Når alarmen går, sender vagtcentralen naboværnet for at være sikker på, at brandbilen kommer frem

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere frivillige brandværn har store problemer med at stille hold, når alarmen går. Det får brandcheferne til at tage alternative midler i brug.

Det piner brandkaptajn Jørgen Jacobsen og hans bror, Bo Jacobsen.

De er fjerde generation frivillige ved Hørup Frivillige Brandværn, men kan ikke længere garantere, at det snart 90 år gamle frivillige brandværn kan stille hold og køre til brand eller andre redningsopgaver, når alarmen går.

- Vi har måttet smide håndklædet i ringen, siger Bo Jacobsen nøgternt.

Hver anden uge må stationen stå over og lade naboværnet køre, når alarmen går i dagtimerne.

- Vi mangler en holdleder hver anden uge i dagtimerne. Vi har to som arbejder i dagtimerne og en, der arbejder på skiftehold, så han kan kun komme til brand i dagtimerne hver anden uge. Og uden holdleder kan vi ikke bemande en bil korrekt, siger Jørgen Jacobsen.

Han holder en pause og fortsætter:

- Men hvis vi kan stille hold, så kører vi naturligvis!

Jeg bliver helt ked af det, fordi jeg tænker, om det så betyder, at Sønderborg nu vil lukke os, fordi vi ikke har kunnet overholde vores slukningsaftale

Maria Holst, holdleder og røgdykker, Egernsund Frivillige Brandværn

Skal nå ud til borgerne i tide

Hørup er bare en af flere stationer, der har problemer med at stille hold.

I Rinkenæs har det frivillige brandværn meddelt, at de også har brug for hjælp fra nabobrandværnet i dagtimerne, og i Egernsund fortæller holdleder Maria Holst, at Egernsund Frivillige Brandværn for første gang nogensinde har oplevet ikke at kunne stille hold i dagtimerne.

- Jeg bliver helt ked af det, fordi jeg tænker, om det så betyder, at Sønderborg nu vil lukke os, fordi vi ikke har kunnet overholde vores slukningsaftale, siger hun.

Jeg synes, vi er nødt til at overholde loven, og derfor har jeg bedt brandkaptajnerne om at være ærlige og sige til, hvis de på forhånd ved, at de ikke kan stille hold, så vi kan sikre, at vi kommer afsted ud til borgerne i tide

Allan Dalager, beredskabschef, Sønderborg Brand & Redning

Frygten for hvad ”Sønderborg” vil gøre, har de frivillige brandværn, fordi Sønderborg Kommunes nye beredskabschef, Allan Dalager, lægger vægt på, at brandværnene overholder loven om, at brandbiler skal forlade garagen senest fem minutter efter, at brandværnet er alarmeret.

Allan Dalager er beredskabschef i Sønderborg Kommune, hvor to frivillige brandværn får hjælp fra andre brandværn, fordi de har svært ved at stille hold i dagtimerne, når folk er på arbejde. Foto: Pia Thordsen

- Jeg synes, vi er nødt til at overholde loven, og derfor har jeg bedt brandkaptajnerne om at være ærlige og sige til, hvis de på forhånd ved, at de ikke kan stille hold, så vi kan sikre, at vi kommer afsted ud til borgerne i tide. Det handler i sidste ende om, at borgerne får den hjælp, de skal have, siger Allan Dalager.

Når det brænder, kører to udrykningstog

Hos Brand & Redning Sønderjylland har flere frivillige brandværn samme udfordring.

Her håndterer man problemet ved, at vagtcentralen, som ligger i Nordjylland, sender to brandværn af sted samtidig, når alarmen går.

Det gør vi for at være sikre på, at der kommer mindst én brandbil frem. Nogle gange betyder det, at der ankommer to brandværn til en mindre brand

Holger Andersen, beredskabschef, Brand & Redning Sønderjylland

Når det brænder i Holbøl Frivillige brandværns område, så sender vagtcentralen Kliplev afsted samtidig med Holbøl.

Det samme gælder i Hoptrup, hvor Løjt kører samtidig med Hoptrup.

Rødekro eller Agerskov kaldes samtidig med Hellevad.

Løgumkloster springer til, når det brænder i Bredebro, og hvis alarmen går på Rømø, så rykker Skærbæk ud samtidig med det lokale brandværn.

Holger Andersen, beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, må sende nabobrandværnet sammen med fem af kommunens 28 frivillige brandstationer. Foto: Pia Thordsen

- Det gør vi for at være sikre på, at der kommer mindst én brandbil frem. Nogle gange betyder det, at der ankommer to brandværn til en mindre brand, men det accepterer vi, siger beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, Holger Andersen.

Ingen arbejdspladser - intet mandskab 

Det er både mangel på uddannet mandskab i dagtimerne og kravet om, at førsteudrykningen skal afgå indenfor fem minutter, der gør det svært at stille hold.

Så mange brandmænd skal der til for at brandværnene kan stille hold

Det er kommunerne, der fastsætter reglerne for, hvor mange brandfolk, der skal være ombord på brandbilerne, når de forlader garagen.

I både Sønderborg Brand & Redning og Brand & Redning Sønderjylland er reglerne følgende ved bygningsbrande:

Autosprøjten som typisk rykker først ud skal bemandes med

  • En chauffør med stort kørekort

  • En holdleder

  • To røgdykkere

Den medfølgende tankvogn skal bemandes med:

  • To røgdykkere

Som udgangspunkt skal hele holdet – holdleder plus fem mand rykke ud.

Hos Brand & Redning Sønderjylland kan indsatslederen efter individuel vurdering sende færre brandfolk afsted – for eksempel til mindre brande i det fri.

- Vores problem er, at der stort set ikke er nogen arbejdspladser i Hørup længere. Folk arbejder på Danfoss og mange andre steder - i Sønderborg eller Aabenraa - så de er som regel kun i stand til at rykke ud i aften- og nattetimerne, forklarer brandkaptajn Jørgen Jacobsen.

Det betyder, at mange af dem, der er hjemme i dagtimerne, enten er oppe i alderen - eller helt unge.

Brandtøjet står parat - men der er ikke altid nogen til at springe i det, når alarmen lyder. Foto: Pia Thordsen

Som vi beskrev på tvsyd.dk i går, så er arbejdspladser dog ingen garanti for, at frivillige får lov til at smide, hvad de har i hænderne og forlade arbejdspladsen for at løbe til brand. 

Anbefaling: drop de fem minutter

Reglen om, at første brandbil skal rykke ud af garagen inden der er gået fem minutter, overtrædes gang på gang af både frivillige- og deltidsbrandværn.

I 2014 anbefalede redningsberedskabets strukturkommission, at fem minutters-afgangskravet helt skulle fjernes, fordi det er vigtigere, hvornår en brandbil ankommer på skadestedet, end hvornår den kører ud af garagen.

Reglen er der jo af en grund, men den måtte gerne være for eksempel seks eller syv minutter. Jeg har måttet give afslag til en ansøger, som man målte til at bo fem et halvt minut fra brandstationen

Jørgen Jacobsen, brandkaptajn, Hørup Frivillige Brandværn

Politikerne valgte dog at bevare reglen.

Og den regel plager de frivillige brandværn – af flere grunde.

En grund er, at det ser dårligt ud, når brandværnene ikke kan holde loven. En anden er, at reglen gør det vanskeligere at rekruttere nye frivillige.

39 frivillige brandværn i Sønderjylland søger lige nu frivillige brandfolk.

Der er helt specifikke krav til, hvor mange mand der skal være på brandbilen - og hvilke uddannelser de skal have, inden den får lov til at afgå.

Regel står i vejen for rekruttering

I Hørup vil Jørgen Jacobsen ikke gå så langt, at han forlanger reglen fjernet helt.

- Reglen er der jo af en grund, men den måtte gerne være for eksempel seks eller syv minutter. Jeg har måttet give afslag til en ansøger, som man målte til at bo fem et halvt minut fra brandstationen – i fuld trafik i dagtimerne, siger Jørgen Jacobsen og slår opgivende ud med armene.

Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, er enig.

- Reglen betyder, at man reelt kan slå ring rundt om en brandstation med en passer, og så er det indenfor den cirkel, man kan rekruttere, siger han.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com