Det er for nemt at snyde med populær app, mener kritikere

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sikkerheden er for dårlig i kommunalt støttet samkørsels-app, mener kritikere. Firmaet bag afviser problemet.

Når du alligevel skal ud og køre en tur, hvorfor så ikke tage et par ekstra passagerer med og tjene lidt penge?

Det er i grove træk idéen med samkørselsappen NaboGo.

Flere kommuner er gået med på idéen og støtter disse køreture med skattekroner, så man som passager kan køre gratis op til 10 kilometer per tur. Formålet er at få private bilister til at fylde deres biler, når de alligevel kører til og fra eksempelvis uddannelsesinstitutioner.

Det skal afhjælpe de huller, der er i den kollektive trafik, hvor bus og tog ikke altid går så ofte.

Det er dog ikke helt uden udfordringer.

Kritikere mener, at sikkerheden i appen er for dårlig, og at det er for nemt at snyde sig til småpenge gennem appen, som er støttet med tilskud af flere kommuner. Herunder Sønderborg, Fredericia, Vejle og Horsens.

Skal ikke vise kørekort eller id

Man skal nemlig ikke bruge andet end et telefonnummer for at kunne oprette sig som chauffør i appen.

På den måde kan man køre ture med støtte fra kommunen uden at fremvise kørekort eller andet id, uden at nummerpladen registreres og uden at der indhentes børneattest på chaufføren.

Og det er problematisk, mener Michael Nielsen, der er administrerende direktør hos Dansk PersonTransport, som repræsenterer bus- og taxivognmænd.

For udover, at den manglende sikkerhed er uacceptabel overfor passagererne, udgør den også en unfair konkurrence overfor det etablerede erhverv, der skal leve op til en række krav.

- Hvis man ikke har en børneattest eller kørekort, så får man en bøde. Chaufføren får en bøde, og vognmanden får en bøde. Man kan faktisk risikere at få hele omsætningen konfiskereret, som har været i den periode, hvor man har kørt uden dokumenterne. Og så bliver både chauffør og vognmand fyret. Så det er ret hårde konsekvenser, hvis man ikke har orden i papirerne, siger Michael Nielsen.

- Sådan er det ikke for den person, der kører samkørsel. Og det er ikke en god idé at gå efter den absolut laveste servicegrad, mener han.

Hos NaboGo er den yderste konsekvens, at man kan blive bortvist fra appen, hvis firmaet mistænker snyd.

Firmaet arbejder dog på at få indført validering med MitID og senere hen integrere det digitale kørekort.

- Men det er for tidligt lige nu. Vi har haft 600.000 kørsler, og vi har ikke en eneste bruger, som har været utryg eller på anden vis usikker i forhold til den aftale, de har lavet på vores platform, siger Anders Muusmann, der er direktør i NaboGo.

- Men hvordan kan man så føle sig sikker på, at føreren har kørekort, når man sætter sig ind i en bil?

- Ja altså, 100 procent sikker kan man ikke være. Men vores brugere bor, arbejder eller går i skole i samme område, så de er bekendte allerede og kommer til at kende hinanden, hvis de kører med hinanden flere gange, siger Anders Muusmann.

Anders Muusmann er en af stifterne bag NaboGo.

Heller ikke i Sønderborg Kommune, der er en af de nyere samarbejdspartnere, er man utrygge ved sikkerheden i at bruge appen.

- Man skal også huske, at det jo er mennesker, der vil tilbyde deres kørsel, fordi at de netop har tomme sæder, hvor vi gerne vil have folk til at køre med. Der er en gensidig tillid i det her, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget for Slesvigsk Parti.

Men kritikken af NaboGo stopper ikke der.

For Det Konservative Folkeparti i Sønderborg mener, at det også er for nemt at snyde sig til småbeløb og dermed skattekroner gennem appen. Dels ved at få penge for fiktive ture, der aldrig bliver kørt, men også for at køre private ture med familie og venner.

Eksempelvis at få penge for at køre sine egne børn til svømning eller tage en tur på restaurant med familien.

- Vi lavede en test, hvor vi skrev ind, at vi kørte til et håndboldstævne i Sønderborg, hvor vi slet ikke kørte turen. Den blev godkendt alligevel. Så det virker lidt for lemfældigt, mener Ken Pedersen Julius, formand for de konservative i Sønderborg.

Flere steder er det kommunen, der betaler for de første 10 kilometer af en tur til chaufføren, og så betaler passageren selv for resten af turen, hvis den er længere.

Det kan man tjene med NaboGo

Chauffører modtager følgende beløb per kørt kilometer:

  • Op til 10 km: 1 krone per kilometer per passager

  • Fra 11-50 km: 75 øre per kilometer per passager

  • Over 50 km: 50 øre per kilometer per passager

De kommuner, der giver tilskud til appen, dækker de første 10 kilometer. Er turen længere end 10 kilometer, skal passageren selv betale resten.

NaboGo oplyser, at et lift i gennemsnit er på 21 kilometer.

Kilde: NaboGo

Firma: Ikke et stort problem

I Vejle Kommune er det siden 2023 blevet til mere end 61.000 samkørsler, som kommunen har udbetalt knap en halv million kroner til.

Kommunen er dog ikke nervøse for, at der bliver snydt med udbetalinger, eller at chaufførerne er upålidelige.

- Det kan godt være, at der er to kammerater, der før har fulgtes ad i en bil, og som nu får penge for det. Men hvis det så kan opfordre nogle flere til at køre sammen, så vi ikke har har så mange biler kørende, så synes jeg stadigvæk, det er en god ide, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand for teknisk udvalg i Vejle Kommune.

Tip os

Har du erfaringer med NaboGo-appen, som du gerne vil dele? Så hører TV SYD gerne fra dig.

Kontakt os på cegu@tvsyd.dk.

NaboGo oplyser til TV SYD, at de heller ikke anser snyd for at være et stort problem.

- Der er en begrænsning på, hvor mange penge, du kan få som bruger i tilskud, og derfor er det ret små beløb, du kan snyde for, og det er ret besværligt, siger Anders Muusmann, direktør i NaboGo.

NaboGo vurderer selv, at det er under fem procent af turene, der ‘ikke er hensigtsmæssige’.

- Det syntes vi er et okay niveau på nuværende tidspunkt, men vi kommer til at arbejde på, at det tal bliver endnu bedre, siger Anders Muusmann.

Han oplyser, at NaboGo tjekker turene efter både automatisk og manuelt, og at de også har indført GPS-tracking på turene for at komme svindlen til livs. Blandt andet har NaboGo udelukket McDonald’s som et sted, hvor man kan få tilskud til at køre til og fra.

Vil ikke være en erstatning

Hos Dansk PersonTransport frygter de, at kommunalt støttet samkørsel bliver en trussel for bus- og flextrafik i kommunerne.

- Jeg tror, det er en undskyldning for at finde nogle måder, hvor man kan spare penge. Vi tror, det vil føre til, at kommuner vil spare på den traditionelle kollektive trafik og med en eller anden forklædning sige, at samkørsel er kollektiv trafik, siger Michael Nielsen, direktør i Dansk PersonTransport.

Men hos NaboGo afviser de at ville udkonkurrere den kollektive transport.

- Vi er et supplement til kollektiv transport. Vi vil ikke være en erstatning, vi vil være et supplement. Vi vil gøre det samlede tilbud stærkere, og det er der mange, der kan se fornuften i, siger Anders Muusmann, direktør hos NaboGo.

Michael Nielsen er direktør hos Dansk PersonTransport.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com