Ekspert: Storkeungen spiller død ved ringmærkning

Storkeungen i Smedager forventes at spille død, når den skal ringmærkes ved middagstid. Foto: TV SYD og Storkene.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag middag bliver storkeungen i Smedager ringmærket. Storkene.dk går op i reden med brandværnslift.

Storkeungen får sig noget af en gedigen overraskelse, når der lørdag ved middagstid pludselig dukker en lift op ved redekanten med et par voksne mænd i.

Det er tid til at blive ringmærket, og ifølge Storkene.dk er tidspunktet velvalgt.

- Det er vigtigt, at storkeungen bliver i reden, når vi kommer derop. Ungerne spiller døde op til omkring fem ugers alderen, og så er de nemme at arbejde med, forklarer storkeekspert Mogens Lange.

Den efterhånden store unge kom ud af ægget mandag den 15. juni og er tæt på at være seks uger gammel. Derfor er det nødvendigt at ringmærke nu.

- Det er vigtigt, at den ikke flyver væk. Venter vi for lang tid, risikerer vi, at den er for svær at bakse med. Nu er den til at have med at gøre og forsøger ikke på at flagre væk. Det virker, som om den tænker noget i retning af “Hvis man spiller død, kan det være, at vedkommende ikke vil gøre mig noget”, siger han og tilføjer, at man venter med ringmærkning, indtil benet er stort nok. - Vi vil ikke risikere, at ringen flytter sig og volder problemer for fuglen, siger han.

Der går endnu tre uger, før storkeungen rejser sig helt op og basker med vingerne og hopper højt i reden. Den er dog allerede nu begyndt at baske lidt med vingerne for at få muskulaturen i gang, så den med tiden kan holde vingerne.

Ringmærket i over 100 år

Traditionen med at ringmærke storke kan dateres mere end 100 år tilbage i Danmark. Man gør det med henblik på at finde ud af storkens liv, når den ikke er på yngleplads i Danmark. Det svarer også på spørgsmål om, hvor storken trækker hen i sensommeren, hvor den yngler i foråret, og hvor den eventuelt dør henne.

- Hvis en fuglekyndig et eller andet sted i verden aflæser ringen, bliver det indrapporteret. Så havner det i sidste ende hos os igen, og så kan vi få de data. Det er meget nyttig viden, og ringen bliver siddende hele livet med id-nummer, siger Mogens Lange.

Storkeunger i Smedager

  • 2019: Anna og Lotte 
  • 2018: Alma, Anton og Line 
  • 2017: Alfred
  • 2016: Pippi
  • Fra 2011 - 2015 fik ungerne ingen navne. Alle unger er dog ringmærkede.

På ringen står der “Zoologisk Museum, Copenhagen” samt et id-nummer. I lige år skal ringen på højre ben. I ulige år på venstre ben.

- Det sker, så man på afstand kan se, at den er fra eksempelvis et lige år. Når vi så kommer tættere på, kan vi se, at det oven i købet er en dansk stork. Så har vi allerede en lille indikation af, hvor gammel den muligvis er, forklarer han.

Samtidig er det en dansk tradition at placere ringen nederst på benet. Den sidder nederst, fordi der så ingen risiko er for, at ringen vil genere storken på sigt.

- Nogle spørger, hvorfor vi ikke ringmærker oppe midt på benet ved det, der minder om et knæ.

Men vi bliver ved at gøre det forneden, fordi man engang imellem ser en stork, hvor ringen er gledet lidt ned over det led, der er midt på benet. Hvis den så sætter sig fast på det sted, kan det være så meget til gene for storken, at benet nogle gange svulmer op på begge sider af ringen. Det er svært at hjælpe en stork med hævet ben. Nederst kan der ikke ske noget, så derfor bliver vi ved med at gøre det på den måde af hensyn til storken selv, siger Mogens Lange.

Det danske ringmærke er lavet af aluminium og er aluminiumsfarvet. Den har en bestemt form med en lille kant bag på ringen.

Tidligere ungers skæbne ukendt

Alle unger i reden i Smedager er blevet ringmærket. På trods af den omhyggelige registrering af de lokale storkeunger har det dog endnu ikke kastet oplysninger om fuglenes videre liv af sig.

- Vi har ikke set eller hørt om en eneste af de unger, der er blevet ringmærket i Smedager, fortæller Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk.

- Derimod har vi fået rigtig mange genmeldinger af de unger, vi har ringmærket i Gundsølille. De yngler i både Niedersachsen og Slesvig-Holsten, ligesom nogle er konstateret omkommet i Spanien, fortæller han og tilføjer:

- Jeg tror, det har noget at gøre med, at de unge storke fra Smedager overvejende er østtrækkere, der overvintrer i Afrika og dermed har høj dødelighed på trækket. Dem fra Gundsølille er nok langt overvejende vesttrækkere, der ikke tager længere end til Spanien eller måske det nordvestlige Afrika. De har en langt kortere flyvetur og dermed en langt lavere dødelighed.

Samtidig med ringmærkningen tager Storkene.dk en brystfjer fra storkeungen. Den skal bruges til en DNA-test, der fastslår storkeungens køn. Resultatet af testen foreligger inden for tre uger.

Tema

Storkene 2020

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com