Beredskabsstyrelsen udsender kriseråd om mad
I de kommende uger kan mange danskere forvente at modtage kriseråd om mad fra Beredskabsstyrelsen i deres digitale post.
Det drejer sig om 4,5 millioner danskere, der er fyldt 18 år.
Kriserådet lyder på at have vand, mad og medicin på lager, så man kan klare sig selvstændigt i tre døgn.
Appellen sker, efter at Beredskabsstyrelsen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), lancerede de nationale kriseråd under folkemødet på Bornholm.
Ifølge myndighederne lyder det, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark.
Direktør i beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg, mener dog, at det alligevel er en god idé at være forberedt på en krisesituation.
Laila Reenberg forklarer, at en krisesituation eksempelvis også kan være vejrrelateret eller udløst af et cyberangreb.
Der vil blive lagt fysiske eksemplarer af kriserådene på landets biblioteker til de borgere, der er fritaget for digital post.