Dyrlæge hostede blod op, men kunne først få en lægetid et halvt år efter

Grete Post Hansen måtte vente længe på at komme til en speciallæge, efter at hun var begyndt at hoste blod op. Foto: Peter Salomon
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Især i yderområderne er der problemer med at skaffe speciallæger i det offentlige sundhedsvæsen.

Da Grete Post Hansen fra Toftlund i maj 2023 begyndte at hoste meget og fik svært ved at trække vejret, blev hun bekymret.

Bekymringerne blev ikke mindre, da hun begyndte at hoste blod op.

Hendes egen læge henviste hende til Sygehus Sønderjylland, så en speciallæge kunne se hende.

Men lige dér, hvor Grete Post Hansen havde allermest brug for at komme hurtigt til, var der ikke en læge, der stod på spring til at hjælpe hende hurtigt.

Hun fik at vide, at hun kunne få en tid om tre måneder. Dén invitation skulle vise sig at blive forlænget til seks måneder.

- Jeg havde det dårligt. Når man ikke ved, om man har lungekræft eller bare allergi, så er det lang tid at vente, siger Grete Post Hansen, der arbejder som kvægdyrlæge.

Det er da ikke okay, at vi har sværere ved at komme til en læge, fordi vi bor herude

Grete Post Hansen, Toftlund

Langt fra de store byer

Realiteten er, at det er bedre at bo tæt på de større byer, hvis man er syg.

- Mindre hospitaler har sværere ved at rekruttere og fastholde personale. Derfor vil ventetiden også ofte være længere. Samtidig er det ofte ældre og mere syge borgere, der bor i yderområder. Så de får større afstande og længere ventetider. Vi har skabt et sundhedsvæsen, hvor speciallægerne er placeret der, hvor der er færrest syge, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonom på Syddansk Universitet.

Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Foto: Peter Salomon

Grete Post Hansen kan godt lide at bo, hvor hun bor. 

Og hun føler, at hun har lige så meget ret til velfærd som dem i Aarhus, Odense og København.

- Det er da ikke okay, at vi har sværere ved at komme til en læge, fordi vi bor herude, siger hun.

Men det er ikke desto mindre virkeligheden.

Det er rigtig svært at få speciallæger, der ikke allerede har en tilknytning til Sønderjylland, herned

Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland

Svært at skaffe speciallæger

For bor man længere væk fra en større by, så er der mere rift om speciallægerne, og det fører til ventetid.

- Lang ventetid er en psykisk belastning for en patient. Hvis du venter for længe, og det gør du, hvis der mangler speciallæger, kan det blive tidskritisk. Det kan være, du ikke kan nå at blive behandlet, og så vil du i værste tilfælde dø, siger Jes Søgaard.

Speciallægemangel i tal

I 2023 vurderede Lægeforeningen, at der manglede 773 speciallæger i hele landet. Samme år slog Region Syddanmark 274 speciallægestillinger op. Kun 171 af dem blev besat.

Manglen afspejles i statistikken, som viser, at der er mange som Grete Post Hansen.

For i 2022 kortlagde Region Syddanmark ventetiden på de områder, der er hårdest ramt. TV SYD har sammenlignet dem hospitalerne imellem. Ventetiden på Sygehus Sønderjylland var i gennemsnit seks uger højere end Odense Universitetshospital.

Kilde: Lægeforeningen, Region Syddanmark og www.venteinfo.dk

På Sygehus Sønderjylland er man ikke i tvivl om, hvad manglen skyldes.

- Vores problem med rekruttering skyldes vores geografi. Det er rigtig svært at få folk, der ikke allerede har en tilknytning til Sønderjylland, herned. Det gør, at vi er udfordrede i at opretholde en drift, siger lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland, Peter Sørensen.

Peter Sørensen er lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland. Foto: Peter Salomon

Gulerod frem for pisk

Region Syddanmarks regionsdirektør, Jane Kraglund, har ikke konkrete løsningsforslag. 

Hun mener, løsningerne skal komme fra sygehusene selv.

- Det handler i det hele taget om at skabe en god arbejdsplads, som er en god ramme for det lægeliv, som man gerne vil have. Nogle gode miljøer som er attraktive. Det handler om uddannelse, kompetenceudvikling og forskning, siger hun.

Jane Kraglund er regionsdirektør i Region Syddanmark. Foto: Peter Salomon

Hun ser dog hellere, at det er guleroden frem for pisken, der skal i brug.

Men Sygehus Sønderjylland har forsøgt at skabe de attraktive miljøer, du taler om. Men de har stadig problemer med at rekruttere. Hvad siger du til det?

- Gulerødder har mange ansigter. Med et langt sejt træk så virker det. Der er nogle patienter, der venter for længe. Det er en af de dårlige ting ved det danske sygehusvæsen. Det er noget af det, vi skal have gjort noget ved, siger regionsdirektøren.

Så læge efter 48 timer

Tre uger efter at lægen havde henvist Grete Post Hansen i maj 2023, kunne Sygehus Sønderjylland endelig give hende en tid tre måneder efter. 

Hun prøvede at bevare tålmodigheden, men den slap op, da sygehuset udskød den første tid yderligere tre måneder.

Hun kontaktede sin sundhedsforsikring gennem arbejdet, og to dage efter stod hun på en privatklinik i Middelfart.

Udredningsretten

Havde Grete Post Hansen ikke haft en sundhedsforsikring gennem arbejdet, havde hun dog stadig haft mulighed for at se en læge hurtigere end de seks måneder.

For alle har ret til at blive udredt inden for 30 dage. Det er det, der kaldes udredningsretten, og den er defineret i Sundhedsloven §82b.

Hvis ikke sygehuset kan tilbyde behandling inden for yderligere 30 dage, skal hospitalet tilbyde dig, at du kan blive undersøgt på et andet offentligt eller i det private sundhedsvæsen.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet

Efter måneders bekymringer blev hun efter blot en uge på privatklinikken beroliget med beskeden om, at det var en slem form for astma.

- Det var en god besked. Men alligevel fik jeg jo at vide, at astmaen var blevet dårligere. Nu skal jeg bare til lungefunktionskontrol hos egen læge én gang årligt, siger hun.

- Men er der så noget problem, når du bare kunne køre til Middelfart? 

- Ja. Jeg var heldig, at jeg kunne overskue at tage turen til privatklinikken, men det er jo ikke alle sønderjyder, som kan det. Hvorfor skal det være sværere at komme til læge, bare fordi jeg har valgt at bosætte mig her?

Søndag aften kl. 19.30 sender TV SYD en dokumentar om Grete Post Hansen og speciallægemanglen. Men du kan allerede nu se den på TV SYD PLAY.

I foråret 2024 vil Sundhedsstrukturkommissionen præsentere sine forslag til at mindske "de store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet".

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com