På et tidspunkt i marts sad Lars Jensen og så fjernsyn. Danmark var på det tidspunkt lukket ned. Skoler, biblioteker, institutioner og meget mere havde lukket dørene permanent i ugevis.

Lars Jensen tænkte meget på at holde afstand til sine forældre og bekymrede sig for dem i risikogruppen. Han var sendt hjem fra sit arbejde og holdt virtuelle møder på sit kontor i kælderen. Omgangen med venner blev gjort digital og kram blev bandlyst.

- Det var belastende ikke at se sine kollegaer over en kop kaffe. Jeg savnede dog ikke at kramme. Der er jeg mere til et fast håndtryk. Men det må man jo heller ikke, siger Lars Jensen.

Men den aften foran fjernsynet så han noget, som forandrede hans tid i kælderen. Det var et tv-program på TV 2. Han husker ikke, hvad det hed, men det handlede om coronakrisen, og hvordan nogle mennesker udviste samfundssind og gjorde en forskel.

Særligt ét indslag gjorde indtryk på Lars.

Lars Jensen er en af de danskere, som TV SYD har fulgt i forbindelse med programmet ’Vores 2020 – Året vi aldrig glemmer’, som sendes den 27. december.

Du kan allerede nu se programmet lige her.

En strøm af plastik

På fjernsynet tonede en mand frem, som fortalte, at han var medlem af en gruppe på Facebook, som kaldte sig ’Makers mod Corona’. Medlemmerne brugte 3d-printere til at fabrikere plastikbøjler til visirer, som sundhedspersonale kunne bruge. Gruppen havde nogle hundrede medlemmer.

På det tidspunkt i marts var mange lande drænet for håndsprit og havde udsolgt af mundbind og visirer. De såkaldte værnemidler. På verdensplan kæmpede lande for at skaffe værnemidler, som skulle beskytte sundhedspersonale og patienter på hastigt pressede sygehusgange.

- Det ramte noget i mig, siger Lars.

Han tænkte på, at der stod flere 3d-printere på hans arbejde, som ikke blev brugt. Lars underviser i tømreruddannelsen på erhvervsskolen Learnmark i Horsens. Lars tænkte også på, at han kunne være med til at printe bøjler til sundhedspersonalet på de danske sygehuse.

Han ringede til sin chef og fik grønt lys til at låne printerne.

- Der var ingen tvivl om det. Jeg hentede dem med det samme, siger han.

Han lagde sæderne ned i sin bil og kørte ind på sit arbejde. Han kunne have fire i bilen. De var tunge. Omkring 20 kg stykket. Så hentede han fire igen.

I alt otte printere stillede han på sit kontor.

Så vippede han kontakten, og maskinerne vågnede til live.

Børn på arbejde

De store maskiner summede og varmede kælderen op.

Lars fik kontakt med gruppen på Facebook og fik derfra en printerfil. Det er kort sagt den opskrift, 3d-printeren læser for at fabrikere noget. Det tog den fire en halv time at lave to bøjler.

Lars indrettede sit arbejde og familieliv efter printernes arbejde. Han lærte sin ti-årige datter Nadja at tømme og starte printeren, så de næsten kørte i døgndrift. Han startede den om natten, og tidligt om morgenen genstartede Nadja den. Nogle gange arbejdede Lars også hele natten, så han selv kunne genstarte printerne.

Når printeren var færdig, tog de bøjlerne ud, tjekkede dem for fejl og pakkede dem ned. Derefter blev de sendt til Aarhus og Odder, hvorefter de blev distribueret ud til sundhedspersonale. Det blev et projekt mellem far og børn.

- Jeg bliver glad, når jeg kan gøre noget og gør noget godt. Ellers bliver jeg ærgerlig bagefter. Jeg har altid hjulpet til, når det er muligt. Jeg er også bloddonor og organdonor, siger Lars.

Først producerede de 500. Så tog de en is og fejrede det. Så lavede de 200 mere. Og 200 mere. Til sidst nåede de over 1.200 bøjler.

Alle sammen gjorde livet mere sikkert på landets hospitaler og plejehjem. Da det igen blev muligt at købe værnemidler i verden, købte tandlæger bøjlerne.

Pengene blev brugt til at købe mere filament, som er det materiale, printeren bygger med.

En hilsen i supermarkedet

Lars fulgte med i gruppen på Facebook og kunne se, at hans arbejde gjorde en forskel. Flere gange kom der hilsner fra sundhedspersonale, hvor de takkede for deres arbejde.

Men en dag kom det tættere på.

Lars var i supermarkedet Rema 1000 for at handle. En dame kom mod ham. Hun ville sige noget, kunne han se.

- Jeg troede, at det var en forælder fra skolen. Men så sagde hun hej og spurgte, om det var mig, som printede, siger Lars.

Damen fortalte, at hun arbejdede på lungemedicinsk afdeling på det nærmeste sygehus og brugte Lars’ bøjler på sine visirer.

- Så takkede hun for mit arbejde. Det var lidt vildt og en fed følelse af at gøre en forskel, siger Lars.

Han har afleveret printerne på sit arbejde igen. Nu er der værnemidler nok på landets sygehuse, så det er ikke nødvendigt at printe flere bøjler.

Han vil helst glemme 2020 og vågne den 1. januar til en verden uden covid-19. Men det ved han godt, ikke sker.

- Jeg håber, at det ikke bliver et år mere med restriktioner. Selvom vi er trætte af det, så prøver vi alligevel at vise samfundssind, slutter Lars. 

’Vores 2020 – Året vi aldrig glemmer’ sendes den 27. december.