Sønderjyske frygtede for nyindkøb, da han blev nægtet adgang til landet

Ivan Djantou skrev i juni kontrakt med Sønderjyske, men det krævede tålmodighed for klub, agent og ham selv, før skiftet blev en realitet. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold, Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Sønderjyske-angriberen endte på et værelse i Nigeria, var sportschefen overbevist om, at handlen ville gå i vasken.

Sønderjyske præsenterede den 14. juni camerouneren Ivan Djantou på en fireårig kontrakt, men blot 16 dage forinden begyndte en lavine af problemer at rulle.

Så grelt, at det ikke lignede, den 22-årige angriber ville sætte sine fødder på en dansk grønsvær.

Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske

Casper Daather, sportschef, Sønderjyske Fodbold

Dette er historien om Ivan Djantous vej til Danmark, efter forhandlingerne med den albanske klub KF Skënderbeu kom på plads.

- Albanien er ikke en del af EU, så derfor tager det tid at hente spillere derfra. I Djantous tilfælde var det helt håbløst, siger Casper Daather, sportschef hos Sønderjyske Fodbold.

TV SYD har forespurgt et interview med Ivan Djantou om skiftet, men dette har ikke været muligt, da Sønderjyske Fodbold oplyser, han ikke er til rådighed for pressen endnu grundet sprogudfordringer.

Fortællingen bygger i stedet på erindringer fra sportschef hos Sønderjyske Fodbold Casper Daather og agent Martin Schiær.

Så stil stadionplatten til side og følg godt med.

Ulovlig tilstedeværelse opdages i lufthavnen

Rykket til Haderslev var et skridt op i karrieren for Ivan Djantou. Den danske liga er nummer 13 på UEFA's rangliste, mens Albaniens er på en 44. plads.

Derfor var det en forhippet camerouner, der den 29. maj stod klar i lufthavnen i Tirana.

Hans visum til Danmark var fortsat undervejs. Derfor var hans danske agent Martin Schiær fløjet ned til Albaniens hovedstad klokken fem om morgenen med underskrevne kontrakter til Sønderjyske og til en lejlighed i Haderslev, som skulle hjælpe ham hele vejen til lægetjekket i Danmark.

Krav for indrejse til Danmark uden visum

Som visumfri vil du normalt kunne indrejse i Danmark, hvis du opfylder følgende grundlæggende betingelser:

  • Du skal have et gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation. Passet eller rejselegitimationen skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter den planlagte dato for udrejse af Schengenområdet, og passet eller rejselegitimationen skal være udstedt inden for de seneste 10 år.

  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn - evt. et mindre beløb ved privat indkvartering, hvor værten indestår for alle udgifter. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, normalt ca. 500 kr. pr. døgn.

  • Du skal kunne sandsynliggøre og i nødvendigt omfang dokumentere formålet med opholdet i Danmark.

  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).

  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud.

  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.

  • Du må ikke være omfattet af den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud.

Kilde: Ny i Danmark

Få timer efter skulle de flyve, og den visummanglende angriber fik lov at gå mod gaten.

Men da hans camerounske pas blev scannet ved sidste sikkerhedstjek inden flyet til København, begyndte problemlavinen at rulle.

Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt

Martin Schiær, agent for Ivan Djantou

Ivan Djantou havde nemlig hverken nogen opholds- eller arbejdstilladelse i Albanien. Tilladelser som hans daværende klub KF Skënderbeu ikke havde ordnet for den 22-årige angriber, som de ifølge Martin Schiær ellers havde lovet.

Dermed befandt Ivan Djantou sig ulovligt i det land, han havde arbejdet i det seneste år.

En klump begyndte at vokse i agentens hals, da de tilbageholdes af albansk politi, som stod for sikkerhedstjekket.

- Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt. Jeg havde oplevet lidt, at de havde deres egne regler, og det blev dramatisk. Vi startede en kø på minimum 50 personer, der skulle nå deres fly, siger Martin Schiær.

Ivan Djantou ved præsentationen i Sønderjyske Fodbold. Klubben havde i længere tid holdt øje med ham, og ville være kede af, hvis handlen gik i vasken. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold

Det albanske politi insisterede på, at Martin Schiær fløj retur til Danmark, mens Ivan Djantou blev i deres varetægt.

Agenten ringede i lufthavnsmylderet til sportschefen i den albanske klub, Ardi Gjanci. Han overtalte politiet til at lade dem gå.

Resten af dagen gik på at planlægge næste forsøg på at komme til Danmark.

Martin Schiær fik en ide, der viste sig at være lige lovlig desperat.

Fanget i ingenmandsland

Ivan Djantou forsøgte at flyve andre steder hen, men det blev også afvist.

Angriberen stod ifølge agenten i en låst position, da han med sit camerounske statsborgerskab skulle have et Schengen-visum for at komme til Danmark.

Ansøgningen til visummet var i gang, men den kunne først godkendes, når han havde afgivet sit fingeraftryk i et Schengen-land eller i et land med en dansk ambassade.

Albanien har ikke en dansk ambassade og er ikke en del af Schengen-samarbejdet. Nærmeste ambassade lå i Beograd i Serbien.

Hvad er Schengen?

Schengen er et samarbejde mellem 27 lande, hvoraf 23 af medlemmerne kommer fra EU.

Formålet med Schengen-samarbejdet er, at det skal muligt for statsborgere og visumholdere i en af de 27 nationer at frit mellem landene.

For at få et visum til et Schengen-land, skal man opfylde følgende:

  • Have et pas som er gyldigt i tre måneder, efter dit visum udløber.

  • At du kan forsørge dig selv under opholdet (eller besøger en person, som skriver under på at forsørge dig under opholdet) og har hjemrejsebillet.

  • At du er sygeforsikret for hele perioden. Forsikringen skal gælde i hele Schengenområdet og for det antal dage, som din billet gælder til.

  • At du ikke er indberettet som uønsket i Schengens informationssystem (SIS), f.eks. er udvist af Danmark eller har indrejseforbud eller er omfattet af FN’s eller EU’s sanktionslister.

Kilde: Folketingets EU-oplysning

Da det ikke var muligt at flyve, lejede de i stedet en bil for at få visummet i orden. De nåede dog ikke så langt.

På grænsen til Montenegro, som ligger mellem Albanien og Serbien, blev de stoppet.

Ivan Djantou afvises for sit manglende visum, mens han også fik en bøde for manglende opholdstilladelse.

Martin Schiær erkender, at det var et desperat forsøg på at få sin klients skifte i hus. Naivitetens pris endte med en nat i den østeuropæiske intethed.

- Vi blev bedt om at vende om, og mens vi er i gang med det, blev vi standset igen. Han måtte jo ikke komme ind i Albanien igen, så vi var fanget i ingenmandsland, siger agenten.

Ivan Djantou på grænsekontoret mellem Montenegro og Albanien, hvor han skal skrive under på at være blevet afvist i grænsekontrollen. Foto: Privatfoto, Martin Schiær

Bøden, som Ivan Djantou var blevet pålagt, svarede ifølge Martin Schiær til 7.500 danske kroner.

Den kunne kun betales kontant. Her var et opkald til KF Skënderbeu igen en vej ud af problemerne som i lufthavnen dagen forinden.

Klubben imødekom bødebetalingen, men klubrepræsentanten kunne først komme dagen efter.

Derfor måtte Ivan Djantou og Martin Schiær overnatte på grænsen mellem Montenegro og Albanien. De sov i den lejede bil, som holdt parkeret i midterrabatten ved grænseovergangen.

Ivan Djantou ved lejebilen, som han med sine 191 centimeter og agenten Martin Schiær skulle overnatte i på grænsen mellem Albanien og Montenegro. Foto: Martin Schiær

Med bøden betalt kunne de køre tilbage til problemernes begyndelse. Lufthavnen i Tirana.

Her skiltes deres veje, da Martin Schiær kun arbejdede som agent på deltid og skulle tilbage til sin familie.

Ivan Djantou fik en anden mulighed, som hverken han selv, agent eller klub tænkte på inden.

I hotelbestyrerens klør

Ivan Djantou havde med sit camerounske pas 26 lande på verdensplan, han frit kunne rejse til.

Det gjaldt så at finde et land med en dansk ambassade og et VFS-center, som udsteder visa. Det var der i Abuja i Nigeria.

Sønderjyske indlogerede angriberen i millionbyen, som i første omgang var for fem dage.

Så hurtigt kunne visummet dog ikke klares, og hjemme i Haderslev begyndte troen på at lande den nye nummer ni at smuldre, da bookingen skulle forlænges.

- Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske. Han kunne ikke engang rejse ind i Albanien igen, siger Casper Daather.

Sportschefen brugte omkring flere timer om dagen på at tale i telefon med både Ivan Djantou, Martin Schiær og ambassaden for at være opdateret på situationen.

Ivan Djantou (Sønderjyske 9) mod Andreas Bjelland (Lyngby 6) under Superligakampen mellem Sønderjyske og Lyngby Boldklub på Sydbank Park i Haderslev fredag den 26. juli 2024. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Derudover skulle angriberen banke på ambassadens dør hver dag for at høre til sin sag.

Sportschefen beskrev Djantou som tillidsfuld gennem hele forløbet. Han var dog også nået til et punkt, hvor desperationen om at stå på dansk jord kunne føre ham til at søge hjælp fra de forkerte for at fremskynde processen.

- Uden for VFS-kontoret eller ambassaden var der mange mennesker, som ville tjene penge på at hjælpe. Det var dog ikke alle, der hjalp lige meget, siger Casper Daather.

Efter 11 dage lykkedes det så for Ivan Djantou. Papirerne var i orden, men de kuriøse episoder var ikke overstået.

Ivan Djantous oplysninger havnede som frygtet i de forkerte hænder. Godkendelsen endte nemlig ikke på ambassaden eller VFS-kontoret men på hotelbestyrerens bord. Hotellet som Ivan Djantou boede på i Abuja.

Casper Daather ved ikke, hvordan de endte dér.

- Det var ren reality-tv. Bestyreren krævede 400 amerikanske dollars fra os for at udlevere godkendelsen, men det nægtede vi at betale, siger sportschefen.

Det lykkedes klubben at overtale bestyreren for godkendelsen, og derfor kunne Ivan Djantou efter uger i uvished sætte kursen mod Danmark og fuldende sit skifte til Superliga-oprykkerne.

Ivan Djantou på træningsbanen i Haderslev. Video: Daniel Just Schram

Kan ikke være kræsen

Ivan Djantou har været i aktion i alle kampe for Sønderjyske indtil videre i sæsonen.

Selvom flere måneders arbejde var nær papirkurven, skræmte oplevelsen ikke Casper Daather for at handle med lignende klubber og lignende spillere igen.

Ivan Djantou i rolige omgivelser i DSB-toget mod Vojens for at bestå lægetjekket i Sønderjyske efter ugers venten. Foto: Martin Schiær

- Vi kan ikke tillade os at være kræsne. Hvis der er en spiller, som passer til det, vi leder efter, så skal vi forsøge at jagte dem. Skulle vi have en dansk angriber med samme profil, skulle vi have betalt meget mere, siger han.

TV SYD har også været i kontakt med Ardi Gjanci, sportschef hos KF Skënderbeu. I en SMS bekræfter han, at Ivan Djantou blev afvist i lufthavnen i Tirana. Han mener dog, at klubben havde styr på angriberens albanske opholdstilladelse, og det var det manglende danske visum, som udløste problemerne.

Næste opgave for Sønderjyske og Ivan Djantou er søndag, når FC København besøger Haderslev. Opgøret kan ses på TV3+ og Viaplay eller følges i TV 2 Sports liveblog.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com