78-årig patient slæber enormt instrument med på hospitalet tre gange om ugen
Bo Lykke Jørgensen har levet et liv inden for musikken verden, og har han besøgt folkeslag, som de færrest har hørt om. Men alderen har han fået nyresvigt og er blevet dialysepatient. Nu spiller han fagot på sygehuset for at skabe god stemning, og bare fordi han ikke kan lade være.
Musikalske toner, der flyder på et sygehus, er næppe hverdag mange steder i sundhedsvæsnet.
Men på dialyseambulatoriet på Sønderborg Sygehus er det efterhånden fast inventar - i hvert fald tre dage i ugen.
Her sidder 78-årige Bo Lykke Jørgensen fra Broager nemlig og spiller på sin fagot fra sin enestue, når han er i dialysebehandling.
- Fagotten er mit halve liv. At kunne spille på den holder mig i live. Det er der ingen tvivl om, siger Bo Lykke Jørgensen.
Hvad er dialyse?
Nyrerne sørger normalt for at rense blodet og fjerne overskydende væske fra kroppen.
I løbet af et døgn renses op mod 180 liter væske fra blodet, og det betyder - når nyrerne svigter - at mennesker er i livsfare.
Derfor er dialysepatienter afhængige af at kunne komme i dialyse, da dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet.
Der findes to typer af dialyse: Hæmodialyse og peritonealdialyse.
Ved hæmodialyse renses blodet, mens det passerer gennem et kunststoffilter i en dialysemaskine. Hæmodialyse kræver adgang til en blodåre, enten ved en operation eller gennem et kateter, så dialysemaskinen kan pumpe blod fra blodbanen gennem filteret og tilbage til kroppen efter rensning.
Ved peritonealdialyse renses blodet gennem bughulen. Bughinden fungerer som et filter, idet affaldsstofferne passerer fra et blodkar i bughindens væg til en dialysevæske, som hældes ind i bughulen gennem et plastikrør (kateter).
Når væsken atter tømmes ud af bughulen, fjernes affaldsstofferne fra kroppen, og en ny, ren væske hældes ind. Kateteret anlægges under bedøvelse og er permanent og vokset fast, så kun den yderste del stikker ud gennem huden.
Det er muligt at varetage egen behandling derhjemme, hvis man er lært op i det på dialyseafdelingen.
Kilder: Sundhed.dk og Netdoktor
I 1986 fik han kræft i den ene nyre, og den blev kort efter fjernet. Kræften havde dog også spredt sig til den sidste nyre, men nyren var anvendelig indtil 2022, hvor den også blev fjernet.
Derfor er Bo Lykke Jørgensen i dag dybt afhængig af en dialysemaskine, der renser blodet, som nyrerne ellers ville have gjort. Og på den måde er sygehuset blevet hans andet hjem.
- Halvdelen af mit liv er skåret væk. Jeg er i behandling i fire timer af gangen, og jeg er altid træt efterfølgende, så det tære på krafterne, siger han.
Musikalsk verdensborger
Da Bo Lykke Jørgensen blev klar over, at han havde udsigt til en tilværelse som stamgæst på dialyseafdelingen, fandt han sin fagot frem fra gemmerne.
Og det er langt fra tilfældigt, at han i dag er bedste venner med det dybtklingende træblæseinstrument.
Han lever og ånder for musikken og har tidligere levet som professionel musiker. Derfor har han blandt andet spillet fagot på store adresser i de fleste steder i Europa, ligesom han har været en del af Det Kongelige Kapel og Sønderjyllands Symfoniorkester.
- Jeg har elsket at rejse rundt, og det har aldrig været surt arbejde for mig.
I de senere år er han ufrivilligt blevet en flittig gæst i det danske sundhedvæsen, og det var bestemt ikke planen, at han skal bruge sin seniortilværelse her.
Bo Lykke Jørgensen er nemlig en berejst mand, og han har besøgt folkeslag, som de færrest har hørt om.
Det tæller blandt andet Kalashfolket i det nordlige Pakistan, hvis sprog er skriftløst, Danifolket på Ny Guinea og stammefolket i Omo-dalen i det sydlige Etiopien, der kun kan tale sandt.
- Hvis mit liv havde formet sig, som jeg gerne ville, så ville jeg som pensionist rejse rundt og genopleve de folkeslag, som jeg engang besøgte. Jeg er nysgerrig på at se, hvordan det er gået dem over årene, siger han.
Humørspreder
Efter at den sidste nyre sagde fra, er udenlandsdrømmene blevet utopiske. Men intet er bekendt så galt, at det ikke er godt for noget andet.
I stedet bruger Bo Lykke Jørgensen sin tid på at sprede glæde på sygehuset - bevidst eller ej.
- Det er hyggeligt, at han sidder og spiller. Man kan jo gå og nynne lidt med, hvis det er nogle melodier, som man kender, så det spreder en god stemning på afdelingen, siger Freja Hansen, der er sygeplejerske på sygehuset.
Musikken har også en anden betydning. Den er nemlig et udtryk for, at Bo Lykke Jørgensen har det godt.
Det fortæller hustruen Hanka Lykke Jørgensen.
- Når han spiller er det tydeligt for mig, at han glemmer tid og sted. Sygdommen træder ligesom i baggrunden, og så er han i musikkens verden.
Og den betragtning er noget, som hovedpersonen selv kan genkende.
- Når jeg får min fagot med mig, så er alt så godt, som det kan blive for mig. Det er dejligt, siger Bo Lykke Jørgensen.
