Foto: Privatfoto

Meget tyder på, at tonen kun er blevet hårdere siden Regina Birkebæk Nielsen arbejdede i butik.

En undersøgelse foretaget af HK Handel tidligere på året viser, at otte ud af ti butiksansatte har oplevet at blive talt grimt til inden for det seneste år. 14 procent har sågar oplevet at blive truet med vold.

HK Handel og Salling Group er derfor gået sammen om en kampagne, der skal minde kunderne om at holde den gode tone i butikkerne.

Inflation giver flere dårlige oplevelser

De verbale overfusninger er ifølge formanden for HK Handel tiltaget i takt med, at mange danskere kæmper med inflationen, der gør varerne dyrere.

- Når man oplever det én gang, så skubber man det væk. Men når det sker igen og igen, så sætter det sig til det, vi kalder et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det gør, at arbejdsglæden forsvinder, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel.

En udvikling, som Regina Birkebæk også mærker i sit nuværende arbejde, hvor hun har telefonisk kontakt med kunderne. 

- Jeg kan også mærke, at kunderne er mere pressede og har kortere lunte. Det er værre nu, end det har været de andre år, siger hun og fortsætter:

- De kan ringe og være meget sure og vil have os til at gøre noget, men vi er jo ikke bedre end det led, som producerer vores varer.

Kunde kom tilbage og sagde undskyld

I Netto På Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens arbejder Magnus Houmann Sørensen, og også han oplever, at der bliver kortere mellem kunderne, som lader sine frustrationer går ud over de ansatte i butikken. 

Magnus Houmann Sørensen blev tidligere på året uddannet salgsassistent. Foto: Privatfoto

Særligt går det ham på, at det oftest er ungarbejderne i butikken, der står for skud, når skældsordene kommer frem. 

- Vi går jo hjem omkring klokken 16, og så er det de unge mennesker, der møder ind, og det går tit hårdest ud over dem, for det er jo i det tidsrum, der er flest kunder igennem butikken, siger Magnus Houmann Sørensen og fortsætter :

- Det er ikke rart at sidde med sit første arbejde, være helt ny på arbejdsmarkedet og så have så dårlige oplevelser. Det kan måske godt afskrække nogen, tror jeg.

Dog tror han på, at den nye kampagne kan gøre en forskel. Han har nemlig selv gode erfaringer med, at kunderne godt kan se, at det ikke er fair at lade frustrationerne gå ud over de ansatte, når de bliver konfronteret med det. 

- Jeg oplevede for nyligt, at en kunde blev sur over en fejl på en bon og fik sagt nogle knap så pæne ting til kasseassistenten. Jeg tog en snak med ham, og det endte med, at han faktisk kom tilbage et par dage efter og undskyldte til både mig og ungearbejderen, fortæller Magnus Houmann Sørensen. 

Ny i job

En anden, der håber på, at Salling og HK's nye kampagne kan afhjælpe problemerne, er Natasja Nielsen. 

Hun arbejder som servicemedarbejder på Cirkel K i Esbjerg, og har endnu ikke oplevet at blive talt grim til, men det tror hun, der er en nem forklaring på. 

- Jeg er nyansat, så jeg render stadig rundt med et skilt, hvor der står 'ny i job', og det tror jeg gøre kunderne mere forstående, siger Natasja Nielsen. 

Natasja Nielsen fortæller, at hun i forbindelse med sin ansættelse ikke er blevet klædt på til, hvordan hun skal håndtere det, hvis en kunde sviner hende til. Foto: Privatfoto

Selvom hun er ny i branchen, så kender hun godt til problemerne med, at kunder lader deres frustrationer gå ud over butikspersonalet. Og selvom hun håber den nye kampagne kan gøre en forskel, så har hun svært ved helt at tro på det. 

- Jeg er helt enig i, at det ikke skal gå ud over medarbejderne, hvis en kunde har en dårlig dag, men jeg tror der er gode chancer for, at kunderne slet ikke opfanger kampagnen og enten bare scroller videre eller ser forbi den, siger Natasja Nielsen.  

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com