TV SYD afdækkede kommunalt spildevands-rod - nu er Rigsrevisionen på sagen

Der er i 2021 udledt 35 mio. m3 regnopblandet urenset spildevand fra overløbsbygværker indeholdende ca. 462 tons kvælstof, oplyser miljøminister Lea Wermelin (S). Nu skal Rigsrevisionen undersøge, om man kan stole på de indberettede tal. Foto: Pia Thorsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I foråret 2021 dokumenterede TV SYD, hvordan flere kommuner begår alvorlige fejl, når de indberetter, hvor meget urenset spildevand, de lukker ud i vandløb, søer, fjorde og i havet.

Fejlene omfattede alt fra forkerte beretninger af den mængde fosfor, kvælstof og organisk stof, som overløbsvand fra kloakker indeholdt, til fejlagtige oplysninger om placering af rensningsanlæg, manglende registrering af en stor andel af de kommunale overløbsbygværker og manglende tilladelser til overløb.

Tema

Spildevandssagen

I et ministersvar til Troels Lund Poulsen vurderer miljøminister Lea Wermelin (S), at op mod en tredjedel af de kommunale spildevandsoverløb ikke har en gældende udledningstilladelse. Det er ellers lovpligtigt.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her er ét stort virvar, og at der hersker kaos i forhold til, om kommunerne har styr på deres tilladelser

Troels Lund Poulsen (V), MF og statsrevisor.

Indberettede kun ét overløb af 59

Værst så det ud i Vejen Kommune, som i årevis kun havde indberettet overløb fra ét af kommunens 59 overløbsbygværker.

Trods den manglende indrapportering blev der ikke fra Miljøstyrelsens side taget skridt til at afkræve Vejen Kommune de manglende data.

De reelle mængder af urenset spildevand, som blev udledt til vandmiljøet fra kommunens kloaknet, når kraftig regn fik kloakkerne til at løbe over, er derfor ikke registreret i de landsdækkende opgørelser over, hvor meget urenset spildevand, der lukkes ud i vandmiljøet.

Urenset overløbsvand fra kloakker er blandt andet årsag til, at badestrande med jævne mellemrum må lukkes på grund af colibakterier og er – måske endnu mere alvorligt – med til at skabe iltsvind og fiskedød i havmiljøet.

Ikke et sekund i tvivl om, at det er et virvar

Det er blandt andet sager som den fra Vejen Kommune, der har fået Troels Lund Poulsen til at rejse problemet overfor folketingets statsrevisorer, som nu har bedt Rigsrevisionen undersøge i alt fem konkrete spørgsmål, som alle retter sig mod det tilsyn, der føres med kommunernes håndtering af overløbsvand fra kloakkerne.

Rigsrevisionen skal blandt andet undersøge, om myndighederne har "vurderet risikoen for, at de registrerede spildevandsudledere indberetter forkerte mængder spildevand".

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:

  • Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af og tilsyn med udledningen af spildevand i Danmark?
  • Om Miljøministeriet og Skatteministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med, at indberetninger om udledt spildevand er korrekte, både indberetninger om overløbssteder og om afgiftspligtige udledninger?
  • Om spildevandsafgiftsloven og miljøbeskyttelsesloven håndhæves tilfredsstillende af Miljøministeriet og Skatteministeriet? Eksempelvis kan Told- og skatteforvaltningen uden retskendelse foretage eftersyn af spildevandsanlæg mv. og efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale mv.
  • Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har vurderet risikoen for, at de registrerede spildevandsudledere indberetter forkerte mængder spildevand?
  • I hvilken udstrækning Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen har udnyttet kontrolmuligheder og sanktioneret eventuelle overtrædelser? Fx kan myndighederne med bøde sanktionere spildevandsudledere, hvis fordi de forsætligt eller groft uagtsomt har indberettet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.


Kilde: Statsrevisoranmodning Nr. 16 Statsrevisoranmodning om undersøgelse af tilsynet med udledning af spildevand

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her er ét stort virvar, og at der hersker kaos i forhold til, om kommunerne har styr på deres tilladelser, siger Troels Lund Poulsen.

I 2021 indskærpede miljøminister Lea Wermelin i et hyrdebrev overfor kommunerne, at der ”til enhver tid skal være en eksisterende udledningstilladelse til alle udledninger af spildevand.” (ministerens understregning / red.).

- Men der er ikke sket noget siden. Jeg har spurgt ministeren, men intet i hendes svar indikerer, at der er kommet styr på udledningstilladelserne, siger Troels Lund Poulsen.

Vi ved ikke, hvor meget kloakvand der ender i naturen

Troels Lund Poulsen peger på, at de manglende tilladelser og upræcise indberetninger betyder, at der ikke findes et retvisende billede af de mængder iltforbrugende stoffer, der tilføres vandmiljøet.

Sandheden er, at man ikke ved, hvor meget der er tale om, for man har ikke det fulde overblik over, hvor meget, der bliver udledt, når der ikke er en miljøtilladelse til en tredjedel af overløbene

Troels Lund Poulsen (V), MF og statsrevisor.

Han mener, vi er nødt til at finde ud af, hvor stort problemet er.

Eksperter vurderer, at de kommunale overløb bidrager med to-tre procent af de samlede næringsstofudledninger.

- Sandheden er, at man ikke ved, hvor meget der er tale om, for man har ikke det fulde overblik over, hvor meget der bliver udledt, når der ikke er en miljøtilladelse til en tredjedel af overløbene, siger Troels Lund Poulsen.

- Og alle skal jo have en miljøtilladelse, uanset hvor meget de udleder. Man kan ikke bare sige, at fordi det er en kommunal forsyning eller en kommune, så kan man bare se igennem fingre med det, påpeger han.

Landbrug tilfreds med undersøgelse

Hos landbruget modtages nyheden om, at Rigsrevisionen nu vil undersøge tilsynet med kommunernes udledninger med glæde.

Landmand Knud Jeppesen fra Sandvad ved Jelling har længe kæmpet for ”retfærdighed” på området:

- Der kommer forhåbentligt ud af det, at Rigsrevisionen får set på de mange ulovlige udledninger, siger han.

Knud Jeppesen har i flere år gravet i de kommunale indberetninger og udledningstilladelser – og han finder dem utilstrækkelige:

- Jeg vil tro, at halvdelen af alle udløb er ulovlige, og det er ikke ok i et Danmark, hvor både landbrug og virksomheder bliver straffet med politianmeldelser og bøder, hvis vi ikke har styr på vores tilladelser og laver ulovlige udledninger, siger Knud Jeppesen.

Når vi gang på gang kan se, at kommunerne lukker meget mere ud, end det de siger, de gør, så er det os, der får skylden for det, de ikke indberetter

Knud Jeppesen, landmand, Jelling

Rigsrevisionen beretning forventes i 2023

Knud Jeppesen mener, at landbruget får skylden for dele af de kommunale udledninger af næringsstoffer til miljøet, når kommunernes indberetninger ikke er retvisende.

- I Danmark trækker man den næringsstofudledning, der stammer fra dyrene, naturen og fiskedammene fra de samlede udledninger, og så siger man, at resten kommer fra landbruget. Når vi så gang på gang kan se, at kommunerne lukker meget mere ud, end det de siger, de gør, så er det os, der får skylden for det, de ikke indberetter, siger Knud Jeppesen.

Troels Lund Poulsen regner med, at Rigsrevisionen kommer med sin beretning i løbet af 2023.

- Min forventninger er, at den kommer i løbet af foråret/tidlig sommer 2023, afhængigt af hvor omfattende det bliver, det de skal undersøge, siger Troels Lund Poulsen.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der bestemt én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com