Hvordan ser det ud, når 813 kreative danskere får til opgave at brodere og visualisere deres tanker om begrebet "tid"?

Og tankerne tilmed skal være udtrykt i et enkelt ord?

Det kan man få at se på Kunstmuseet Trapholt, som lørdag afslører et nyt såkaldt fællesskabt kunstværk, der er resultatet af næsten 8100 timers broderi.

Deltagerne har nemlig også taget tid på ”håndens tid” – altså hvor mange minutter, de har brugt på at brodere deres bidrag. Og det er ikke så lidt.

Den samlede tid svarer faktisk til 218 arbejdsuger á 37 timer. Eller gennemsnitligt næsten 10 timer per deltager.

32-årige Cecilie Rando er en af de kreative sjæle, der har leveret et lille stykke broderi til det enorme kunstværk, der i sin fulde længde måler 455 meter. Efter mange overvejelser valgte hun at brodere ordet "mod".

- Jeg blev inspireret af min egen historie om at være modig til at bryde fri af det, der holder en fast. Det har krævet mod at bevæge mig hen imod noget nyt og ukendt. For eksempel at jeg flyttede fra Sjælland til Jylland. Og det er jo tiden, der har været med til at skabe det mod, fortæller Cecilie Rando, der indtil for nylig var bosat i Vejle, men nu er flyttet til Randers.

Fra otte til 87 år

Det er kunstner og tekstildesigner Kristine Mandsberg, der har skabt værket sammen med Cecilie Rando og de 812 andre broderister fra hele landet.

Den yngste medskaber er otte år og den ældste 87.

Deres meget forskellige aldre og valg af ord er netop med til at gøre værket helt unikt, fortæller kunstneren.

- Bidragene er jo i øst og vest, og det er også pointen med det. Hvert menneske skulle have en lille brik i det her puslespil. Så mit job har været at gøre det til et samlet værk. Derfor er det syet sammen fra den yngste til den ældste i fuldstændig kronologisk rækkefølge efter, hvornår folk er født, fortæller Kristine Mandsberg.

Det taler også ind i emnet tid, for så kan besøgende på museet faktisk gå på opdagelse i værket, forklarer kunstneren.

- I selve det fysiske håndværk kan man se, at de korteste bidrag er dem fra de yngste deltagere. Man kan nærmest finde sin egen alder i værket ved at gå rundt og se, hvordan det er syet sammen, siger Kristine Mandsberg.

En 11-årig hobbybroderist har for eksempel valgt ordet "WiFi". Andre er gået humoristisk til opgaven, og derfor finder man også et broderi med ordet "surdej".

- Hun har broderet det ret skørt, hvor de her bogstaver vælter ud og bliver kæmpestore og nærmest helt ødelagte, fordi surdejen er gået amok. Den har stået i for lang tid. Det er et meget fint billede på livet og tiden, men et humoristisk take på det, fortæller Kristine Mandsberg.

Kritisk tænkning, kreativitet og kollektiver

Projektet har fået økonomisk støtte fra Region Syddanmarks Kulturpulje til udvikling i landdistrikter.

Før deltagerne gik i gang med at brodere deres bidrag, stod Katrine Mandsberg derfor for en række kreative workshops - blandt andet i forskellige kreative fællesskaber i ti landsbyer i Region Syddanmark - hvor emnet tid og tankerne bag projektet blev præsenteret.

- Jeg ville skabe det her rum, hvor folk udover at bruge deres hænder også skulle bruge deres hjerne. Vi prøvede en metode af, hvor vi skulle udforske æstetikken omkring vores ord i forhold til intentionen. Det her med, at det ikke er ligegyldigt, hvordan dit ord ser ud. Dit ord skal også visuelt præsentere den tanke, der ligger bag, forklarer Katrine Mandsberg og understreger, at deltagerne har været "fuldstændig forrygende" til at gribe ideen.

Det er netop hele formålet med projektet, fortæller Kunstmuseet Trapholts museumsdirektør Karen Grøn.

- Vi er optaget af, hvordan vi skaber flere fællesskaber, og hvordan vi skaber grundlag for mere kreativitet i vores samfund. Altså, hvordan kan vi som museum være med til at skabe et samfund med kritisk tænkning, kreativitet og kollektiver. Det er det her projekt et stærkt eksempel på, siger museumsdirektøren og fortsætter:

- Der er mange borgere, som er ægte afsindigt gode til noget, i det her tilfælde broderi. Men de er måske ikke vant til at arbejde med form, og det er kunstnere til gengæld. Når vi så kobler en kunstner, der udstikker nogle rammer, som borgerne kan tappe ind i, så opstår der noget helt magisk og unikt, lyder det fra Karen Grøn.