Hvad skal storkene hedde? Stem på navne med sms

De populære danske Tour de France ryttere Cort og Vingegaard er populære hos TV SYDs seere, når storkeungerne skal navngives. Foto: Alex Broadway og Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storkeungerne i Smedagerreden skal have deres navne, og du kan nu stemme på ét af tre forslag. Send os en sms med dit forslag senest torsdag 21. august.

Da 3. etape af Tour de France forleden kørte mellem Vejle og Sønderborg, var der blot 17 km i luftlinje mellem cykelrytterne og de to unger i storkereden i Smedager.

Om netop det faktum har inspireret mange seere er uvist. Dog er det en kendsgerning, at det altovervejende flertal af forslag fra seerne tog udgangspunkt i verdens største cykelløbs gæstevisit på de syd- og sønderjyske veje.

Især den danske cykelrytter i gult, Jonas Vingegaard, og manden i den prikkede trøje, Magnus Cort, prægede de mange navneforslag til storkeungerne.

Sådan stemmer du på storkeungernes navne

Sms STORK 1 til 1245 for at stemme på Cort & Vingegaard

Sms STORK 2 til 1245 for at stemme på Kaj & Andrea

Sms STORK 3 til 1245 for at stemme på Oscar & Alma


Eksempel:

Vil du stemme på Kaj & Andrea, skriver du STORK 2 i en sms og sender den til 1245.

(Husk mellemrum mellem Stork og tal)


Afstemningen er slut på torsdag 21. juli kl. 23.59.

De tre muligheder

Fantasien hos TV SYDs seere fejler ikke noget, når det kommer til navngivning af storkeungerne. Gin & Tonic, Dan & Mark og Yin & Yang er blot nogle af de flere end tusinde bud, der de seneste dage er strømmet ind til redaktionen fra såvel Syd- og Sønderjylland som resten af Danmark.

Ud over cykelrytterne var sidste års mest populære navne til nyfødte danskere også godt repræsenteret. I 2021 blev flest drenge forsynet med navnet Oscar og flest piger kaldt Alma.

Mange seere har fundet inspiration i et navneforslag, som også tidligere år har været populært, når storkeunger i Smedager skulle navngives - nemlig dansk børne-tvs mest elskede frø og papegøje, Kaj og Andrea.

Blandt de 800 mails med navneforslag fra seerne har TV SYD derfor nu fundet frem til tre navnekombinationer, der skal stemmes om:

1. Cort & Vingegaard

2. Kaj & Andrea

3. Oscar & Alma

Send dit bud som sms til 1245, og skriv Stork 1, 2 eller 3. Det er gratis ud over almindelig sms-takst at deltage i afstemningen.

Afstemningen løber indtil torsdag kl. 23.59.

Det har seerne tidligere døbt storkeungerne

Astra & Zeneca - 2021

Ronja - 2020

Anna og Lotte - 2019

Alma, Anton og Line - 2018

Alfred - 2017

Pippi – 2016

Fra 2011 - 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

Det var en hun

Storkeungerne i Smedager er ringmærkede med navnene 1E57 (han) og 1E58 (hun). I første omgang vidste vi, at den ene unge var en han. Fjerprøven, som skulle kønsbestemme den anden unge, var slået fejl, men fredag i sidste uge kom resultatet af den også. Det er en hun.

Afstemningen løber indtil torsdag ved midnat. Fredag formiddag offentliggøres så det vindende navnepar på tvsyd.dk.

Vi trækker lod om en TV SYD T-shirt til to af deltagerne i sms-konkurrencen.

Breaking

Budget vedtaget udenom borgmester

Christian Bro. Borgmester i Fredericia fra Socialdemokratiet. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Opdateres...

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com