Et stort storkeår er ved at være slut - nu venter en travl vinter med åbning af webshop, dialogmøder, foredrag og storkerejser

Sådan så det ud i Smedager i begyndelsen af april - fire unger kom til verden. Fotoarkiv Foto: Storkene.dk/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fuglen er fløjet. Storkesæsonen i Danmark er gået - trods tragiske hændelser - langt bedre end forventet, og nu er storkeunger på vej i vinterhi.

Der er højtryksvejr i disse dage med solskin og en let brise. Det er flyvevejr for storke. 

Nogle af årets danske storkeunger er allerede draget mod sydligere himmelstrøg, de andre unger ventes snart at følge trop. Når de alle er rejst hjemmefra, drager også forældrestorkene afsted. Hr. og fru stork i Broderup og Annika og Alfred i Rens.

Tyske Connie fra Smedager er nu endelig taget afsted. Magen Clyde er set ved reden de seneste døgn, men mon ikke også han mærker, at dagene bliver kortere, og det smukke sensommervejr signalerer opbrud for hanstorken også?

Lige nu er der kun en unge tilbage i Broderupreden. De tre andre - Simba, Findus og enten Louie eller Bella - er draget mod syd. I Annikas rede i Rens bor alle tre unger hjemme endnu. Men de er også først klækket midt i juni - og det er sent.

Annika og Anton med årets tre unger fra i reden i Rens. Foto: Susanne Lund

Livet i Smedager 2021:

  • Den 7. marts lander Clyde i reden efter at have overvintret i Sydafrika eller Spanien.
  • De første dage i april lander en tysk hunstork i reden hos Clyde. Den bliver senere af TV SYDs seere døbt Connie.
  • Mellem den 9. og 17. april lægger Connie fem æg.
  • Mellem den 14. - 16. maj kommer fire storkeunger til verden.
  • Allerede den 18. maj har Clyde fjernet to døde storkeunger, som ikke klarer de første døgn.
  • De to tilbageværende storkeunger vokser og klarer sig godt og bliver i løbet af sommeren navngivet Zeneca (hanstork) og Astra (hunstork).
  • Hanstorken Zeneca får den 5. juli påsat en GPS-sender af den tyske storkeprofessor Michael Kaatz. Senderen skal være med til at opklare, hvor storkene flyver hen, når de indleder trækket til vinterhiet.
  • Fredag den 30 juli viser Zenecas GPS-signal på Animal Tracker, at den er landet i en gylletank tæt på reden i Smedager.
  • Undersøgelser af gylletanken søndag den 1. august bekræfter den værste frygt: Zeneca og søster Astra er druknet i gylletanken.
  • Søndag den 15. august om morgenen letter Connie og Clyde for sidste gang i denne storkesæson fra reden i Smedager.
  • Torsdag den 19. august vender Connie kortvarigt tilbage til reden, men opholder sig kun der i to døgn. Clyde kommer også tilbage, og er der d.d. stadig.

- Selvom Annikas unger ikke er ret gamle og godt kunne bruge lidt mere flyvetræning, så forventer jeg, at de også trækker mod syd meget snart. Det er de nødt til. Det er lyset og vejret, der afgør, hvornår rejsen starter for dem, siger Jess Frederiksen, formand i foreningen storkene.dk. 

- Astra og Zeneca lærte os meget

Og storkeungerne Astra og Zeneca fra Smedager - ja, som de trofaste storkeentusiaster ved, så omkom de på tragisk vis i en gylletank tæt på deres rede, lige som de var begyndt at øve sig i at flyve.

- Det var bare en hæslig hændelse, og som vi slet ikke var forberedt på, genkalder Jess Frederiksen sig dagene omkring den 31. juli, hvor de to unger forsvandt.

Storkeungerne, der var årets afkom efter Connie og Clyde i tv-reden i Smedager, forsvandt ligesom deres unge liv var begyndt. Den eneste grund, til at vi kender deres skæbne, er at hanstorken Zeneca nogle uger forinden havde fået en GPS-sender påmonteret sin ryg.

I dagene efter deres død i gylletanken, udtalte Jess Frederiksen, at Astra og Zeneca ikke er døde forgæves: 

Hvem, hvad, hvor: Her er de fire storkepar

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april ned i reden. Parret har fået hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba. Eksperterne regner med, at hunstorken er den samme, som lå med en tysk mage og rugede på et æg i samme rede i nogle uger i 2020. Parret forlod siden reden og det uklækkede æg. Det er familien Jacobsen, der har givet ungerne navne efter årets kattekillingekuld. De voksne storke kalder familien Hr. og Fru Stork. Simba og Findus har får påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker kan følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet.


Smedager: Clyde og den tyske hunstork Connie fik i begyndelsen af april hanstorken Zeneca og hunstorken Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli.


Rens: Efter en del flakken rundt slog 13-årige Annika og den firårige svenske hanstork Alfred fra Skåne sig ned i Rens, hvor de omkring d. 14. juni fik tre unger. På grund af den sene klækning er de endnu ikke begyndt trækket i vinterhi. Den ene af ungerne er døbt Christian. De to andre kender man ikke kønnet på, da DNA-testen slog fejl. Derfor har de ikke fået navne. Hanstorken Christian er opkaldt efter gårdens grundlægger og bærer også en GPS-sender. Christian kan man derfor også følge på AnimalTracker. 


Bjerndrup: Siden maj har der boet et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger på vingerne. Parret forventes, lige som de andre storkepar, at vende tilbage til deres danske reder i foråret 2022.

- Med deres dødsfald fik vi en viden, som er særdeles brugbar for os. Det var tragisk, at de skulle ende deres liv i en gylletank. Men deres død betyder, at vi i den kommende vinter vil arbejde målrettet med at forhindre, at det sker igen.

Hvilket arbejde der venter, vender vi tilbage til.

Selvom den tragiske hændelse i Smedager har fyldt en del hos både formand Jess Frederiksen og storkeekspert Mogens Lange og ikke mindst hos alle de mennesker, der ser storke-tv på TV SYD, så har det ifølge de to storkeentusiaster været et storkeår over al forventning:

Storkeparret i Broderup - Hr. og Fru Stork, som familien Jacobsen, der bor på gården, hvor storkenes rede står, har døbt parret. De er ikke ringmærkede, så derfor ved man ikke, hvorfra de stammer. Foto: Lone Gabelgaard

Tre ynglende par, ni unger og et umodent storkepar

- Vi havde jo forberedt os grundigt på, at flere storke ville kunne slå sig ned i Danmark ved at lave den her mur af 50 indflytningsklare reder i ådale langs den dansk-tyske grænse. Og det har virket efter hensigten. To storkepar, udover Conni og Clyde i Smedager, har fået i alt syv unger på vingerne. Desuden har der siden maj boet et ungt par i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger, men de vil helt sikkert også søge tilbage hertil til næste år. Det er mere, end vi næsten turde drømme om, siger Jess Frederiksen.

Storkene.dks formål er at arbejde for, at storken igen slår sig ned i Danmark som fast ynglefugl. For omkring 120 år siden var der omkring 4.000 ynglende storkepar. De sidste storke forsvandt i begyndelsen af 1990'erne. Fødeknaphed og et landskab intensivt dyrket af landbruget har ikke været storkevenligt.  

Men med storkeforeningen, Markus Jebsens Naturfond og velvillige menneskers hjælp i form af indflytningsklare reder, 20 nye vandhuller og fiskefoder, er det lykkedes at få nogle af storkene fra den stærkt voksende tyske bestand til at slå sig ned i Danmark i år - og der må gerne komme flere til, hvis det står til medlemmerne i storkeforeningen.

Få nye reder til sæson 2022

I den kommende vinter bliver opgaverne dog helt anderledes end i 2020. Her knoklede medlemmerne med at sætte i alt 50 nye storkereder op som en 'mur' langs grænsen. Mogens Lange drømmer om at sætte endnu tre til fire reder op, men så er det også slut:

- Der er et par steder helt nede syd for Tønder og ved Vidå, der er fantastisk velegnede til storke. Men ellers har vi nok reder i et storkevenligt landskab med vandhuller, åer og enten slåede eller afgræssede enge, som der er brug for, hvis storken skal kunne leve her, forklarer han.

I stedet plakater, dialogmøder, kopper og T-shirts 

Nu begynder et nyt kapitel for Jess Frederiksen og Mogens Lange og de andre medlemmer i storkeforeningen. Den kommende vinter skal der ikke knokles med reder, men inviteres til dialogmøder og foredrag, og så skal der tjenes penge:

- Vi vil her i efteråret invitere til møder med landmænd, der bor tæt på storkerederne. Vi vil så gerne passe på storken og ikke mindst ungerne, mens de er her. Så vi drømmer om, at vi i et samarbejde kan holde de åbne gylletanke lukkede i cirka fem til otte uger, fra ungerne begynder at flyve, og til de rejser i vinterhi, forklarer Mogens Lange.

Hvordan det skal foregå, kommer an på, hvordan landmændene stiller sig til problematikken. Men faktisk gav landmand Iver Hansen ved storkereden i Rens, hvor storkeparret Annika og Alfred bor, et bud på, hvordan det kan løses ved at lægge en presning over sin åbne gylletank: 

- Det virker umiddelbart som en enkel, billig og ikke mindst brugbar løsning, men nu må vi også høre landmændene ad. Hvad tænker de?, siger Mogens Lange, der regner med at sende invitationer ud meget snart.

Og så åbner storkene.dk den 1. oktober en webshop.

- Vi har fået trykt de flotteste plakater af årets storke i de forskellige reder i år, som man vil kunne købe. Desuden har vi fået lavet krus, T-shirts, poloshirts, kasketter - alt sammen med storkemotiver på, og vi sælger også storkereder. Og der er mere på vej, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu, forklarer Jess Frederiksen:

- Det meste i shoppen bliver lavet som certificeret Fairtrade og i økologisk kvalitet, og alt overskud går selvfølgelig til foreningens arbejde.

Desuden vil man snart kunne komme til foredrag med de to herrer, og der er også rejseaktivitet for interesserede på vej.

- Vi har i flere år lavet rejser til forskellige steder i Europa for at opleve storken, den aktivitet genoptager vi og udvider. Lige nu har vi to rejser på bedding med blandt andet en rejse til Bayern. Og så vil Mogens og jeg også lave en foredragsrække om storken, siger Jess Frederiksen.

2022: Forventer endnu flere ynglende storke

Til næste år forventer Jess Frederiksen og Mogens Lange, at endnu flere storke vil finde vej til Danmark. 2018 var nemlig et stort storkeår i Nordtyskland, og ungerne fra den årgang vil i 2022 være fire år gamle.

- Vi forventer at se endnu flere storke til næste år. Vi ved, at årgang 2018 er stor, og de er som fireårige netop kønsmodne og vil søge tilbage til deres hjemstavn for at yngle, så der er god grund til at tro, at vi vil se endnu flere ynglende par i 2022 i Danmark også, mener Jess Frederiksen.

Følg Findus, Simba og Christian gennem vinteren

Selvom der er travlhed med at forberede næste års invasion af storke i Danmark, så kan du stadig følge storkene fra både Broderup og Rens. Der er i alt tre unger, der har fået en GPS-sender på, og dem kan man følge på Animal Tracker, som også kan downloades som app. De tre storke fra Sønderjylland, man kan følge, er Findus og Simba fra Broderup og Christian fra Rens. Desuden kan man også følge storken Michaela fra storkereden ved Gundsølille ved Roskilde.

Tema

Storkene 2021

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com