11-årig Mikkel vil slå sin egen rekord med pant

Kvalitetsmarkiser har doneret flere sække pant til Mikkels indsamling. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 2021 kom Mikkel Madsen på et frimærke for sin store indsamling til Danmarksindsamlingen. Nu vil han slå sin egen rekord.

1 krone, 1,5 kroner eller 3 kroner. 

Det er måske lidt kedelige pantsatser, men for 11-årige Mikkel Madsen er pantsatserne alt andet end kedelige. 

De små beløb er nemlig det, som skal gøre, at den unge pantsamler kan slå endnu en rekord ved årets Danmarksindsamling.

Det er begyndt at blive lidt hårdt, men det gør mig stadigvæk glad at vide, at de penge jeg samler ind går til et rigtig godt formål, så de børn kan få et lidt bedre liv.

Mikkel Madsen

Danmarksindsamlingen finder sted lørdag den 29. januar 2022. Det er 16. gang, at indsamlingen afholdes, og denne gang bliver showet sendt live fra Musikhuset Esbjerg.

- Det betyder rigtig meget for Mikkel, at det er i Esbjerg. Det er hans hjemsted og opland. Det er også derfor, at han gerne vil give det en ekstra skalle, siger Mikkels mor, Maja Madsen.

Da Mikkel Madsen i 2020 besluttede sig for at samle pant ind, greb det om sig. Han indsamlede pant for 128.631 kroner. Det resulterede i, at han kom på frimærker som én af 'hverdagens helte'. 

Det skete på baggrund af en konkurrence arrangeret af PostNord og Falck, hvor han var nomineret sammen med 899 andre hverdagshelte.

Mikkel er den yngste, nulevende dansker med sit eget frimærke. Foto: Anne Bolding, TV SYD

Det er første gang, at nulevende og ikke-royale fik plads på de danske frimærker. Det gør Mikkel til den yngste, nulevende dansker med sit eget frimærke. 

I januar måned er opgaven for Mikkel og familien i at samle så mange penge ind til Danmarksindsamlingen som muligt. Det sætter også sine spor hos Mikkel.

- Det er begyndt at blive lidt hårdt, siger han grinende.

- Men, det gør mig stadigvæk glad at vide, at de penge, jeg samler ind, går til et rigtig godt formål, så de børn kan få et lidt bedre liv, siger han.

Vil du donere til Mikkel?

Hvis man står ved flaskeautomaten og vil donere sin pant til Mikkel, kan man enten donere beløbet via linket her eller via MobilePay: 28 56 65 35

Mikkel har udviklet sig

At indsamle pant og donere til Danmarksindsamlingen er også noget, som Maja Madsen kan mærke på Mikkel derhjemme. Han vokser nemlig i det. 

- Det er fantastisk at være med som forælder, for man ser jo, hvor meget Mikkel vokser i det, at støtte andre, siger hun.

- Den glæde han modtager ved at vide, at han virkelig gør en forskel for nogle, som virkelig har det svært, er fantastisk. Dér vokser stoltheden i ham, og det er fedt for mor og far at se den udvikling, som han gennemgår, tilføjer hun.

Allerede som 9-årig havde Mikkel Madsen en drøm om at hjælpe jævnaldrende børn, der ikke har det godt. Ønsket kom efter han havde set en sørgelig reklame om børn, der flygter fra deres hjemland.

Mikkel vil forsøge at slå sin egen rekord ved Danmarksindsamlingen den 29. januar. Foto: Privatfoto

En dag over aftensmaden sagde Mikkel til sin mor, at han gerne vil hjælpe nødlidende børn ved at samle penge ind. Siden da har Mikkel Madsen og hans familie været flere gange på tv for at fortælle om indsamlingen. 

Det har betydet, at flere firmaer er begyndt at samle pant ind for at donere til Mikkel. En af dem er folkene bag virksomheden Kvalitetsmarkiser i Rødekro. De donerede også sidste år, og de spurgte derfor Mikkel, om han også samlede ind i år. Derfor har firmaet samlet alle dets pantflasker ind i 2021, for at kunne overrække dem til Mikkel. 

Nina Gerschefski, der er medejer af firmaet, fortæller, at de er rigtig glade for at hjælpe Mikkel og indsamlingen.

- Det bliver til nogle poser om året, da vi bruger vand og sodavand til kunder og ansatte. Jeg blev opmærksom på Mikkel sidste år, hvor han samlede ind. Vi havde så mange sække liggende, så de kunne da lige så godt gå til et godt formål og en ung gut, der har et stort hjerte, siger hun.

Der er også mange andre danskere, som hjælper Mikkel og indsamlingen. Den store opbakning er også noget, som familien bliver rørt over. 

- Det er meget rørende, at Mikkel kan ramme så mange mennesker. Han er jo gået direkte ind i danskernes hjerter, siden han får folk til at hjælpe med at støtte ham. Det synes jeg er meget rørende, siger Mikkels mor, Maja Madsen.

Mikkel og familien hentede 16 pantsække fra Kvalitets Markiser. Det svarer til cirka 2.080 kroner. Foto: Privatfoto

Advarsel om meget tæt tåge

Arkivfoto Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Der er her til morgen meldinger om tæt tåge rundt om i landet, og sigtbarheden kan nogle steder være ned til omkring 50 meter, oplyser TV 2 Vejret.

I Syd- og Sønderjylland gør det sig særligt gældende på østkysten, hvilket gør sig gældende fra Horsens til Vejle.

Vær derfor ekstra opmærksom, hvis man skal ud i morgentrafikken. Tågen forventes at lette de fleste steder og efterhånd veksles til en solrig sensommerdag, skriver til TV 2.

Familie satsede alt på vingård, og i år tegner det ekstra godt

Druehøsten på Birthe Kulmbachs vingård, Vester Vedsted Vingård, er gået ind. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Det har været det bedste vinår i Danmark siden 2018, og det mærker de også hos Vester Vedsted Vingård.

På Vester Vedsted Vingård syd for Ribe knokler et korps af vindrueplukkere lige nu.

De grønne Solaris-druer på gårdens godt 10.000 vinstokke skal høstes, inden vejret slår om.

De små brune nister på druens skal vidner nemlig om, at de er modne.

Men for megen regn kan skade druerne, der er særligt velegnede til Nordens milde klima.

- Så kan der gå råd i dem. Typisk, når det begynder at regne, så begynder de at rådne. Og så går det stærkt. Så kan det gå fra morgenen til om eftermiddagen, og så bliver sådan en klase dårlig. Så kan vi slet ikke bruge dem, siger vingårdens ejer, Birte Kulmbach.

Vinstokke bliver bedre med alderen, og det skaber bedre og bedre vin. På Vester Vedsted Vingård plejer de hvert år at kunne producere hvid-, rosé- og mousserende vin, men med det danske klima kan de kun lave rødvine, når vejret arter sig. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Da de plantede de første 400 vinstokke i baghaven i 2008, var det kun som hobby og uden nogen form for erfaring eller uddannelse inden for vinavl.

De eksperimenterede sig derimod frem.

Allerede året efter valgte hendes mand, Poul Kulmach, at sige sit job som læge op efter 26 år og vie hele sit liv til vinproduktionen.

Snart stod der 10.000 vinstokke, og drømmen var virkelighed.

I 2023 lavede TV SYD en minidokumentar, som fortæller om familien Kulmbachs livsværk, som kan ses her.

Børnebørnene på Vester Vedsted Vingård hjælper her i 2023 med høsten. Hvis de en dag får lyst til at bidrage mere til arbejdet med vinproduktionen, er der uden tvivl i en plads til dem. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Tegner godt

Det tegner allerede nu til at blive det bedste vinår i Danmark siden den varme sommer i 2018.

Også på Vester Vedsted Vingård.

Det selvom der i foråret faldt lige rigeligt med regn, hvor vinstokkene bliver bestøvet.

Så i år tynges de 10.000 vinstokke ned af lidt færre vindruer.

Til gengæld er kvaliteten af druerne i top, siger Birthe Kulmbach.

- Herude på marken går vi jo og måler sukkerindholdet i druerne, og den er pænt høj. Den er i hvert fald højere, end den har været de sidste par år, så det giver en god vin. Det giver en god alkoholprocent, siger vingårdejeren.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Dårlige erfaringer med regn

Tidligere erfaringer har lært dem, at det er med at slå til, mens vejret er så godt, som det er nu.

- Vi har før prøvet at sige: "Vi venter lige, lad dem nu lige sidde og blive lidt søde". Så kommer der regn, og når det kommer, så fortsætter det jo gerne en dag eller to eller tre, og så kan det godt gå galt, siger hun.

Når høsten er omme, burde det ifølge Birte Kulmbach gerne munde ud i cirka 9.000 flasker vin, primært hvidvin. En del mousserende vin, lidt rosévin og rødvin.

Perfekt vinvejr

Alt i alt har det været en sommer med perfekt vinvejr.

I maj, hvor skuddene springer ud, er vinstokkene særligt udsatte for frost.

Men for første gang i 129 år var der ingen frost i maj, da laveste temperatur ramte 1,1 grader.

Og sommeren har langt hen ad vejen været en fin kombination af sol og regn, som også er fortsat her ind i september, hvor sensommervarmen har modnet druerne.

Det er for alvor blevet populært at dyrke vin på kommercielt niveau i Danmark. På 24 år er antallet nemlig steget fra 0 til 120 vinavlere.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com