En søndag morgen i sommeren 1964 sad en mand fra Jernvedlund og læste avisen Vestkysten.

I avisen stod der, at Schackenborg holdt åbent hus, og mandens familie besluttede at tage den 60 kilometer lange køretur sydpå for at se Schackenborg, der på dét tidspunkt tilhørte lensgreve Hans Schack den 6.

På bagsædet af bilen sad otteårige Thorkild Morthorst Jensen. Den lille dreng havde ingen anelse om, at Schackenborg senere skulle blive omdrejningspunktet for hele hans liv. Han havde heller ingen anelse om, at han 15 år senere blev dus med en prins, der endnu ikke var født, men som kom til at overtage Schackenborg Slot.

Da familien nåede frem til slottet i Møgeltønder, trådte lille Thorkild ind ad hoveddøren på slottet, og synet, der mødte ham, prentede sig ind i hans hukommelse.

Den ydmyge landbrugsmedarbejder

Avlsgården Røj ligger en kilometer øst for Schackenborg Slot i Møgeltønder. Røj hører ind under Schackenborg og danner rammen om landbruget her.

Ude på gårdspladsen står en blå Chevrolet pickup truck.

En af længerne på gården fungerer som en maskinhal. I den ene ende af maskinhallen er der et værksted, og dér går bilens ejermand.

Manden hedder Thorkild Morthorst Jensen. I 41 år har han som landbrugsmedarbejder været med til at drive landbruget på markerne omkring Schackenborg Slot. Han er en af de personer, TV SYD følger i serien ’Schackenborg’, der sendes hver lørdag klokken 19.30.

I værkstedet møder en karakteristisk lugt af korn og olie næseborene. Ikke lugten af den tynde type olie. Det er den tykke slags smørefedt, der sidder i gavmilde mængder rundt om tilkoblingsanordningen på en traktor.

Thorkild sender et mildt smil og siger venligt ”goddag”. Han skal lige til at række sin barkede og stærke næve frem for at hilse, men trækker den til sig igen med tanke på, at måden at hilse på er ændret på grund af coronaen.

Med sine 41 år på Schackenborg har han både arbejdet under Hans Schack den 6., prins Joachim og Schackenborg Fonden. Men det virker ikke til at være noget, som den ydmyge og afdæmpede landbrugsmedarbejder tænker særligt meget over, som han står der i arbejdstøj i sine vante omgivelser.

Han viser fra værkstedet ind i maskinhallen, hvor der står to store mejetærskere og to traktorer. Han peger på en af mejetærskerne, der har larvefødder i stedet for hjul.

- Den har en meget større kontaktflade med jorden, så man sidder ikke fast, når man kører i den, lyder det fra Thorkild, der siden sin første arbejdsdag 1. maj 1979 har kørt i de største maskiner på stedet.

I dag – 41 år efter han kom til Schackenborg – er traktorerne skiftet ud flere gange, men det er Thorkild ikke.

Alligevel er der sket meget i den tid, hvor Thorkild har siddet bag rattet på de store landbrugsmaskiner. En af de største omvæltninger var, da man for tre år siden fik GPS i maskinerne. Når man så gøder eller sår, kan man med hjælp fra intelligent software udnytte markens fulde potentiale.

- Det er rigtig mange knapper, man skal holde styr på. Det med computer, det er jeg ikke opvokset med. Indimellem kan man blive så gal på sådan en computer, for den vil ikke det samme, som jeg vil. Men stille og roligt lærer man det, fortæller den 64-årige landbrugsmedarbejder.

I hallen står også en stor, grøn vogn med gult tag, der er koblet til en traktor.

- Den kører vi jægere og deres hunde ud i, når de skal jage, siger Thorkild, mens han griner lidt.

Hans familie er stærkt knyttet til Sønderjylland. I 1536 emigrerede hans slægt til Haderslev fra Holland, og det er også dér, efternavnet Morthorst kommer fra.

Thorkild går over de gamle brosten på gårdspladsen i retning mod en anden lade. Han hiver en fjernbetjening op af lommen og trykker på en knap. En stor port åbner, og et imponerende bjerg af korn fra årets høst kommer til syne.

- Her har vi så havre og byg. Vi tørrer det selv i vores tørreri, siger Thorkild, mens han peger rundt i laden, hvor der hænger en tung, sød lugt af korn i luften.

Efter den sidste driftsleder stoppede for et år siden, har Thorkild været alene om at drive landbruget på de knap 900 hektar jord - hvis man ser bort fra de løsarbejdere, der kommer og hjælper til med høsten. Schackenborg Fonden søger nu efter en ny kandidat til jobbet. Men indtil videre er det Thorkild, der har hele ansvaret for landbruget.

Tilbage i køkkenet på maskinladen hælder Thorkild sort kaffe op fra en olieplettet termokande, som han har taget op fra sin taske. Han begynder at fortælle, hvordan det hele startede.

Ansat som 23-årig

Som 15-årig kom Thorkild ud at tjene på en gård, hvor han arbejdede i marken. Det var meget naturligt, at Thorkild ligesom resten af familien skulle arbejde i landbruget.

Efter et kort kursus på Lægård Landbrugsskole i Holstebro og flere forskellige løse job  begyndte han at kigge sig om efter et nyt, fast arbejde.

Den 26. april 1979 slog han op i avisen Vestkysten, der ligesom 15 år tidligere havde ført ham til Schackenborg.

I avisen var der et jobopslag, der senere skulle vise sig at få stor indflydelse på hans liv.

Om mandagen ringede han til daværende godsinspektør Aksel Christensen og sagde, at han var interesseret i jobbet som traktorfører.

Fredag startede han, 23 år gammel, som traktorfører på Schackenborg – 15 år efter at han som barn havde besøgt slottet.

Han husker tydeligt, da han mødte ind på sin første arbejdsdag.

- Det var et magisk øjeblik, da jeg kom kørende over brostene foran slottet i min Opel Manta.

Selvom markerne omkring Schackenborg altid har været hans primære arbejdsplads, så kommer Thorkild alligevel tit op på slottet, og så er følelsen stadig lige så magisk. Og når han træder ind ad hoveddøren og ind i den store sal, er han straks sendt tilbage til den dag i 1964, hvor han som otteårig besøgte slottet med sine forældre.

- Det billede fra 1964 kommer frem lige så tydeligt. Den dag i dag kan jeg stadig se bordet for mig, som er dækket inde i stuen. Jeg ser lysekronen og en stor buket røde roser på bordet. Det var et fantastisk syn.

Men faderens bekymring skulle vise sig at blive gjort til skamme. For Thorkild fik et meget nært forhold til lensgreve Hans Schack den 6. og hustruen, grevinde Karin.

- Jeg var meget tæt på Schack og Karin. Jeg var med dem i København, og jeg har været med til deres sølvbryllup. Vores forhold har alle dage været rigtigt fint. Vi var dus fra første dag, og det var man jo normalt ikke.

Han husker også en særlig gestus af greveparret, som har gjort indtryk på ham.

- De kom ud i marken til os hver dag med en sodavand til middag og igen om aftenen. Det var en tradition, som Joachim førte videre, da han overtog Schackenborg.

Artiklen fortsætter under tidslinjen.

Dus med prinsen

Et par måneder inden Thorkild fik arbejde på Schackenborg, forærede det barnløse grevepar Schackenborg til prins Joachim, der på det tidspunkt kun var ni år gammel. Indtil prins Joachim selv kunne flytte ind, kom både han, kronprins Frederik og resten af kongefamilien jævnligt til Møgeltønder.

Et af Thorkilds første møder med dronning Margrethe, prins Joachim og kronprins Frederik var i påsken 1980. Ude på gårdspladsen på avlsgården Røj – få meter fra det køkken hvor Thorkild nu sidder og fortæller – stod en splinterny traktor.

- Traktoren stod der, hvor Chevy’en står lige nu. Den havde slet ikke været ude at køre. Drengene kravlede op i traktoren. Frederik kommer ret hurtigt ned igen og fortæller begejstret sin mor, at det er en Blaupunkt radio, der sidder i traktoren, mindes Thorkild med et lille smil, mens han kigger ud mod gårdspladsen med et fjernt blik.

Med to, der begge havde landbruget som arbejde, var det naturligt, at Thorkild kom tæt på prinsen.

- Det med ”De”, ”Dem” og ”Deres”, det har jeg aldrig kunnet finde ud af. Det ligger så forkert i munden. Jeg er dus med prins Joachim. Sådan har det altid været.

Hans nære forhold til kongefamilien har også betydet, at han har været med til flere fester i kongehuset.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det. Jeg har været med til fire barnedåb og to bryllupper, og det har været rigtig spændende.

Kaffekoppen er ved at være tom, og et sidste spørgsmål trænger sig på. For når man har været på den samme arbejdsplads i 41 år og modtaget Dronningens Fortjenstmedalje for dén bedrift, er det nærliggende at spørge, hvor længe Thorkild fortsætter.

- Engang sagde jeg til mig selv, at jeg lige skulle have mit 25 års jubilæum overstået, og så ville jeg finde noget andet at lave. Det var ikke, fordi jeg ikke kunne lide at være her, det var mere fordi, jeg gerne ville tættere på mine forældre, der var ved at blive gamle.

Thorkild er stadig på Schackenborg, og det bliver han ved med indtil videre.

- Jeg fortsætter, så længe det er sjovt at gå på arbejde, og det er det stadigt.

Men én ting er sikkert. Når Thorkild en dag forlader Schackenborg, vil en stor del af slottets hukommelse og historie også forsvinde. Derfor er han blevet opfordret til at skrive en bog om sine mange år på slottet i Møgeltønder.