12 ting dit barn skal opleve i naturen

31 procent af danske børn mellem 2-15 år har ikke prøvet at smage på bær plukket i naturen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvert tredje barn kender ikke følelsen af at klatre i et træ eller at smage på naturen, og knap hvert andet barn har ikke fanget en krabbe.

Har dit barn prøvet at røre en bænkebider, holde en snegl eller fange en fisk?

Det er alle små naturoplevelser, som ifølge direktør for Friluftsrådet, Winni Grosbøll, er afgørende og med til at skabe et forhold til naturen.

Der er også rig mulighed for kvalitetstid som familie, når man er fælles om at springe fra stub til stub, kaste sten i åen eller lede efter dyr i skovbunden

Winni Grosbøll, direktør, Friluftsrådet

- Oplevelser i naturen giver børn en forståelse for mangfoldighed og for de cyklusser, som hele tiden foregår i naturen. Et blad springer ud om foråret, falder til jorden om efteråret og bliver til føde for myrer og regnorme, siger Winni Grosbøll.

Peter Skødt Knudsen er biolog og vært i TV SYDs nye familieprogram 'Dyreræs', hvor han er på udkig efter skæve, sjældne og finurlige dyr i den danske natur. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

Netop dyr i skovbunden såvel som i søer, på stranden og i trætoppe er de to dyrenørder Peter Skødt Knudsen og Jonas Gadgaard på udkig efter i TV SYDs nye familieprogram ‘Dyreræs’.

Her zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.

41 procent har ikke prøvet at fange et krible-krable dyr

Dog er der stadig mange børn, som ikke har prøvet helt basale naturoplevelser.

31 procent af danske børn mellem 2-15 år har ikke prøvet at smage på bær plukket i naturen, og 41 procent har ikke prøvet at fange et krible-krable dyr.

Det viser Friluftsrådets undersøgelse fra 2022.

Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

- Rigtig mange danske forældre bokser med, at børn sidder for meget ved skærmen og er passive. I naturen er der meget at lave, og barnet bliver stimuleret alene af at komme ud i den friske luft, siger Winni Grosbøll.

12 basale oplevelser

Skal tallene vendes, kræver det ifølge Winni Grosbøll, at børns forhold til naturen bliver bygget op, både når de er i skole, i børnehave, i fritiden og sammen med deres familie.

- Der er også rig mulighed for kvalitetstid som familie, når man er fælles om at springe fra stub til stub, kaste sten i åen eller lede efter dyr i skovbunden, siger Winni Grosbøll.

Sammen med Friluftsrådet har hun udarbejdet en liste med 12 basale naturoplevelser, som skal inspirere familier til at bruge den nære natur uden for hoveddøren.

12 naturoplevelser

1. Tænd et bål

1. Tænd et bål

Alle børn skal opleve nærværet, hyggen og røgen, der svier i øjnene rundt om et bål i naturen.

At lave bål inviterer til stille stunder, fordybelse og nærvær. Det kan være et tiltrængt pusterum i det moderne børneliv, der stimulerer sanserne og sænker stress.

I offentlige skove må man gerne tænde bål på etablerede bålpladser. På www.udinaturen.dk kan du finde alle etablerede bålpladser og reglerne for, hvor du må tænde bål. 

Lær at finde brænde, bygge et bål og holde gang i ilden. Sæt jer sammen omkring bålet og mærk roen sænke sig. Der er noget særligt ved at sidde om et bål sammen med andre.

Lav også mad sammen over bål. Det kan fx være de klassiske snobrød eller lav gryderetter. Man kan også bage æbler eller brød på sten i gløderne. 

2. Kun for børn

2. Kun for børn

Alle børn skal have lov til at lege uden en voksen. Naturen er alletiders legeplads, hvor børnene kan lege i fred for voksnes opsyn og gode råd.

Det er fantastisk for børn at lege selv uden at blive afbrudt og få instrukser. Og det er fantastisk for os voksne at se dem bruge deres fantasi. Det kan give børn mulighed for at fordybe sig i naturen - føle, lytte, dufte, røre og smage på det, de møder. 

Det kan være svært for de mindste at lege uden voksne. Men det kan lade sig gøre. Man kan for eksempel lave forskellige zoner som huler eller kroge, hvor voksne ikke må blande sig, og hvor børnene selv kan udfolde fantasien. 

3. Find ro i naturen

3. Find ro i naturen

Alle børn skal opleve den ro og fred, der findes, når man er i naturen - på naturens præmisser.

Naturen vækker børns sanser og giver os oplevelser, som kan følge os resten af livet. Tænk på duften og følelsen af frisk luft. Tænk på duften, lyden og følelsen af at være ude i sommerregnen. Tænk på duften, synet, lyden og følelsen af at ligge i en skovbund og være til.

I naturen stimuleres alle vores fem sanser - synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. At tilbyde børn ro i naturen er med til at understøtte børns koncentrations- og abstraktionsevne.   

En måde at tilbyde ro i naturen for de mindste er for eksempel at lægge dem til at sove i naturen. Man kan også ligge i græsset og lytte og bagefter snakke om, hvad I hørte af lyde eller snakke om skyerne. Man kan kramme et træ og lukke øjnene. 

Større børn kan få bind for øjnene og på den måde få skærpet sanserne.  

4. Oplev naturen året rundt

4. Oplev naturen året rundt

Alle børn skal opleve sommeren med sand mellem tæerne, forårets grønne spirer, efterårets hvirvlende blade og vinterens frostklare dage.

Det er godt for krop og sjæl at opleve årstidernes kontraster og få en fornemmelse af skiftet fra forår til sommer til efterår og til vinter. 

Mange voksne synes, at det er nemmest at komme ud i naturen, når det er varmt og tørt, men der er masser af aktiviteter året rundt, som børn har glæde af. 

Snefald (hvis vi stadig får sne), den første forårssol, rusk og regn eller den tørre sommervarme. Der er forskellige oplevelser i naturen hele året rundt og mange sjove muligheder for at være ude alle årets 12 måneder.

5. Byg en hule i naturen

5. Byg en hule i naturen

Alle børn skal opleve stoltheden over at bygge en hule med naturens materialer. Sæt fantasien løs.

At bygge huler skaber fantasifulde lege og kan danne rammen om mange andre oplevelser i skoven. 

Byg huler i skoven af de materialer, I kan finde i skovbunden. Det giver læring om, hvad der er i skoven af både træer, insekter, svampe og så videre. Fantasien kan få frit spil, og legen kan udvides med naturoplevelse: Klatre i træer for at 'holde vagt' eller have et udkigstårn.

Børnene kan også samle bær og andet, som I  kan spise i hulen. I kan lave grene til sværd eller samle blade til senge. Alt kan ske i hulen.

6. Oplev nat i naturen

6. Oplev nat i naturen

Alle børn skal opleve mørket og stjernehimlen. Sanserne bliver skærpet i mørket, og dyrelivet er et helt andet.

Hvordan ser mørket eller natten ud? Tag ud i mørket for at se, hvor smukt det er i mørket. Mange børn forbinder natten med uhygge, men det er der ingen grund til. Tag hinanden i hænderne og oplev den mørke nat. For børn er der også noget særligt over at få lov til at være længe oppe.

Måske kan I finde et shelter, I kan sove i? På udinaturen.dk kan I finde overnatningsmuligheder i det fri. 

I vintermånederne er der endda gode muligheder for at gå på opdagelse i mørket fra eftermiddagstid. Oplevelsen er intens og sanselig, for i mørket skærpes alle sanserne. Lydene, lugtene og vores rumfornemmelse ændrer sig. Farten sættes ned. Begynd allerede turen ved skumringstid og fornem mørket, der falder på.

7. Hold et dyr

7. Hold et dyr

Alle børn skal prøve at røre en bænkebider, fange en edderkop og kysse en frø.

Kan du huske første gang, du holdt et levende dyr? Følelsen af pels, skæl, fjer eller en våd snude?

Børn og dyr går godt i spænd. For de fleste børn er det en fantastisk sanseoplevelse at holde et dyr og mærke, om det er koldt, varmt, blødt eller hårdt. For andre børn kræver det mere overvindelse at holde en frø, en kattekilling eller en kylling. Det kræver også, at barnet selv mærker efter, hvad det er trygt ved. Det er særligt for børn at kunne vise omsorg for dyret og være bevidst om, hvad dyret er trygt ved.

Samtidig er det fantastisk for barnet at lære om dyret og identificere sig med det. Hvad spiser det? Hvor stor kan det blive? Hvor bor det? Hvem er dets mor?

8. Prøv grænser i naturen

8. Prøv grænser i naturen

Alle børn skal have oplevelser i naturen, der flytter deres grænser og tro på egne evner. Det styrker børn.

Børn kan mere, end de tror - og i særdeleshed mere end deres mor og far tror.

Børn udvikler sig ved at tage chancer, og det har naturen taget højde for, fordi børns led og knogler er særligt bløde og elastiske.

At prøve grænser af er meget forskelligt fra barn til barn. Det kan for eksempel være at kravle højt, løbe på en skråning, gå med bind for øjnene eller være ude i mørke. 

Når børn skal prøve grænser af i naturen, udfordrer de sig selv, og det kræver tillidsfulde relationer. Der hviler et stort ansvar hos voksne i at skabe et socialt rum, hvor det er okay at prøve ting af, og hvor det bestemt også er okay ikke at turde.

Måske børnene kan hjælpe hinanden med at overkomme det, der er svært. Når børnene udfordres, kan de som gruppe gøre sig fælles erfaringer, supplere hinanden og arbejde for et fælles mål.

Måske tør barnet lidt mere næste gang? 

9. Klatr i træer

9. Klatr i træer

Alle børn har ret til krat - og til at klatre højt op i et træ og nyde udsigten. Alting ser anderledes ud fra et træ.

Træer er en vigtig og helt nødvendig del af naturen. For børn er de et godt, naturligt legetøj. At klatre i træer kræver koncentration, mod, koordination og balance. Det er en god udfordring for børnene.

Børn i alle aldre kan klatre i træer, for man kan altid lave forskellige sværhedsgrader.

Små børn kan gå på balance på en træstamme - en naturlig balancebom der byder på mange flere udfordringer end dem på legepladser. 

Større børn kan selv klatre op i træer. Måske kan de se noget helt nyt? Børn kender oftest selv deres grænse, og det er lærerigt for barnet selv at mærke den. 

10. Smag på naturen

10. Smag på naturen

Alle børn skal smage på den vilde natur og opleve surt, sødt, salt og bittert på tungen.

Naturen rummer et kæmpe spisekammer. Æbler, brombær, hyben og kantareller kender du måske. Men hvad med vandmynte, strandsennep, svovlporesvampe, blæretang og løgkarse?

Skovturen får en helt særlig dimension, når I medbringer kurve og poser til at indsamle naturens spisekammer. Det hedder at sanke og er en særlig måde at opleve naturen på, der pirrer smagsløgene. 

Når du samler, bliver du opmærksom på naturen på en ny måde. Du må nærstudere landskabet, opsøge viden og bruge øjnene og næsen godt for at finde og artsbestemme råvarerne.

Alle råvarer har en sæson og nogle særlige voksesteder, som er vigtige at lære. Men du kan faktisk høste spiselige råvarer i naturen hele året. Ved kysten kan du samle tang og urter, i det åbne land er der hegn og grøfter med urter, nødder og bær, og i skovens spisekammer bliver du blandt andet budt på svampe og spiselige blade.

Find god inspiration på www.vildmad.dk. De har også en app, du kan tage med ud i naturen. 

11. Lær om natur og miljø

11. Lær om natur og miljø

Alle børn skal kende vores natur og have viden og erfaring med at passe på natur og miljø.

Nutidens børn er fremtidens voksne. Børn skal lære at passe på naturen og have viden om, hvad der er godt, og hvad der er skidt for naturen. Det er dem, der må leve med følgerne af klimaforandringerne og biodiversitetskrise. 

Når et barn er med til at foreslå og gennemføre handlinger for en bedre natur og et bedre miljø, bidrager det til engagement, viden, forståelse og lyst til at gøre en forskel.

Det behøver ikke at være svære ting. For små børn kan det for eksempel være at finde blade i skoven og snakke om forskellige træer. Hvorfor skifter nogle blade om efteråret? For større børn kan I snakke om, hvad bæredygtighed er, og hvordan man for eksempel undgår madspild.

12. Leg med vand

12. Leg med vand

Alle børn skal opleve vandets magiske tiltrækningskraft. Børn mærker sanserne, overvindelsen og det våde (og måske kolde) element.

Plask! Kan du huske, hvordan det var som barn at hoppe i en vandpyt og mærke glæden ved, at vandet plasker?

Vand er en kæmpe sanselig oplevelse. Hvilken fryd det er at gå eller hoppe i vandpytter - enten med gummistøvler eller med bare tæer og mærke om vandet er varmt eller koldt alt efter årstiden.

Giv også lov til at lege i en mudderpøl. Eller tag en løbetur i regnvejr - måske helt nøgen om sommeren.  

Tilbyd også gerne børnene skåle, kander og rør, så de rigtig kan udfolde sig i vandlegen. 

I Danmark er man aldrig mere end 60 km fra havet. Så måske kan I tage på udflugt og hoppe over bølger ved stranden?

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com